Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Telegraftidende, udkom første Gang Jan. 1899, Organ for Dansk Telegrafforening - Dansk Toldtidende, et Maanedsskrift, der er udkommet siden 1903 - Dansk Tunge er det gl. Navn for det danske Tungemaal - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fag-organisatoriske Spørgsmaal væsentlig sigtende paa
Forbedring af Telegraftjenestemændenes
Arbejds- og Lønningsvilkaar. Redaktøren vælges
af Dansk Telegrafforenings Bestyrelse.
M. G.
Dansk Toldtidende, et Maanedsskrift, der
er udkommet siden 1903 og er Medlemsblad for
den danske Toldetats Forening. Det har i
Aarenes Løb bragt adskillige gode Artikler om
danske og fremmede Toldforhold.
F. T.
Dansk Tunge er det gl. Navn for det danske
Tungemaal; men herved forstodes, hvad vi nu
kalder de nordiske Sprog ell., med et nylavet
Navn, »Oldnordisk«. Denne Bet. af
fællesnordisk Sprog findes endnu hos Sakse i hans
Omtale af Væringerne; ligeledes forekommer donsk
tunga i den isl. Middelalderslitteratur, hvor det
dog efterhaanden dels indskrænkes til at bet.
et geogr. Omraade (= Norden), dels rent
fortrænges af Udtrykket »norrønt Maal« ɔ: norsk
Sprog. I den snævrere Bet. af dansk Sprog holdt
Ordet sig længere, f. Eks. i Middelalderens
Folkeviser (se »Litteratur« under Danmark)
og som Digterord lige ned til vore Dage.
A. O.
Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864).
Krigen 1848-50, sædvanlig kaldet »den første
slesvigske Krig«, udbrød Foraaret 1848.
Krigens Aarsag var Gæringen i de til det danske
Monarki hørende tysktalende og tysksindede
Landsdele, Holsten og Sydslesvig. Bevægelsen
havde dels en demokratisk, dels en politisk
Karakter, idet Førerne tilstræbte at løsrive
Hertugdømmerne Holsten og Sønderjylland fra den
danske Krone for at bringe dem som et forenet
»Schleswig-Holstein« med en fri Forfatning og
med Hertugen af Augustenborg som Regent ind
under det tyske Forbund, til hvilket Holsten alt
hørte, men som Sønderjylland stod helt uden
for. Kong Christian VIII’s Død, den derpaa flg.
Frihedsbevægelse i Danmark og
Februarrevolutionen i Frankrig fremskyndede den længe
gærende Bevægelse. Det nationale Parti i
Danmark forlangte Sønderjyllands fastere
Tilknytning til Moderlandet under en fælles fri
Forfatning og Holstens Udskillelse med en særlig
Forfatning, og det kom derved i en skarp
Modsætning til Slesvig-Holstenerne. 18. Marts
samledes efter egen Tilskyndelse Deputerede fra
begge Hertugdømmer i Rendsborg og vedtog
der en Række oprørske Bestemmelser; kun den
nordslesvigske Bonde Hans Andersen Krüger
fra Bevtoft protesterede derimod. 5 Mænd
rejste til Kbhvn for at forebringe Kongen de
Deputeredes Ønske; men inden de endnu var
vendte tilbage med Kongens Svar, udbrød
Oprøret. 23. Marts samledes Lederne hos Advokat
Bargum i Kiel og dannede der en provisorisk
Regering bestaaende af Prins Friedrich af
Slesvig-Holsten, Grev Reventlow-Preetz,
Advokaterne Beseler og Bremer, Jernbanedirektør
Olshausen og Købmand Schmidt. Garnisonen i
Kiel (5. Jægerkorps og 1. Eskadron af 2.
Dragonregiment) var vundet for Oprøret af den
energiske Kaptajn Michelsen. Chefen, Oberst
Høegh, formaaede lige saa lidt som andre
danske Officerer at hindre, at Tropperne sluttede
sig til den alm. Folkerejsning. Prinsen af Noer
optraadte i dansk Generalsuniform og bidrog
derved til at forlokke Soldaterne. 24. Marts om
Morgenen tidlig afgik Prinsen af Noer med
Jægerne fra Kiel og en Skare væbnede
Borgere og Studenter ad Jernbanen til Rendsborg.
Uden Modstand kom han ind i Fæstningen, og
den paa Paradepladsen samlede Garnison
sluttede sig straks til Oprøret paa Prinsen af
Noer’s Opfordring. De Officerer, som blev Land
og Konge tro, maatte udstede Revers om ikke
at kæmpe mod Slesvig-Holstenerne. I de øvrige
Garnisoner i Holsten og Sydslesvig gik
Tropperne ligeledes over; 4
Linieinfanteribatailloner, 2 Jægerkorps og 2 Dragonregimenter
svigtede Fanen og blev Stammen i den
slesvig-holstenske Hær, som snart forstærkedes ved
Udskrivning i Hertugdømmerne og ved
Frivillige baade herfra og fra hele Tyskland. Til
Overgeneral valgtes Prinsen af Noer, men han
forblev i Rendsborg, da Hæren rykkede frem,
og overlod foreløbig Befalingen til General
Krohn, en Mand, som længe havde været uden
for aktiv Tjeneste. 26. Marts om Aftenen blev
Flensborg besat uden Modstand; men da Major
Michelsen og hans Jægere nogle Dage efter
nærmede sig Aabenraa, faldt det første Skud i
Krigen fra dansk Side, idet Briggen »Skt
Thomas« hilste dem med sine Kanoner. Aabenraa
blev igen forladt, og den slesvig-holstenske Hær
tog Stilling N. f. Flensborg ved Landsbyen Bov,
noget over 5000 Mand stærk.
I Danmark havde Efterretningen om Oprørets
Udbrud vakt stor Bevægelse. Hele Folket følte
det som en national Æressag at værne om
Danmarks Ret og Danskheden i Sønderjylland.
Med stor Offervillighed bidrog alle til at faa
Hær og Flaade rustet saa hurtigt som muligt,
og 14 Dage efter, at Oprøret var brudt ud, stod
Hæren rede til at rykke frem, medens
Orlogsskibene blokerede de oprørske Søstæder.
Hovedstyrken rykkede under General Hedemann
og den unge, højtbegavede Stabschef Kaptajn
Læssøe frem ad Kystvejen fra Nørrejyllands
Grænse; et Flankekorps under Oberst
Schleppegrell, som var overført til Als og Sundeved,
forenede sig med Hovedstyrken N. f. Flensborg.
9. Apr. om Morgenen angreb den danske Hær,
omtr. 10000 Mand stærk, Oprørerne ved Bov og
splittede dem efter en delvis tapper Modstand.
Major Michelsen faldt. Efter Kampen ved Bov
flygtede Insurgenterne tilbage til Rendsborg.
Den danske Hær drog gennem Flensborg, hvor
Kong Frederik VII holdt Indtog under
Borgernes Jubel, til Slesvig By og besatte den gl.
Stilling ved Danevirke.
Imidlertid havde Kongen af Preussen og det
tyske Forbund besluttet at hjælpe
Slesvigholstenerne. En preuss. Division under Fyrst
Radzivil og en Division Forbundstropper under
den hannoveranske General Halkett samledes
omkr. Rendsborg og forenede sig med de
reorganiserede slesvig-holstenske Tropper. Den
preuss. General Wrangel fik Befalingen over
hele den tyske Hær, tilsammen c. 32000 Mand
med 74 Kanoner. Den danske Hær ved
Danevirke talte kun c. 10000 Mand med 32 Kanoner;
men ikke desto mindre modtog den uforfærdet
Tyskernes Angreb Paaskedag 23. Apr. og
forsvarede fra Morgenen af til ud paa
Eftermiddagen Stillingen med Mod og Dygtighed. Det
var om dette Slag, Carl Ploug skrev den
smukke Sang »Paaskeklokken kimed mildt«. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
