- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
801

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk vestindiske Øer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem dem findes mange Træer, og endelig
gaar de over til Skov, dannet af et stort Antal
Arter, hvoriblandt de løvfældende Ceiba
pentandra
og Hura crepitans, de stedsegrønne Clusia
rosea
, Arter af Ficus, Mammea americana,
Oreodoxa oleracea o. s. v. I de frodigere Krat
findes en Del Epifyter, særlig Arter af
Tillandsia, i Skovene findes de i betydelig større
Mængde. Kultur og hensynsløs Hugst har
ødelagt megen Skov, men naar gl. Beretninger
fortæller, at Øerne var helt skovbevoksede, maa
de sikkert forstaas som Flertallet af den Slags
Beretninger fra andre Steder, at det meste dog
altid har været mere ell. mindre højt Krat. En
særlig Form af Skov findes paa sandet
Strandbred, væsentlig dannet af Coccoloba uvifera og
Hippomane Mancinella. I beskyttede Bugter og
bag Koralrev findes Mangrove dannet af
Rhizophora Mangle, Avicennia nitida og Laguncularia
racemosa
. Dyrket Land findes i større
Udstrækning kun paa Skt Croix. Der dyrkes næsten
udelukkende Sukkerrør. Tillige er en Del Land
lagt ud til Græsgang med Guinea Grass
(Panicum maximum). Spredt over Græsgangene er
i Almindelighed plantet en Del Skyggetræer,
især Acacia Lebbek, Calliandra Saman,
Poïnciana regia, Tamarindus indica o. a. Havene
omkr. de d. v. Ø. er rige paa Fisk og
Skildpadder. Indb. er overvejende Negre og
forholdsvis faa Mulatter. Sproget er fordærvet
Engelsk. Af Hvide findes ca 2 %, engelsktalende
og danske Plantere og Forretningsfolk,
Embedsmænd og Soldater. 1911 var 373 Indb.
født i Danmark, 5515 i Udlandet, for største
Delen paa andre Øer i Vestindien. Til
Folkekirken hørte s. A. 3206, medens 9050 var
anglikanske, 7369 katolske, og 7461 tilhørte andre
Kirkesamfund. Befolkningen er i stadig
Tilbagegang. 1903-14 fødtes 10011 Børn, medens
Dødsfaldenes Antal var 11873. Af de døbte
Børn var 70 pCt. uægte. Paa Skt Croix besøgte
1913 1363 Børn kommunale Skoler, 615 Børn
private Skoler. I Byen Charlotte Amalie gik s. A.
1702 Børn i Skole, i Landdistrikterne paa Skt
Thomas og Skt Jan 257 Børn. Landbruget er saa
godt som ganske ophørt paa de to regnfattigste
Øer, Skt Thomas og Skt Jan, og næsten hele
Befolkningen er samlet i Havnestaden Charlotte
Amalie, der er en vigtig Anløbsplads for
Dampskibe. Skt Croix har med sin noget større
Regnmængde og sin større Udstrækning af
Lavlandet bedre Betingelser for Landbrug, men
Sukkeravlen lider stærkt under de lave Priser,
og dernæst synes Jorden efter de mange Aars
stadige Dyrkning af samme Plante at være
blevet mindre skikket for den. Det har dog
hidtil ikke lykkedes at faa Sukkeravlen afløst
af mere lønnende Kulturer. 1910-14 havde
Skt Thomas og Skt Jan i aarligt Gennemsnit
en Indførsel af Varer til en Værdi af 4950000
Frc. For Skt Croix var Indførselens aarlige
Værdi 3428000 Frc., Udførselens 2198000 Frc.,
deraf udførtes Sukker for 1684000 Frc., Rom
for 99000 Frc., Melasse for 6000 Frc., Bomuld
for 334000 Frc., Bomuldsfrø for 18000 Frc.
M. V.

Forfatning og Styrelse. Indtil 1863
var Øerne saa godt som uden politisk Selvstyre,
idet de regeredes enevældigt fra Danmark
gennem en udsendt Guvernør. Ved Koloniallov 26.
Marts 1852 oprettedes der vel et Kolonialraad
for Øerne, men det fik kun en raadgivende
Myndighed i Lovgivningsanliggender. Ved
Koloniallov 27. Novbr 1863, jfr. Koloniallov 6. Apr.
1906, der er Øernes nugældende Forfatningslov,
oprettedes der derimod to Kolonialraad, et for
Skt Croix og et for Skt Thomas og Skt Jan, og
disse Raad fik nu en egen lovgivende
Myndighed sammen med Kongen i særlige vestindiske
Anliggender. Medens nemlig vel den øverste
og alm. Lovgivningsmyndighed i alle
Anliggender vedrørende Øerne er hos Kongerigets
Lovgivningsmagt, Kongen og Rigsdagen i Forening,
kan der ogsaa gives Love i Form af
Anordninger af Kongen og vedk. Kolonialraad i Forening,
dog kun ang. saadanne Anliggender, der
udelukkende vedrører Forholdene inden for Øernes
Grænser; disse Anordninger skal dog altid
fremlægges for den nærmest derefter flg. Rigsdag.
Fremdeles kan Guvernøren i paatrængende
Tilfælde udstede foreløbige Love og foreløbigt
stadfæste de af vedk. Kolonialraad vedtagne
Anordninger. Kolonialraadene bestaar dels af
folke-, dels af kongevalgte Medlemmer - det
for Skt Croix af 13 folke- og 5 kongevalgte, det
for Skt Thomas og Skt Jan af 11 folke- og 4
kongevalgte Medlemmer. Valgretten er
endnu ret indskrænket, idet der kræves
Besiddelse af fast Ejendom af en vis Lejeværdi ell.
en ren aarlig Indkomst af 1500 frc., hvad der
faktisk udelukker Hovedmassen af
Befolkningen, Negrene, fra Valgret, idet f. Eks. 1901 af
Skt Croix’ 18590 Indb. kun 400 havde over 1500
frc., derimod er Indfødsret ikke nogen absolut
Betingelse for Valgret, kun for Valgbarhed.
Øernes øverste Forvaltning er hos Kongen og
vedk. Fagminister, f. T. Finansministeren,
under hvem de vestindiske Sager sorterer under
en særlig Afdeling, Centralbestyrelsen for de
dansk-vestindiske Øer. Regeringsmyndigheden
paa Øerne derimod udøves af den af Kongen
udnævnte Guvernør under Finansministerens
Ledelse. Guvernøren indkalder og slutter
Kolonialraadene og kan udsætte og opløse dem, han
kan møde ell. lade møde i Raadene og
forelægge Forslag og forhandle med dem. Han er
Overøvrighed i begge Øernes
Overøvrighedskredse, der falder sammen med
Kolonialraadenes Myndighedsomraade. Han er øverste Chef
for den væbnede Magt paa Øerne og har i
Nødstilfælde Ret til paa sit Ansvar at erklære
Øerne ganske ell. til Dels i Belejringstilstand og
at udøve uindskrænket Myndighed. Den
dømmende Magt er i første Instans hos de lokale
Underdomstole, i anden Instans hos
Landsoverretten (Østre Landsret) i Kbhvn, jfr. L. 22.
Marts 1907, og i sidste Instans hos Kongerigets
Højesteret. - Der findes et hvervet
Gendarmerikorps paa Øerne, bestaaende af 10
Befalingsmænd og 120 Menige; tillige findes der to
Ordenskorps bestaaende af Øernes værnepligtige
Mænd, tilsammen tællende en Styrke af 170
Mand.
K. B.

Historie. Skt Croix opdagedes 14. Novbr
1493 af Columbus paa hans anden Rejse og var
da beboet af Karibere samt kaldtes Ayay. Det
i er uvist, om han ogsaa kom til de to andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free