Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delfin (milit.) kaldes Hanke,, der ved Bronzekanoner hyppig anbragtes paa Kanonens øverste Del - Delfinen (Delphinus) (astron.), et lille Stjernebillede Ø. f. Ørnen - Delfiner (Delphinidæ), den ene Hovedgruppe af Tandhvaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øverste Del omtr. i Højde med Tyngdepunktet.
De benyttedes til at skaffe et bekvemt
Anlægssted for de Løfteredskaber og Tove, der brugtes
ved Kanonens Manipulation. Navnet fik de, fordi
de oftest var formede som Delfiner.
H. H.
Delfinen (Delphinus) (astron.), et lille
Stjernebillede Ø. f. Ørnen, let kendelig ved 4
Stjerner (4. Størrelse), der danner en lille
Rombe. Efter Backhouse indeholder D. 47 for
det blotte Øje synlige Stjerner, men alle er med
Undtagelse af de 4 nævnte og Stjernen ε
under 4. Størrelse. Flere Stjerner er dobbelte som
α, der er 6-dobbelt, β (3. og 11. Størrelse),
efter Burnham er Hovedstjernen, der er grøn,
atter dobbelt, med en Omløbstid af 27 Aar, γ
(Hovedstjernen guldgul af 4. Størrelse,
Ledsageren grønblaa af 5.). Af de foranderlige
Stjerner kendes hidtil 12, hvoraf 2 er
Algolstjerner. Af Stjernetaager findes nogle ganske
svage samt en større kugleformig Stjernehob.
J. Fr. S.
Delfiner (Delphinidæ), den ene
Hovedgruppe af Tandhvaler, omfattende de 3
Undergrupper: buthovedede D. (Phocæninæ),
spidssnudede D. (Delphininæ) og
Flod-D. (Platanistinæ); de øvrige Tandhvaler samles
i den anden afvigende Hovedgruppe,
Næbhvaler. Saa godt som alle D. (blot med
Undtagelse af Narhvalen og Gramphus) har
baade i Over- og Undermund talrige,
ensdannede, simpelt byggede Tænder, som Regel blot
spidst kegleformede, hos de større Former
jævnlig lidt tykkere, buttere og forholdsvis
kraftigere; de sidder ordnede i lige Række i Kæben
med regelmæssig, oftest ringe Afstand fra
hinanden; ejendommelig er Manglen af de
sædvanlige Tandhuler, der nøje passer til Tandens
Rod, idet Tandhulerne ofte smelter mere ell.
mindre sammen, saaledes at Tænderne sidder
i en lang, lige Tandfure i Kæben, fæstede heri
med Bindevæv. Tænderne er rodaabne og
derved stedsevoksende, dog kan de hos gl. Dyr,
hvor de i Spidsen bliver butte og afstumpede,
lukke sig og afslutte Væksten; deres Tal er hos
de forsk. Arter meget skiftende, men som
Regel, navnlig hos de mindre Former, stort, endog
op til 250 (60 i hver Kæbeside); hos de større
Arter er Tænderne til Stede i ringere Antal, hos
et Par enkelte, stærkt specialiserede Former
reduceret enten til Underkæben alene, ell., som
hos Narhvalens Han, til en enkelt Stødtand ell.
helt manglende (Narhval-Hunnen). Tandskifte
findes aldrig hos D., omend der hos enkelte
Arter anlægges Afløsningstænder, der dog aldrig
træder i Funktion. D.’s Legemsform er
nærmest torpedoformet, Halefinnen med et Indsnit
i Midten; Blæsehullets Spalte, der er
Næsegangenes Fællesaabning, er tværstillet,
halvmaaneformet med »Hornene« fremadvendte.
Skindet er altid blankt og glat uden
Længdefurer. D. danner en stor artrig Gruppe; deres
Ydre er som Regel ret ensartet, og skønt de
viser mange mindre Bygningsforskelligheder,
kan deres systematiske Inddeling dog volde
store Vanskeligheder. Næsten alle D. er
selskabelige Dyr, der færdes i større ell. mindre
Flokke; de fleste holder som Regel til i de
aabne Have, andre søger jævnlig til Kysterne
og de mere lukkede Farvande; atter andre
lever kun i visse af den gl. og ny Verdens store
Floder. De største D. naar en Længde paa 10
m, de mindste ikke engang 2 m. Ang. deres
anatomiske Bygning henvises til Art.
Hvaler. Føden bestaar udelukkende af animalsk
Art, navnlig Blæksprutter og alle Slags lidt
større og store Fisk; en enkelt Art fortærer
større varmblodige Havdyr, Sæler, mindre
D. o. l.
A. De buthovedede D., for hvilke vort
alm. Marsvin kan tjene som Type, har ret kort
Kæbe med kort Symfyse og kort Ansigtsdel, idet
Hovedet enten er stærkt fremhvælvet med stejlt
affaldende »Pande« ell. lidt mere langstrakt med
mere skraanende Pande; tydelig ved Fure afsat
Snude (»Næb«) mangler helt ell. næsten helt;
de har op til 30 Tænder i hver Kæbeside. Til
denne Gruppe hører bl. a. de største og
plumpeste D.; fl. er Genstand for regelmæssig Fangst.
Marsvinet ell. Tumleren (Phocæna
communis) er som Regel 1,5 til 2 m lang, af og
til dog lidt større; Vægten er indtil 500 kg.
Tænderne er talrige, gerne omkr. 25 i hver
Kæbeside; deres Form er meget afvigende, idet
Tandkronerne er sammentrykte, næsten
spadeformede i deres ydre Del, derimod tynde og
trinde ved Roddelen. Panden er bred, but og
afrundet, ret jævnt skraanende mod
Snudespidsen; Underkæben rager lidt frem for
Overlæben. Rygfinnen er trekantet, lavere end den
er lang ved Roden, oftest med en Række
Knuder paa Forkanten; Lufferne, der sidder lavt,
er smalle og lidt tilspidsede. Farven rensort paa
Oversiden, medens Kroppens Underside er hvid
ell. hvidlig; dog er Grænsen paa Kropsiden
mellem disse Farver ikke skarp, men
uregelmæssig flammet. Ved Danmarks Kyster er
Marsvinet den almindeligste Hval; om Foraaret
gaar dets noget uregelmæssige Træk gennem
Bælterne til Østersøen, om Efteraaret og
Vinteren hovedsagelig i modsat Retning, men det
ses i øvrigt hele Aaret igennem i vore
Farvande, vandrende hid og did; ved Englands og
Frankrigs Kyster er det ligeledes alm.,
derimod er det sjældnere i Middelhavet; det
findes alm. i hele det nordlige Atlanterhav helt
op i Baffins-Bugten og om Sommeren hyppig
ved Grønlands Kyster. De færdes i Reglen i
Smaaselskaber, der oftest i bestemt Retning
bevæger sig ret hurtigt frem gennem Farvandet,
idet de enkelte Dyr idelig ses oppe i Vandets
Overflade for at aande, og dykker da ved en
stærk Krumning af Legemet atter ned, hvorved
den krummede Ryg og den opstaaende
Rygfinne navnlig falder i Øjet; de faar herved
Udseende af at bevæge sig fremad under idelige
Kolbøtter, hvoraf Navnet »Tumler«. Marsvinet
lever af alle Slags Smaafisk, Blæksprutter o. l.,
og findes ikke sjælden fanget i Fiskegarn, som
det da forstyrrer og ødelægger. Parringen
foregaar om Sommeren; det føder næsten altid kun
1 Unge, som Regel i Maj Maaned. - Ved
Danmarks Kyster er fra ældgammel Tid drevet
Marsvinefangst; nutildags har denne kun ringe
ell. ingen Bet.; Fangsten dreves tidligere i
større Stil saa godt som udelukkende paa
enkelte dertil egnede Steder, saaledes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
