Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Magnus Gabriel, sv. Statsmand, (1622-1686) - 4) Jakob Kasimir, sv. Militær, (1629-1658) - 5) Jakob Gustaf, sv. Statsmand, (1768-1842) - Delage, Marie Yves, fr. Zoolog, (1854- ) - Delagoa-Bugten, stor Bugt paa Østsiden af Sydafrika i den sydligste Del af den portugisiske Koloni Mosambik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gustaf Horn’s Befaling. Det blev imidlertid ikke
paa det milit. Omraade, at han skulde udmærke
sig. Ved Dronning Kristina’s Gunst naaede han
hurtig op til de højeste Embeder og
overvældedes med Naadesbevisninger. 1646
sendtes han i en Mission til
Frankrig og formæledes ved
Hjemkomsten derfra med Dronningens egen
Kusine, den fattige pfalziske
Fyrstinde Marie Eufrosyne,
Søster til Karl X Gustaf. Hurtig efter
hinanden blev D. Rigsraad,
Generalguvernør over Livland og Præsident
i Kammerkollegiet og 1652 Rigsskatmester.
Hans hurtige Befordring og alle de Beviser
paa Yndest, der blev ham til Del, har
fremkaldt Rygter om et Forhold mellem
ham og Dronningen, der rimeligvis er
ugrundede. 1653 faldt han i den dybeste Unaade
og maatte trække sig tilbage fra Kristina’s Hof.
Under Karl Gustaf’s Regering var D. virksom i
Østersøprovinserne, ogsaa som Kriger, ihvorvel
han i denne Egenskab høstede haarde
Bebrejdelser af Kongen. 1660 udnævntes han i
Kongens Testamente til Rigskansler og var som
saadan Medlem af Formynderregeringen 1660-72.
Det er D.’s mægtigste Tid: han var den mest
indflydelsesrige i Regering og Raad, om hans
Magtstilling end ikke var ubestridt. D. savnede
imidlertid mere fremragende
Statsmandsegenskaber, han savnede det store Overblik og
Virkelighedssansen samt fremfor alt
Udholdenhed. Dertil kom stor Pragtlyst, der bidrog til at
ruinere ham, og hans Uegennytte stod ikke
hævet over enhver Tvivl. D.’s politiske System
viser en vis Tilnærmelse til og Forkærlighed
for Frankrig; fremfor alt kom han imidlertid
til at drive »Subsidiepolitik«. 1672 sluttedes
Forbund med Frankrig; D. var herved den
fornemste drivende Kraft. Efter 1672 var han
maaske mægtigere end nogen Sinde; den unge
Karl XI lyttede først og fremmest til hans Raad.
At Sverige nu tilbageviste Griffenfeld’s Forsøg
paa en Tilnærmelse, derfor bærer D. i ikke
ringe Grad Ansvaret. Krigen 1675-79 knuste
D.’s Magt. Karl XI saa nu de Følger, som det
tidligere politiske System havde medført, og
vendte sig til ny Mænd. Vel udnævntes D. til
Rigsdrost, men det var næppe nogen
Naadesbevisning og opfattedes heller ikke saa af D.
Statsomvæltningen, Undersøgelsen af
Formynderregeringens Forvaltning og Reduktionen
knuste D. politisk og økonomisk. Efter 1682
havde han Permission fra sine Embeder og
døde som en fattig Mand. D., selv en
fintdannet Mand med en glimrende Fremtræden, var
en stor Mæcen. Paa alle Maader understøttede
han Videnskab og Kunst, og han er i saa Henseende
sikkert ikke overtruffet af nogen sv. Mand. Da
det store Seefeldt’s Bibliotek fra Ringsted var
blevet taget af Karl X Gustaf og sendt til
Sverige, var det D., der som Universitetskansler
søgte at ordne Studiet af dets Skatte. 1652
havde han købt de store Bog- og
Manuskriptsamlinger, som den danske Forsker J. Stephanius
efterlod sig. Sit eget kostbare Bibliotek stillede
D. til de Lærdes Disposition, og af Stephanii
Samlinger overlod han en stor Del til Upsala
Univ. Han støttede alle Lærde, som søgte hans
Hjælp, og skaffede bl. a. Stipendier til
Islændere, for at de kunde rejse til Kbhvn og Island
og samle Haandskrifter. En lang Række Slotte
og Kirker lod han bygge ell. restaurere, og en
hel Skare Kunstnere var ansatte i hans
Tjeneste.
 |
| M. G. De la Gardie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
