- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
874

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Decimalsystemet, Tidelingssystemet - Decimalvægt kalder man en Vægt, der holder Ligevægt med en 10 Gange saa tung Vejningsgenstand - Decime (spansk decima) er i Metrikken en Sammenstilling af to femliniede Strofer - Decime fdætSime], det tiende diatoniske Trin opad fra en given Tone - Decime er i Frankrig, Schweiz og Belgien Betegnelse for Mønter, hvis Værdi er 1/10 frc. (10 Centimer). - decimere (af lat. decima, tiende), tage hver tiende (til Straf), mindske med 1/10 - Decimeter, 1/10 m, se metrisk Maal. - Decimo, Sølvmønt i forsk. sydamerikanske Stater. I Alm. = 1/10 Peso (10 Centavos). - Decimol er i den musikalske Terminologi Betegnelsen for en Nodegruppe paa 10 lige lange Toner - Decipium, Dp = c. 171, et Grundstof, henhørende til de sjældne Jordarters Metaller - Decision kaldes Afgørelser efter Antegnelser m. H. t. Regnskabsaflæggelsens Rigtighed - Decisivstemme (votum, decisivum) betegner Modsætningen til blot raadgivende Stemme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anden saa simpel som muligt (Eks.: 4,78 m =
473 cm). D. vinder mere og mere Indgang, f.
Eks. ved Indførelse af Metersystemet og de
dertil knyttede Flade-, Rumfangs- og
Vægtenheder.
Chr. C.

Decimalvægt kalder man en Vægt, der er
indrettet saaledes, at Vægtlodderne holder
Ligevægt med en 10 Gange saa tung
Vejningsgenstand. Denne Genstand Q anbringes paa en
vandret Plade, der bæres af to Staalprismer G
og E. Paa disse to Prismer vil Q fordele sin
Vægt. Antag, at denne er 30 kg, og at der
hviler 20 kg heraf paa G og 10 kg paa E. Da E
ved en lodret Stang er forbundet med Prismet
C, vil ogsaa C komme til at bære 10 kg. C
sidder paa en Vægtstang, der kan dreje sig om
Aksen B, og som i A bærer den Skaal, hvorpaa
Vægtlodderne lægges. AB er 10 Gange saa lang
som BC, og de 10 kg, der virker i C, vil
følgelig holdes i Ligevægt af 1 kg paa Skaalen. De
20 kg, der virker i G, fordeles paa Prismerne
H og F. Er FH 4 Gange saa lang som GH, vil
Trykket i F blive 5 kg, og dette Tryk
overføres ved en lodret Stang til Prismet D. BD
bør da være 2/5 af AB; de 5 kg, som virker i D,
vil da holdes i Ligevægt af 2 kg paa Skaalen,
saa de 30 kg, som Q vejer, holdes i Ligevægt af
i alt 3 kg paa Skaalen. Flytter man Q paa
Pladen, vil dens Vægt fordeles paa en anden
Maade mellem E og G; men da Trykkene i
disse to Punkter hver for sig holdes i Ligevægt
af en 10 Gange saa lille Vægt paa Skaalen, vil
den samlede Vægt her altid være 1/10 af
Vejningsgenstandens, naar Ligevægt er bragt til
Veje, uden Hensyn til, hvor paa Pladen denne
Genstand anbringes. De to Prismer G og D kan
være anbragte anderledes, end det er antaget i
det benyttede Taleksempel; kun maa det altid
iagttages, at Forholdet mellem AB og BD ved
at multipliceres med Forholdet mellem FH og
GH giver Tallet 10. Af D.’s Konstruktion følger,
at naar Vægten svinger, vil Pladen, hvorpaa
Q staar, stadig holde sig vandret og bevæge
sig med 10 Gange saa lille Hastighed som
Vægtloddernes Skaal. - Efter lgn. Principper
indretter man undertiden en
Centesimalvægt, hvor Vejningsgenstanden vejer 100
Gange saa meget som Vægtlodderne.
K. S. K.

illustration placeholder
Decimalvægtens Princip.


Decime (spansk décima) er i Metrikken en
Sammenstilling af to femliniede Strofer, som
bestaar af firføddede Trokæer. Af Rim er der
i Alm. fire, der kan stilles i forsk. Orden; opr.
bruges dog kun to ell. tre Rim i hele den
tiliniede Strofe. Formen brugtes allerede i 15.
Aarh. i den sp. Lyrik, men opfriskedes i sidste
Halvdel af 16. Aarh. af Digteren Vicente
Espinel, efter hvem den fik Navnet Espinela.
Siden anvendtes den ikke saa lidt i det sp.
Nationaldrama. I den danske og norske
Digtekunst er den bl. a. blevet anvendt af J. L.
Heiberg, Welhaven, H. Hertz og E. v. d. Recke.
E. G.

Decime [’dæt∫ime], det tiende diatoniske Trin
opad fra en given Tone, m. a. O. Tertsen til
den givne Tones højere Oktav. Saaledes vil f.
Eks. D. til [enstrøget] c’ blive [tostrøget] e’’. Se
Interval.
S. L.

Décime [de’sim] er i Frankrig, Schweiz og
Belgien Betegnelse for Mønter, hvis Værdi er
1/10 frc. (10 Centimer).
Th. O.

decimere (af lat. decima, tiende), tage hver
tiende (til Straf), mindske med 1/10; i overført
Bet.: udtynde Rækkerne, anrette store
Ødelæggelser. Decimering (lat. decimatio),
tidligere en militær Straf, iflg. hvilken hver 10.
Mand straffedes med Døden, f. Eks. ved Mytteri,
enten fordi man ikke kunde finde
Gerningsmændene. ell. fordi alle var skyldige.
A. Gl.

Decimeter, 1/10 m, se metrisk Maal.

Decimo [’ðæsimå], Sølvmønt i forsk.
sydamerikanske Stater. I Alm. = 1/10 Peso (10
Centavos).
Th. O.

Decimol er i den musikalske Terminologi
Betegnelsen for en Nodegruppe paa 10 lige lange
Toner, der skal udføres inden for samme
Tidsrum, som ellers normalt vilde tilfalde et mindre
Antal Nodeværdier, f. Eks.:
illustration placeholder
*noder*


Et 10-Tal, anbragt over Nodegruppen,
antyder det uregelmæssige i Nodefiguren. Jfr
Triol.
S. L.

Decipium, Dp = c. 171, et Grundstof,
henhørende til de sjældne Jordarters Metaller,
formodede Delafontaine 1878 at finde i
Samarskit fra Nord Karolina. Senere
Undersøgelser har vist, at D. var en Blanding af forsk. af
de nævnte Metaller.
R. K.

Decision kaldes Afgørelser, der gaar ud paa
at bestemme, hvorledes der skal forholdes, naar
der ved Revision af et Regnskab er gjort
Antegnelser m. H. t. Regnskabsaflæggelsens
Rigtighed, idet der da ved en saakaldt D. træffes
Beslutning om, hvorvidt Regnskabet skal
ændres, og om der skal ske Ind- ell. Udbetaling
til ell. fra vedk. Kasse. Den, der har
Myndighed til at afsige en saadan D., kaldes Decisor,
hvilket ofte inden for Statens og større
Institutioners Regnskabsvæsen er en fra Revisor
forsk. Autoritet. - D. kan endvidere benyttes
som Betegnelse for visse retlige Afgørelser, men
bruges dog her i Landet sædvanligvis kun om
Skifteretternes Kendelser.
K. Hch.

Decisivstemme (votum, decisivum) betegner
Modsætningen til blot raadgivende Stemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0944.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free