- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
854

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davis, Jefferson, nordamer. Statsmand, (1808-1889) - Davis (eller Davys), John, eng. Søfarende og lærd Navigatør, (c.1550-1605)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prædenten vilde give ham til Brigadegeneral, fordi
det formentlig kun tilkom de enkelte Stater at
udnævne Officerer i Militsen. Han valgtes 1848
til Unionssenator for sin Stat, tog levende Del i
Drøftelsen af alle store Spørgsmaal og
optraadte som en kraftig Hævder af Slaveriet og
Staternes Suverænitet. 1851 var han af de yderlige
Demokrater udset til at være Guvernør i
Mississippi og hævdede allerede dengang Staternes
Ret til at udtræde af Unionen, men blev ikke
valgt. Derimod var han 1853-57 Krigsminister
under Fr. Pierce’s Præsidentskab, fremmede
paa fl. Maader Hærens Udvikling, men skal
have vist Partiskhed i at begunstige Officerer
fra Sydstaterne. Han blev derefter paa ny
Senator og var Partiets Leder det flg. Aar, særlig
i Spørgsmaalet om Kansas’ Stilling som fri ell.
Slavestat. Efter Lincoln’s Valg til Præsident i
Novbr 1860 tog han aabent Ordet for at sætte
Staternes Selvstændighed over Unionen og
krævede 10. Jan. 1861 Fort Sumters Rømning af
Unionstropperne, men udtraadte dog først af
Senatet 24. Jan., da hans Hjemstat havde
udmeldt sig af Unionen. Allerede 9. Febr valgtes
han af Sydstaternes Kongres i Montgomery til
deres Præsident og ledede i de fire flg. Aar
Regeringen med Omsigt og hensynsløs Energi, men
ogsaa med stor Selvraadighed. Han gav Signalet
til Angreb paa Fort Sumter 12. Apr., hvorved
Borgerkrigen begyndte, fremkaldte Regeringens
Flytning til Richmond og overværede selv
Kampen ved Bulls Run 21. Juli. Han udtalte sig med
stor Tillidsfuldhed om Sydens endelige Sejr;
det var hans Forvisning, at Syden kunde holde
Kampen ud i 20 Aar, men at Norden vilde synke
under Byrden af den umaadelige Gæld, som
Krigen medførte. Han gennemførte en alm.
Udskrivning til 45 Aars Alder, paabød Opbrænding
af Bomuld og Tobak, som kunde ventes at falde
i Fjendens Hænder, og truede Decbr 1863 alle
væbnede Negere og deres Officerer med
Dødsstraf. Han bidrog saaledes væsentlig til, at
Krigen efterhaanden fik et vildere Præg, og skønt
han saa stærkt havde hævdet de enkelte Staters
Selvstændighed, blev hans Styrelse til sidst et
afgjort milit. Diktatur. Ogsaa udadtil gjorde
dette sig gældende. Medens han i Novbr 1861
havde sendt Sendemænd til England og
Frankrig for at stemme disse Lande gunstige for
Sydens Sag, udviste han 1863 de eng. Konsuler,
fordi deres Færd mishagede ham, d. v. s. fordi
de indtog en neutral Holdning. Endnu Decbr
1864, da Krigens Udgang ikke længer kunde
være tvivlsom, holdt han stivsindet fast paa
Troen om endelig Sejr, og i Febr 1865, da
Fredsunderhandlinger indlededes, krævede han
Sydstaternes Godkendelse som Vilkaar. Da
Richmond var indtaget Apr. 1865, og al videre
Modstand var umulig, søgte D. at flygte ud af
Landet; men en Pris af 100000 $ blev sat paa
hans Hoved, og 10. Maj blev han nær ved Byen
Macon i Georgia fanget - i kvindelig
Forklædning - og ført til Fort Monroe, hvor han
holdtes i haardt Fængsel i to Aar. Retslig Tiltale
mod ham blev vel bebudet, men senere opgivet,
og Maj 1867 løslodes han imod en Kaution af
100000 $ (stillet bl. a. af H. Greeley). Han rejste
nu først til Kanada og 1868 til England; men
efter at være optaget i den alm. Amnesti Decbr
1868 bosatte han sig i Memphis (Tennessee) som
Direktør for et Livsforsikringsselskab. 1879
flyttede han tilbage til Mississippi til en
Ejendom, som en Dame havde skænket ham. Ifølge
en Lov af 1876 blev D. alene udelukket fra at
genvinde politiske Rettigheder, ligeledes 1879
fra Pension som Deltager i Krigen mod Meksiko:
denne var den eneste Straf, han fik for at have
ledet Sydstaternes Opstand. D. udgav 1881 The
Rise and Fall of the Confederated States
(2 Bd)
og optraadte Apr. 1886 som Taler ved Afsløring
af et Mindesmærke i Montgomery over de
faldne (sydstatlige) Krigere. Hans Enke (d. 1906)
skrev J. D., Expresident of the Confederated
States
(2 Bd, New York 1890). Den bedste
Levnedsskildring er W. E. Dodd, J. D.
(Philadelphia 1907).
E. E.

Davis [’deivis] (eller Davys), John, eng.
Søfarende og lærd Navigatør, f. c. 1550 i
Sandridge ved Dartmouth, d. 1605. Da et
Handelskompagni under Ledelse af Adrian Gilbert og
William Sanderson havde faaet Ret til at
søge en kortere Søvej til Kina mod N., NØ. ell.
NV., udrustedes under D.’s Kommando to smaa
Skibe, der afgik fra Dartmouth 7. Juni 1585. I
denne Sommer og de to paafølgende opdagede
D. og berejste det efter ham opkaldte Stræde.
Det første Land, han saa, var den sydlige Del
af Grønland, som han kaldte Land of
Desolation
, og det første Sted, hvor han landede,
kaldte han Gilberts Land (ved det nuv.
Godthaab). Den nordligere Del af Grønlands
Vestkyst kaldte han London Kyst, og han naaede i
aabent Vand N. paa til 72° 12’ n. Br., men p.
Gr. a. nordlige Vinde maatte han gaa V. paa,
hvor han snart kom til Isen, som tvang ham S.
over. D. kaldte det nordlige Land, han saa paa
Grønland, for Sandersons Hope (72° 41’ n. Br.,
S. f. Upernivik). D. landede fl. St. paa
Grønlands Kyst og havde Samkvem med de
Indfødte. Han krydsede Strædet og opdagede
Landet paa Vestsiden af dette, hvor han gav
Navnene Kap Dyer, Mount Raleigh, Exeter Sund,
Kap Walsingham, Kap Mercy, Kap Chidley o. fl.
D. besejlede forgæves Cumberland Stræde i
Haab om at finde Farvand her igennem, men
var dog overbevist om, at den nordlige Del af
Amerika bestod af Øer, mellem hvilke der var
en NV.-Passage. Ved D.’s Rejser 1585-87
genopdagedes Grønland, og han gav paalidelige
Meddelelser om Beliggenheden og
Udstrækningen af Grønlands Vestkyst, hans Rejser har
derfor været af største Bet. for senere
Ekspeditioner. - Paa Thomas Cavendish’s anden
Ekspedition til Sydhavet 1591-93 var D. Kaptajn
paa det ene Skib »Desire«, og Cavendish havde
lovet ham, at naar Ekspeditionen naaede
Californien, skulde han søge NV.-Passagen V. fra.
Hele Ekspeditionen mislykkedes, idet den ikke
naaede gennem Magellan Strædet, dog
opdagede D. paa Hjemrejsen Falklandsøerne 14. Aug.
1592. - Efter Hjemkomsten fra denne Rejse
var D. optaget af Udgivelsen af to nautiske
Værker, der viser ham som den lærde Navigatør
og gode Matematiker. Det ene The Seamans
Secrets
udkom 1594 og senere i 8 Oplag til 1657.
Det giver en kortfattet og praktisk Vejledning


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free