Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Kronregalier (hertil l farvetrykt Tavle) - danske Kunstindustrimuseum, Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forneden i en langstrakt emailleret og med
diamantbesatte Ribber prydet Knop og foroven
i en emailleret Lillie, i hvis Kalk der er
anbragt en Krone (Værdi 60000 Kr).
Rigsæblet betegner det kristne
Verdensherredømme - Æblet er i Virkeligheden en
Globe, Verdenskuglen; det er en Kugle af Guld
med et Bælte af Diamanter, paa hvilken staar
lodret en Halvcirkel af Diamanter; paa dennes
Top et diamantbesat Kors (Værdi 20000 Kr).
Rigssværdet, Tegnet paa den værnende,
straffende og dømmende Øvrighed, er mere en
Kaarde end et Sværd med diamantprydet Hæfte
og Parerplade. Skeden, hvis Dupsko er besat
med Diamanter, er betrukket med rødt Fløjl
og bærer paa Ydersiden Landsdelenes Vaaben
over hinanden; hvert Vaaben er prydet med
en lille diamantbesat Guldkrone (Værdi 76000).
Til Kronregalierne hører endnu
Salvebuddiken, i hvilken Olien opbevaredes. Den er
af Guld, emailleret og besat med Diamanter
(Værdi 4000 Kr).
I Valgrigets Dage var det Rigsraadets
Medlemmer, der tog Kronen fra Alteret og satte
den paa Kongens Hoved for at minde om, hvem
Kongen skyldte sin Krone. Efter 1660 er det
egl. urigtigt at tale om nogen
Kroningsceremoni. »Eftersom ingen af Rigets Undersaatter
var dygtig, capable og suffisant til at sætte
Kronen paa Kongens Hoved«, saa satte han den
paa selv oppe paa sit Slot og mødte i Kirken
med Kronen paa Hovedet. Nu blev
Salvingen, Indgnidningen med Olie, Overførelsen af
den himmelske Visdom, det centrale i
Ceremonien. Ved denne benyttedes endvidere
Tronstolen af Narhvalstand, lavet 1662 af Bendix
Grodtschilling, i hvis Top der prangede en
mægtig sibirisk Ametyst, der ligeledes
hører med til Kronregalierne. Paa Bagsiden
blev den dækket med en Guldkapsel med
Christian V’s Navnetræk i blaa Emaille (Værdi
40000 Kr). Foran Tronstolen stod de 3 Løver,
opr. Hentydning til Løverne ved Salomo’s
Trone. At de skulde betegne de 3 Vandløb, Sund
og Bælter, er en langt senere Tids Opfindelse.
Ved Kroningstaflet benyttede Kongen den
store Kroningspokal af Guld, der er
prydet med en Fremstilling af alle de Dyr, der
findes i Rigets forsk. Vaabendele. Paa Laaget
bærer 3 Svaner i hvid Emaille en Hjelm, en
Kommandostav og et Sværd. Pokalen er
udført 1653 af en Nürnberg-Guldsmed Hans
Conrad Brechtel (Værdi 30000 Kr).
Til D. K. hører endelig Elefant- og
Dannebrogordenernes Kæder,
Stjerner og Kors, Kongeloven i en
Sølvkasse og forsynet med Segl i Guldkapsel,
samt en med Diamanter besat Sværdhænger og
et Par diamantbesatte Strømpebaand (Værdi:
Sværdhænger 30000 Kr; Strømpebaand 52000 Kr).
Krone, Spir, Sværd og Æble synes straks
efter Christian V’s Kroning at være blevet bragt
til Rosenborg og anbragt i det Taarnkammer,
hvor de endnu findes. Indtil 1860 laa de i et
Murskab i Væggen med en Glasdør for; ved
en særlig Mekanisme kunde Kronen drejes, saa
den kunde vise sig fra alle Sider. 1860 blev de
udstillet i en Pyramide midt paa Gulvet, og
endelig 1889 flyttedes de ind i et stort Jernskab
paa Væggen.
Til D. K. regnes de gamle Regalier,
nemlig Christian IV’s Krone,
Christian III’s Rigssværd og Christian
IV’s Ridderslagskaarde; den første, en
aaben Ring af Guld med 7 Gavlspidser,
prydet med en Mangfoldighed af store Perler,
Diamanter og emaillerede Figurer, er udført
1595-96 i Odense af Didrik Fyren med
Hjælp af en meget dygtig Nürnberg-Mester
Corvinianus Saur. Christian III’s Rigssværd
med Hæfte og Skede af Guld i drevet og
ciseleret Arbejde, besat med Diamanter, kan
maaske henføres til Kongens dygtige Mester, Zibe.
- Paa Christian IV’s Ridderslagssværd er
Hæftet blaat emailleret og besat med Diamanter.
B. L.
danske Kunstindustrimuseum, Det.
Tanken om at følge med i den Bevægelse, der blev
indledet ved Oprettelsen af
South-Kensington-Museet i London efter Afholdelsen af den
første Verdensudstilling 1851, kom først sent frem
i Danmark. Den af Hetsch en rum Tid tidligere
skabte Bevægelse for Samarbejde mellem Kunst
og Industri droges ikke i den Retning. Først
1867 nævnes Sagen i Industriforeningen i Kbhvn,
og en Beslutning om at arbejde hen imod et
d. K.’s Virkeliggørelse vedtoges først 1883 i den
efter Forslag af Etatsraad Philip Schou. Men
samtidig styrkedes Tanken ogsaa andensteds
fra, idet Brygger Carl Jacobsen og Hustru 13.
Marts s. A. oprettede »Ny Carlsbergs
Museumslegat«, for hvis Renter der aarlig skulde
indkøbes kunstindustrielle Genstande til et
kommende d. K. Industriforeningenis Program
angik imidlertid mere end et Museum; det
omfattede Udgivelsen af et kunstindustrielt
Tidsskrift, Afholdelsen af en kunstindustriel
Udstilling og først derefter Oprettelsen af et
kunstindustrielt Museum. Jan. 1885 begyndte
Foreningen herefter »Tidsskrift for Kunstindustri«,
Jubilæumsaaret 1888 afholdtes den nord.
Udstilling i Kbhvn med en betydelig
kunstindustriel Afdeling, hvori Europas toneangivende,
kunstindustrielle Lande deltog, og endelig
stiftedes 7. Aug. 1890 af Delegerede fra
Industriforeningen og Ny Carlsbergs Museumslegat D. d.
K. under Ledelse af Hofjuveler C. Michelsen,
der efter Etatsraad Philip Schou var blevet
Formand i Industriforeningen. Efter den for
Museet vedtagne Grundplan er dets Formaal
»at fremme dansk Kunstindustri dels ved at
udvikle den faglige Dygtighed, dels ved at
udbrede forøget Kundskab til og nære Interessen
for Kunstindustri hos Befolkningen«.
Bestyrelsen dannedes af 5 Delegerede fra
Industriforeningen, 5 fra Ny Carlsbergs Museumslegat, 5
fra de private Bidragydere samt 1 Delegeret
fra henh. Indenrigsministeriet, Kultusministeriet
og Kbhvn’s Kommune med Industriforeningens
Formand som født Formand i de første 10 Aar.
1. Septbr 1893 ansattes Sceneinstruktør ved
det kgl. Teater Pietro Krohn som Museets
Direktør. Til det saaledes dannede Museum
indkom der straks en Rk. Gaver, og paa en bag
Industriforeningen liggende Grund, som Kbhvn’s
Kommunalbestyrelse skænkede, opførtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
