Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk vestindiske Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øer, men i hvert Fald toges ingen af dem i
Besiddelse af Spanierne. Alligevel synes de opr.
Indb. at være blevne fortrængte af de sp.
Nybyggere paa Portorico, thi hundrede Aar efter
Columbus fandtes Øerne ubeboede. 1621 kom
Hollændere og snart efter Engelskmænd og
Franskmænd til Skt Croix; for en Stund levede
de fredelig ved Siden af hinanden i særskilte
Samfund; men 1645 gjorde Engelskmændene
sig til Herrer, for kort efter at fordrives af
Spaniere fra Portorico, og 1650 indtog den fr.
Guvernør paa Øen St Christophe, Poincy, Øen,
sendte Nybyggere derover og begyndte
Opdyrkning. Øen gik hurtig frem i Velstand under
hans Styrelse 1651-54, men det trykkende
Handelsmonopol, som den ny Ejer, det fr.
vestindiske Kompagni overholdt, skadede den saa
meget, at den fr. Regering, som 1674 overtog
Øen, helt opgav den 1695 og flyttede Indb. (147
Hvide og 623 Negerslaver) til Haiti. Skt Thomas
var 1671 ubeboet, da den toges i Besiddelse af
.et »vestindisk Selskab«, stiftet i Kbhvn af
Friherre Jens Juel og Borgemester Hans Nansen
d. y., og fik efterhaanden en Del Nybyggere af
forsk. Folkefærd. For at kunne udvide
Handelen tillodes det 1685 et brandenburgsk-holl.
Kompagni ligeledes at nedsætte sig paa Øen, og
for at skaffe fornødne Arbejdere til Plantagerne
indførtes Negerslaver fra de ny danske Forter
paa Guldkysten. Omtr. 1700 var Indbyggertallet
dog kun 800, og deraf udgjorde de danske
Familier kun en meget ringe Del. Fællesskabet
med det brandenburgske Kompagni opløstes
1715, men en Del af de holl. Købmænd forblev
paa Øen som danske Undersaatter. Ogsaa Skt
Jan var 1684 taget i Besiddelse af Danmark,
men fik først 1716 Nybyggere og Slaver fra Skt
Thomas. Da Slaverne behandledes meget haardt,
udbrød 1733 en blodig Opstand, hvorved de
fleste Hvide myrdedes, og senere dræbte de
fleste af Negrene sig selv hellere end at
overgive sig til deres Undertrykkere. S. A. købte
den danske Stat Skt Croix af Frankrig, og nu
begyndte en ny Bebyggelse, som dog kun
foregik langsomt, og 1755 afkøbte Staten det
vestindisk-guineiske Kompagni alle dets
Besiddelser. Ved at aabne Skt Thomas’ Havn for Skibe
fra alle Lande 1764 og indføre meget
maadeholdne Toldafgifter 1766 lykkedes det at gøre
den til et Midtpunkt for Handelen i Vestindien,
og under den nordamerikanske Frihedskrig og
de senere Revolutionskrige gik alle Øerne
stærkt frem i Velstand, hvorhos mange fr.
Flygtninge fra Haïti bosatte sig der. Vistnok blev
Skt Thomas Apr. 1801 besat af eng. Tropper og
først et Aars Tid efter givet tilbage til
Danmark, og ligeledes blev alle tre Øer Decbr 1807
nødte til at underkaste sig den engelske
Regering indtil Fredslutningen og kom først 1815
igen under dansk Styrelse; men derved gjordes
intet Skaar i Øernes Udvikling. Snarere voksede
Skt Thomas’ Handel, og efter 1819 kom en ny
Indvandring af sp. Flygtninge fra Sydamerika.
Derimod gik Skt Croix, som tidligere havde
vundet Navnet »Vestindiens Have«, tilbage i
Velstand og Opdyrkning; mange Plantere
forarmedes og maatte dels søge Laan hos
Regeringen, dels helt opgive deres Plantager,
Indførsel af Slaver var blevet standset fra 1803 at
regne (Forbudet derimod fra 16. Marts 1792
gav nemlig en 10 Aars Frist), og fra 1831
gjordes Skridt til at mildne Slaveriet, der aldrig
havde været saa haardt som andre Steder, ja
endog til at forberede dets Afskaffelse, saaledes
som det var sket 1833 paa de eng. Øer. En
Anrd. af 28. Juni 1847 fastsatte, at alle
Slavebørn, som fødtes efter denne Dag, skulde være
fri straks, og at Slaveriet helt skulde ophøre
1859. Medens Løftet vakte Forhaabninger, vakte
Udsættelsen Uvillie bl. Negrene, og som
Eftervirkning af Slaveriets Afskaffelse paa de fr.
Øer Apr. 1848 udbrød 2. Juli Uroligheder paa
Skt Croix. Disse kunde vistnok med Lethed
være blevet dæmpede, saafremt Myndighederne
havde vist nogen Kraft, men de fandt
tværtimod paa største Delen af Øen ikke mindste
Modstand. Allerede Dagen efter kundgjorde
Generalguvernør Scholten, der siden 1827 havde
styret Øen, Slavernes Frigørelse straks. Han
selv blev dog snart nødt til at forlade Øerne
p. Gr. a. Planternes Uvillie over denne
egenraadige Handling, og omend Negrene i nogle
Dage gjorde allehaande Optøjer og plyndrede
rundt om paa Øen, dog uden at øve egl. Vold,
lykkedes det snart Tropperne at bringe
Rolighed til Veje og at straffe Hovedmændene,
hvortil en sp. Troppeafdelings Komme fra
Portorico bidrog. Den ny fra Danmark udsendte
Styrelse udgav 26. Jan. 1849 en Anrd., som
fastsatte Plantagearbejdernes fremtidige
Stilling og Lønningsvilkaar ved aarlige
Kontrakter, de saakaldte »Arbejds-Regulativer«, og løste
vistnok Opgaven paa en for begge Parter billig
og tilfredsstillende Maade. Skade kun, at de alt
for længe holdtes i Kraft uden at undergaa
Ændringer, stemmende med Forholdenes
Udvikling. Ogsaa andre Reformer foretoges i Øernes
Skattevæsen og Forvaltning; men skønt
Planterne søgte at indrette sig efter de ændrede
Forhold (ved Indførelse af Dampmaskiner), og
der vistes Iver for at fremme Negrenes
aandelige og timelige Velvære, gik Skt. Croix fra den
Stund stadig tilbage i Velstand. Det Vederlag,
som den danske Rigsdag 1853 tilstod Planterne
for deres tidligere Slaver, dækkede ingenlunde
det Tab, som de havde lidt ved Frigivelsen, og
det europ. Roesukker paaførte det vestindiske
Rørsukker en trykkende Konkurrence. Samtidig
led Skt Thomas under, at den tiltagende Brug
af Dampskibe medførte formindsket Trang til at
anløbe Havnen. 1852 ordnedes Øernes Stilling
til Moderlandet, og et raadgivende
Kolonialraad oprettedes, som allerede to Aar efter vakte
Uvillie paa Skt Thomas og Skt Jan, fordi de
var i Mindretal. Derfor oprettedes 1863 tvende
Kolonialraad, et for Skt Croix og et for de to
andre Øer, og disse fik endog lovgivende
Myndighed for de særlige Sager, ligesom den
danske Grundlovs alm. Friheder udstraktes til
Øerne; samtidig ophævedes de siden 1744
bestaaende Borgerraad, idet de afløstes af staaende
Udvalg af Kolonialraadene til Varetagelse af
de kommunale Anliggender. Kort efter at Øerne
saaledes havde faaet et vist Selvstyre, syntes
helt ny Udsigter at aabne sig for dem. Efter at
Nordamerikas Præsident, Lincoln, Jan. 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
