- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
866

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deberitz, Per, norsk Maler, (1880- ) - Debes, Ernst, tysk Kartograf, (1840- ) - Debes, Lukas Jakobsøn, (1623-1676), Præst i Thorshavn paa Færøerne - de Besche, - l) Johan Gerhard, norsk Læge og Avisudgiver, (1821-1875) - 2) Oscar de B., Avisejer, (1847-1909) - 3) Arent Greve de B., Læge, (1878- ) - Debet (lat.), paa Dansk: han skylder, skrives i Bogholderi øverst paa enhver Kontos venstre Side, Debetsiden - Debica ell. Debiza, By i Galizien, ved Wisloka (Biflod til Weichsel) - Debidour, Elie Louis Marie Marc-Antonin, fr. Historiker, (1847- ) - debitere, Debitor, se Debet. - debitum (lat.), Gæld, Skyldighed - déblai bruges undertiden i Befæstningskunsten som Betegnelse for den ved en Jordudgravning indvundne Jordmasse - deblokere, - 1) tvinge Fjenden til at ophæve Blokaden af en Fæstning. - 2) i Jernbanesproget: at frigive et Blokstykke paa en Banelinie for et Tog - Deblokering, i Bogtrykfagets tekniske Sprog Ombytning af de omvendt stillede Typer (Blokeringer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

besøgte han Zahrtmann’s Atelier i Kbhvn og har
senere studeret under H. Matisse i Paris, hvor
han gentagne Gange har opholdt sig. D. har
tidligere væsentlig malet Landskaber i en dyb,
rig Kolorit; især maa fremhæves »Fjeldvand fra
Telemarken« (1910) og en Række fortræffelige
Smaabilleder fra Provence. Paa
Jubilæumsudstillingen i Kria 1914, hvor han deltog i »De
14«’s Pavillon, overraskede han med
udmærkede Aktfigurer; hans Hovedværk hidtil er vel
»Nøgen Pige« (1914) med sin enkle
Farvevirkning (væsentlig brun og blaat) og det
ejendommelig gennemtænkte Udtryk. Bergens
Billedgaleri ejer et Billede af ham.
E. L-w.

Debes, Ernst, tysk Kartograf, f. 22. Juni
1840 i Neukirchen ved Eisenach, blev 1858 Elev
hos Petermann i Justus Perthe’s geogr. Anstalt
i Gotha, fortsatte derefter sine Studier i Paris
og oprettede 1872 i Leipzig en geogr. Anstalt,
der navnlig har virket i pædagogisk Retning
og bl. a. udg. gode Skolekort. 1893-95 udkom
1. Opl. af D.’s store »Neuer Handatlas«, der
navnlig m. H. t. Kortprojektionerne fl. St. er
slaaet ind paa ny Baner.
H. P. S.

Debes, Lukas Jakobsøn, f. i
Stubbekjøbing 1623, d. 1676, blev Præst i Thorshavn
paa Færøerne. D. har efterladt sig et Skrift om
Færøerne, Færoæ et Færoa reserata: Færøernes
og færøiske Indbyggeres Beskrivelse, trykt i
Kbhvn 1673; dette Skrift giver et klart, sanddru
og særdeles interessant Billede af den færøiske
Befolkning og Kultur i 17. Aarh.
F. J.

de Besche [də-’bæsjə?], 1) Johan Gerhard,
norsk Læge og Avisudgiver, f. 31. Maj 1821
paa Kongsberg, d. i Kria 20. Febr 1875, Cand.
med.
1843, 1846 Eskadronskirurg, fulgte 1848 de
norske Tropper til Skaane, deltog 1849 som
Frivillig i den danske Hær i det slesvigske
Felttog, hvor han først gjorde Tjeneste ved 2.
Infanteri-Brigade, senere ved det norske
Troppekontingent, som 1849 blev sendt til Slesvig.
Efter sin Hjemkomst blev han Korpslæge ved
Oplandske ridende Jægerkorps og fungerede en
Del Aar som Sekretær hos Generalkirurgen.
Han skrev adskillige Afh., navnlig om milit.
Lægespørgsmaal i Fagtidsskrifter og i sit Blad.
Siden 1857 var de B. kgl. Livmedikus og blev
1862 udnævnt til 1. Livmedikus hos Kong Karl
IV, til hvem han i mange Aar stod i nært
Forhold. Som gift (1845) med eneste Datter af
»Morgenbladets« Grundlægger og Ejer,
Bogtrykker Rasmus Hviid, blev de B. 1863 Eneejer
af dette Blad.

2) Oscar de B., Avisejer, foreg.’s Søn
(1847-1909), opgav paabegyndte
Universitetsstudier for efter Faderens Død 1875 sammen
med Broderen Jean de B. at overtage
Udgivelsen af »Morgenbladet«. Ved Broderens Død 1883
blev han dets Eneejer og var dets
Forretningschef indtil 1902, da han solgte Forlagsretten og
Bladets faste Ejendomme til den nuværende
Udgiver, A/S. »Morgenbladet«.

3) Arent Greve de B., Læge, foreg.’s
Søn, f. i Kria 4. Decbr 1878, cand. med. 1904,
Assistentlæge ved Ullevaals
patologisk-anatomiske Laboratorium 1906-09; efter et
Studieophold i Berlin 1908 har han siden 1909 været
ansat ved Rigshospitalets patologisk-anatomiske
Institut. 1913 opnaaede han den med.
Doktorgrad med Afh. »Bakteriologiske Studier over
Barnetuberkulose« og har for øvrigt
offentliggjort en Række videnskabelige Arbejder, i
inden- og udenlandske Fagtidsskrifter, bl. a. den
med Renterne af Prof. Voss’ Legat
prisbelønnede Afh. »En retsmedicinsk Undersøgelse paa
Menneskeblod« (1912).
K. V. H.

Debet (lat.), paa Dansk: han skylder,
skrives i Bogholderi øverst paa enhver Kontos
venstre Side, Debetsiden, paa hvilken man
indfører alt, hvad vedk.
Forretningsforbindelser bliver skyldig. De paa Debetsiden indførte
Poster kaldes Debetposter
(Gældsposter). At indføre en saadan kaldes at
debitere ell. belaste, og for ethvert
saaledes debiteret Beløb siges vedk. at være
Forretningens Debitor ell. Skyldner. D.
skrives ligeledes paa Regninger efter dens Navn,
til hvem Regningen er stilet, og som altsaa
skylder de paa den opførte Poster. Den
bogholderimæssige Modsætning til D. er Kredit.
Se Bogholderi.
(C. V. S.). Th. O.

Debica [dæm’bitsa] ell. Debiza, By i Galizien,
ved Wisloka (Biflod til Weichsel), Knudepunkt
paa Jernbanelinien Krakov-Lemberg, med
Savskæreri, Dampmølle, Kornhandel og c. 4000
polske Indb. 10. Maj 1915 blev den russ. Front
her brudt af tysk-østerr. Tropper, og Russerne
maatte gaa tilbage over nedre Wisloka.
G. Ht.

Debidour [döbi’du.r], Elie Louis Marie
Marc-Antonin
, fr. Historiker, f. 31. Jan.
1847 i Nontron i Dordogne. Efter at have
været Historielærer ved forsk. Latinskoler blev
han 1877 Prof. i Historie i Nancy, 1906 i Paris.
Bl. hans Skr kan nævnes: La Fronde angevine
(1877), Histoire de Du Guesclin (1880), Histoire
diplomatique de l’Europe 1814-78
[2 Bd, 1890],
Histoire des rapports de l’Église et de l’État en
France de 1789 à 1890
(1898) og l’Église
catholique et l’État en France sous la 3e. république

(2 Bd, 1906-09).
Kr. E.

debitere, Debitor, se Debet.

debitum (lat.), Gæld, Skyldighed; d.
conjugale
, ægteskabelig Pligt; d. feudale, Lenspligt.

déblai [de’blæ] bruges undertiden i
Befæstningskunsten som Betegnelse for den ved en
Jordudgravning indvundne Jordmasse, der er
bestemt til at anvendes i den Jordopfyldning
(remblai), som skal yde Dækning.
Sch. P.

deblokere, 1) tvinge Fjenden til at ophæve
Blokaden af en Fæstning.

2) i Jernbanesproget: at frigive et Blokstykke
paa en Banelinie for et Tog, naar det
foregaaende Tog, for hvis Skyld Stykket holdtes
af spærret (blokeret), har forladt dette (se
Bloksystem), ell. mere alm.: at ophæve den
ved Blokering af et Blokapparat tilvejebragte
Spærring af et Signalhaandtag e. l. (se
Bloksystem og Sporskiftesikring,
centraliseret).
J. F.

Deblokering, i Bogtrykfagets tekniske Sprog
Ombytning af de omvendt stillede Typer
(Blokeringer
illustration placeholder
i Satsen, hvormed Sætteren
markerer Bogstaver ell. Ord i Manuskriptet,
som han under Sætningen enten har manglet
de rette Typer til ell. ikke har kunnet tyde.
E. S-r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free