- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
5

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5) D. Ivanovitsch (1583-91), Søn af Ivan IV, den Skrækkelige - Demidov, russisk Familie, hvis Stamfader Nikita D., (c.1665-?), var Smed i Tula - 1) Akinfij D., ( -c.1740) - 2) Paul Grigorievitsch D.,(1738-1821) - 3) Nikolaj Nikititsch D. (1774-1828) - 5) Anatol Nicolajevitsch, russ. Lærd og Mæcen, (1812-1870) - demifin (fr.), Betegnelse for Guld-trækkerarbejde, staaende i Kvalitet mellem ægte og uægte - demigorge, ældre Betegnelse for den mindre Vold med foranliggende Grav - Demijahn, se Demijohn - Demijohn (eng.; fr. damejeanne, af arab. damagan, damagana), Kurveflaske ell. Glasballon, pakket i Halm i en Vidiekurv - demilun (fr.), Halvmaane, Betegnelse for et af Udenværkerne i det bastionære Grundrids (s. d.) - demimonde (fr.), »Halvverden«. betegner den Klasse af Eventyrere og løse Eksistenser - Demir-Basch (tyrk., af demir, Jern, og basch, Hoved), »Jernhovedet«, et Tilnavn, Tyrkerne gav den sv. Kong Karl XII - Demirelief, se Relief - Demir-Hissar (»Jernborgen«), By i Grækenland, Distriktet Serrai i Makedonien - Demir-Kapu, se Jernporten - Demission (fr.), Afsked, Embedsnedlæggelse; demissionere, nedlægge sit Embede. Se endvidere Dimission - Demiurger kaldtes i Oldtiden Øvrigheden i fl. gr. Stater, f. Eks. i Delfi - demi-vierge (fr.), Halvjomfru *c: ung Kvinde, som vel er Jomfru, men dog sjælelig ukysk - Demmin, By i den preuss. Prov. Pommern, ved den lille Flod Peene - Demobilisering, Hærens Overgang fra Krigs- til Fredsfod. Smlg. Mobilisering - Demodex, se Haarsækmider - Demodokos er i Odysseen Navnet paa en Sanger hos Faiakernes Konge Alkinoos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Demidov [di’midåf], russisk Familie, hvis
Stamfader Nikita D., f. c. 1665, var Smed
i Tula; han vandt ved sin Dygtighed Peter den
Store’s Yndest og leverede ham Kanoner,
Geværer og Krudt. 1699 anlagde Peter under hans
Ledelse det første Jernværk i Sibirien, som
Tsaren 1702 skænkede ham; 1720 blev han
adlet. Af Familiens øvrige Medlemmer skal
nævnes: 1) Akinfij D., Nikita D.’s Søn (d. c.
1740), opdagede 1725 Minerne i Kolyba, hvis
Udbytte grundede Familiens Rigdom. 2) Paul
Grigorievitsch D.
, foreg.’s Nevø (1738-
1821) traadte i nær Forbindelse med Linné,
anlagde en bot. Have i Moskva og grundlagde
smst. et Kunst- og Naturaliekabinet, som han
skænkede Univ. 3) Nikolaj Nikititsch
D.
(1774-1828) udmærkede sig 1791 i Krigen
mod Tyrkerne og oprettede 1812, ved
Napoleon’s Indtrængen i Rusland, et Regiment, som
han selv anførte. Efter Freden levede han i
Paris og i Firenze, hvor han omgav sig med
Videnskabsmænd og Kunstnere og bl. a.
grundlagde en Malerisamling. 4) Paul
Nikolajevitsch D.
(1798-1840), foreg.’s Søn, gjorde
Felttoget 1812-14 med og var 1831-34
Guvernør i Kursk; grundlagde velgørende Stiftelser
og stiftede den »D.’ske Pris«, som uddeles af
det russ. Videnskabernes Akademi. 5)
Anatol Nicolajevitsch, russ. Lærd og
Mæcen, f. i Moskva 1812, d. i Paris 29. Apr. 1870.
Sin Ungdom tilbragte han i Udlandet, mest i
Frankrig og Italien; men efter at være vendt
tilbage til Rusland 1830 udrustede han 1837 paa egen
Bekostning en stor Ekspedition til en
videnskabelig Undersøgelse af Sydrusland, særlig m.
H. t. Jordbundsforholdene og Udnyttelse af dets
Stenkulslejer. Beretningen om Udbyttet
foreligger bl. a. i Voyage dans la Russie
méridionale et la Crimée etc., execute en 1837
(1839
-49, 4 Bd). 1840 ægtede han en Datter af
Jérôme Bonaparte, Mathilde B. (som han blev
skilt fra 1845) og blev derfor afskediget af russ.
Tjeneste. Da han ved Krim-Krigen havde
skænket Staten en Million, blev han dog udnævnt
til virkelig Statsraad; tidligere var han af
Storhertugen af Toskana, hos hvem han havde
været russ. Chargé d’affaires, blevet ophøjet til
Fyrste af San Donato. Hans Navn knytter sig
ogsaa til den store Velgørenhed, han udøvede
i Rusland, og til hans rundhaandede Interesse
for Kunst og Videnskab. Sine senere Aar
henlevede han i Firenze, hvor han erhvervede sig
en meget stor Kunstsamling, der siden solgtes
ved Auktion.
L. K.

demifin [dömi’fæ] (fr.), Betegnelse for
Guldtrækkerarbejde, staaende i Kvalitet mellem ægte
og uægte, idet ægte er Arbejde af forgyldt
Sølvtraad, d. af forgyldt sølvpletteret Kobbertraad,
uægte af forgyldt Kobbertraad. Urigtig betegner
d. ogsaa blot Kobbertraad, forgyldt stærkere
end sædvanligt, og Arbejde deraf.
F. W.

demigorge [dömi’gårз], ældre Betegnelse for
den mindre Vold med foranliggende Grav, der
undertiden anlagdes som Afsnit mellem
Bastionens Kurtinepunkter.
Sch. P.

Demijahn, se Demijohn.

Demijohn [’demidзån] (eng.; fr. damejeanne,
af arab. damagan, damagana), Kurveflaske ell.
Glasballon, pakket i Halm i en Vidiekurv,
bruges især af Søfolk samt til Svovlsyre, som
forhandles i saadanne Balloner, der rummer 75-125
kg. Tidligere benyttedes D. som Maal, f. Eks.
paa Cuba til Genever og i Uruguay til Eddike
(omtr. 18 l); i den halve Størrelse benyttedes
det ogsaa til Forsendelse af Rom fra
Vestindien, og den mest kendte Benævnelse var
Demijahn, ikke D.
(N. J. B.). Th. O.

demilune [dömi’lyn] (fr.), Halvmaane,
Betegnelse for et af Udenværkerne i det
bastionære Grundrids (s. d.).

demimonde [da. demi’måŋdə, fr. dömi’må.d]
(fr.), »Halvverden«. Dette Udtryk, som skyldes
den yngre Dumas’ Skuespil le demimonde
(1855), betegner den Klasse af Eventyrere og
løse Eksistenser, der i Ydre, Sæder og Levevis
søger at efterabe le beau-monde, og benyttes
især om Damer af tvivlsomt Rygte, der staar
paa et noget højere Trin end de prostituerede
Kvinder.

Demir-Basch [de’mir-’ba∫] (tyrk., af demir,
Jern, og basch, Hoved), »Jernhovedet«, et
Tilnavn, Tyrkerne gav den sv. Kong Karl XII
efter Kalabalikken i Bender.

Demirelief [de’mirəliæf], se Relief.

Demir-Hissar (»Jernborgen«), By i
Grækenland, Distriktet Serrai i Makedonien, ligger ved
Kurschova, en Biflod til Struma, har fl. Moskeer,
et Slot, gl. Klippegrave og 8000 overvejende
tyrk. Indb.
M. V.

Demir-Kapu, se Jernporten.

Demission (fr.), Afsked, Embedsnedlæggelse;
demissionere, nedlægge sit Embede. Se
endvidere Dimission.

Demiurger kaldtes i Oldtiden Øvrigheden i
fl. gr. Stater, f. Eks. i Delfi.

demi-vierge [dö’mi-’viærз] (fr.), Halvjomfru
ɔ: ung Kvinde, som vel er Jomfru, men dog
sjælelig ukysk. Den fr. Forf. Marcel
Prévost
har skabt dette Navn i Romanen Les
Demi-Vierges
.

Demmin [dæ’mi.n], By i den preuss. Prov.
Pommern, ved den lille Flod Peene,
Knudepunkt paa Jernbanen Berlin-Stralsund. (1910)
12378 Indb. D., opr. en vendisk By (Timin),
blev 1211 erobret af den danske Kong
Valdemar Sejr, der beholdt den til 1227. 1283 sluttede
D. sig til Hansa-Forbundet og blomstrede
hurtigt op p. Gr. a. sin heldige Beliggenhed ved
Peene, der her staar i Forbindelse med
Recknitz mod NV. og med Stettinerhaff mod SØ., saa
at D. ligger ved en formelig Korsvej af
Vandforbindelser. Efter Trediveaarskrigen tilfaldt
den Sverige, hvem den tilhørte indtil 1720, da
den kom ind under Preussen. Den har dog
aldrig naaet sin tidligere Bet., da Peene ikke er
sejlbar for Nutidens større Skibe. Endnu drives
en Del Handel med Tømmer og Korn, og der
er Metalstøberi, Sukker- og
Margarinefabrikation, Kalkbrænderi, Brændevinsbrænderi og
Ølbryggeri.
G. Ht.

Demobilisering, Hærens Overgang fra Krigs-
til Fredsfod. Smlg. Mobilisering.

Demodex, se Haarsækmider.

Demodokos er i Odysseen Navnet paa en
Sanger hos Faiakernes Konge Alkinoos. Paa
den amyklæiske Apollon’s Trone (se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free