Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deinokrates, gr. ell. make-nisk Arkitekt - Deinos, d. s. s. Dinos. - Deinostratos, gr. Matematiker fra 2. Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. - de integro (lat.), fra Begyndelsen af, paa ny. - Deiokes (Dayaukku), Grundlæggeren af det uafhængige mediske Rige og regerede c.700-c.650 f. Kr. - Deipnon (gr.), hos Homer det andet, i den senere gr. Oldtid det tredie af Dagens 3 Hovedmaaltider. - Deipyle, i de gr. Sagn Adrastos' Datter, Tydeus' Hustru, Diomedes' Moder. - Deir, d. s. s. Derr. - Deïr, D.-el-Zor, Ed-Der, Ed Deïr, By i det asiatiske Tyrki, 290 km SØ. f. Aleppo paa højre Bred af Eufrat - Deir-el-Kamr, »Maanekloster«, By i Syrien, 30 km SØ. f. Beirut, ligger paa Skraaningen af Libanon - Deisidaimoni (gr.: »Frygt for Dæmonerne«) bruges hos Oldtidens Forfattere baade i god og ond Bet. - Deisme anvendtes i 16. Aarh. først i Modsætning til Ateisme som Betegnelse for den i Alm. holdte Tro paa en Gud - Deissmann, Adolf, tysk Teolog, (1866- ) - Deisterlagene, en , til Kridtformationens ældste Etage (Neokom) hørende, lysegul ell. graalig, finkornet Sandsten - Deiters, Herman, tysk Musikforfatter (1833-1907) - Deitet (lat.), Guddommelighed. - Dej, en Blanding af faste og flydende Stoffer, der har en saadan« Konsistens, at den let lader sig forme. - Déjazet, Pauline Virginie, fr. Skuespillerinde, (1797-1875) - Dejbjergvognene, Dele af 2 Vogne fra den førromerske Jernalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham i de antikke Kilder, der just m. H. t. D.
er saare ufuldstændige og fulde af Fejl.
C. B.
Deinos [’dæ^inås], d. s. s. Dinos.
Deinostratos [dæ^i-], gr. Matematiker fra 2.
Halvdel af 4. Aarh. f. Kr., Broder til
Menaichmos, er os bekendt gennem sin Anvendelse af
Kurven Kvadratrix til Cirklens Kvadratur. Ved
denne Anvendelse træffer vi for første Gang
Ekshaustionsbeviset, der antages at
være opfundet af D.’s Lærer, Eudoxos.
Chr. C.
de integro (lat.), fra Begyndelsen af, paa ny.
Deiokes [gr. dei’oke.s] (Dayaukku) er
efter et hos Herodot overleveret Sagn
Grundlæggeren af det uafhængige mediske Rige og
regerede c. 700-c. 650 f. Kr. De assyriske
Indskrifter fremstiller D. som en af Assyrien
afhængig Høvding over Mederne. (Litt.:
Prášek, »Geschichte der Meder und Perser« [1906]).
K. H.
Deipnon [’dæ^i-] (gr.), hos Homer det andet,
i den senere gr. Oldtid det tredie af Dagens 3
Hovedmaaltider.
C. B.
Deipyle [gr. -’pyle.], i de gr. Sagn
Adrastos’ Datter, Tydeus’ Hustru, Diomedes’ Moder.
Deir, d. s. s. Derr.
Deïr, D.-el-Zor, Ed-Der, Ed Deïr, By
i det asiatiske Tyrki, Vilajet El Djezire, ligger
290 km SØ. f. Aleppo paa højre Bred af Eufrat.
D., der har 10-20000 Indb., er en vigtig
Handelsplads.
M. V.
Deir-el-Kamr, »Maanekloster«, By i Syrien,
30 km SØ. f. Beirut, ligger paa Skraaningen af
Libanon, var forhen Drusernes Hovedstad, er
nu beboet af c. 8000 Indb., mest Maronitter, der
lever af Vindyrkning og Opdrætning af
Silkeorme. 1860 var D. Skuepladsen for et
frygteligt Kristenmyrderi, idet henved 1000 Maroniter
blev myrdede af Druserne. Paa en Klippe lige
over for Byen ligger Ruinerne af Slottet
Beited-dîn (Bteddin).
M. V.
Deisidaimoni [dæ^isida^i-] (gr.: »Frygt for
Dæmonerne«) bruges hos Oldtidens Forfattere
baade i god og ond Bet. om religiøs Frygt for
Guderne og overtroisk Frygt for Spøgelser og
onde Aander.
C. B.
Deisme anvendtes i 16. Aarh. først i
Modsætning til Ateisme som Betegnelse for den i
Alm. holdte Tro paa en Gud, som hævdedes af
Tilhængerne af den saakaldte naturlige Religion
(Hollænderen Dirk Coornhert), der antog et
for alle Konfessioner fælles religiøst Grundlag,
hvortil hører Troen paa en personlig Gud.
Herbert af Cherbury og den Retning i eng. Filosofi,
der udgik fra ham, og hvis betydeligste
Repræsentant er John Toland, kaldes derefter Deister
og deres Lære D., hvormed betegnes
Antagelsen af en Gud, der har skabt Verden, men ikke
siden griber ind i Naturens Orden og ikke gør
Undere, som bryder Verdenslovene. De eng.
Deister betegnedes ogsaa som Fritænkere, og
fra kirkelig Side dannedes som Modsætning
Betegnelsen Teisme, der ligesom Deisme bet.
Troen paa en personlig Gud, men med den
Forskel, at Teismens Gud stadig, til alle Tider, er
styrende og virksom til Stede overalt i
Verden, hvis Love han har Magt til at bryde.
W. N.
Deissmann [’da^is-], Adolf, tysk Teolog, f.
1866 i Langenscheid i Nassau, habiliterede sig
1892 som Privatdocent i Marburg, blev efter et
Par Aars Virksomhed (1895-97) som Præst og
Lærer ved Præsteseminariet i Herborn Prof.
ordinarius i Heidelberg, hvorfra han 1908 kaldtes
til den nytestamentlige Lærestol ved Berlins
Univ. I sine Arbejder: »Bibelstudien« (1895),
»Neue Bibelstudien« (1897), »Licht von Osten«
(1908, 2. Opl. 1910) og »Paulus« (1911) har han
navnlig søgt at gøre det af den nyere
Papyrusforskning fremdragne Materiale frugtbringende
for den bibelske Eksegese.
H. M.
Deisterlagene [’da^istər-], en navnlig i
Hannover forekommende, til Kridtformationens
ældste Etage (Neokom) hørende, lysegul ell.
graalig, finkornet Sandsten, der er aflejret i
Ferskvand og indeslutter Rester af talrige Krybdyr
samt Fodspor af Iguanodon eller en anden
Kæmpeøgle. D. indeholder ogsaa Lag af Stenkul
og anvendes tillige meget som Bygningssten.
J. P. R.
Deiters [’da^itərs], Herman, tysk
Musikforfatter (1833-1907), var Direktør for et
Gymnasium i Posen, senere i Bonn, har vundet et
anset Navn som Forf. af forsk. musikalske
Smaaskrifter, bl. hvilke Biografi af Brahms, samt
Musikerbiografier i »Meyers
Konversations-Lexikon«. Særlig bekendt er han dog blevet
ved sin fortjenstfulde Overs. og Bearbejdelse af
A. W. Thayer’s Beethoven-Biografi.
W. B.
Deïtet (lat.), Guddommelighed.
Dej, en Blanding af faste og flydende
Stoffer, der har en saadan Konsistens, at den let
lader sig forme.
K. M.
Déjazet [deзa’zæ], Pauline Virginie,
fr. Skuespillerinde, f. 30. Aug. 1797 i Paris, d.
1. Decbr 1875 smst. Kun 5 Aar gl begyndte D.
paa et Bulevardteater i Paris den
Kunstnerbane, som hun først afsluttede, da hun havde
overskredet Støvets Aar. D. optraadte i sin
Barndom og første Ungdom snart i Paris og
snart i Provinserne, indtil hun 1821 engageredes
til Gymnase i Paris, hvor hun som Bonaparte
i Bonaparte à Brienne viste sig i Mandsdragt
og ved sin kække Fremtræden som den
ungdommelige Helt gjorde stor Lykke. Allerede
1828 forlod D., fortrydelig over ikke at faa
saa mange Roller, som hun ønskede, Gymnase
og skiftede derefter jævnlig Scene, indtil hun
1859 fik sit eget Teater, Bulevardteatret Les
folies nouvelles, som fra den Tid førte Navnet
Théâtre Déjazet. 1865 tilstod Napoleon III
hende en aarlig Understøttelse paa 2000 frc., og
Septbr 1874 optraadte hun sidste Gang ved en
Forestilling, der indbragte 60000 frc. D., hvis
Glansperiode faldt i 1830’erne og 1840’erne,
vandt særlig Yndest i unge Mandsroller og i
livlige Ungpigeroller, hendes lette Bevægelser
og kække Holdning passede ypperlig saavel til
forvovne Knøse som til snarraadige Subretter
og vimse Grisetter, desuden forstod hun,
Barnet fra Paris’ Haller, med skælmsk Lune at
fremstille Bønderpigernes butte Væsen; D. var
berømt for sit paa samme Tid indsmigrende
og musikalske Sangforedrag. (Litt.: Henry
Lecomte, V. D. [Paris 1866]; George
Duval, V. D. [Paris 1876]).
A. A.
Dejbjergvognene, Dele af 2 Vogne fra
forhistorisk Tid, den førromerske Jernalder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
