Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desaix de Veygoux, Louis Charles Antoine, fr. General, (1768-1800) - de Sanctis, se Sanctis - Desargues, Girard, fr. Matematiker, Arkitekt og Ingeniør, (1593-1661) - desarmere (lat., af armare, bevæbne, forsyne med), at fjerne Skytset fra et Fæstningsværk ell. Krigsskib - Desassimilation (Dissimilation) er Modsætningen til Assimilation. I den levende Organisme - Desâtîr (*c: »Grundregler«), Bog af religiøst Indhold, skrevet paa et persisklignende Sprog og forsynet med pers. Kommentar - Désaugiers, Marc Antoine, fr. Operakomponist (1742-93) - Désaugiers, Marc Antoine Madeleine, fr. Vise- og Vaudevilleforfatter, (1772-1827)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tabt. D. angreb imidlertid paa ny, og Sejren blev
vundet. Han faldt selv som en af de første.
Napoleon lod hans Lig balsamere og begrave i
Kapellet paa Skt Bernhard. (Litt.: Deprez,
D. [Paris 1884]).
B. P. B.
de Sanctis, se Sanctis.
Desargues [dæ’zarg], Girard, fr.
Matematiker, Arkitekt og Ingeniør, f. i Lyon 1593,
d. smst. 1661. D. var en god Ven af Descartes,
der satte megen Pris paa ham som
Videnskabsmand. I sit Hovedværk: Brouillon project
d’une atteinte aux événements des rencontres
d’un cône avec un plan (1639) er D. langt inde
paa den moderne projektive Geometris Ideer.
Navnlig benytter han i sin Behandling af
Keglesnittene som Centralprojektioner af Cirklen den
Egenskab ved 3 ell. fl. Punktpar paa en ret
Linie, som han kalder, at de danner en
Involution, og som han beviser ogsaa findes hos
deres Projektioner. Han giver Sætningerne om
Pol og Polar, ogsaa for de af ham indførte
uendelig fjerne Punkter; idet han betragter 2 rette
Linier som specielt Tilfælde af Snittene i
Keglen, er han maaske blevet ledet til nogle af
sine Sætninger om Keglesnit i Alm. ved
Generalisation af Sætninger om denne særlige Form.
Den Sætning, der kaldes D.’s, lyder saaledes:
En ret Linie skæres af et Keglesnit og en
indskreven Firkants modstaaende Sider i 3
Punktpar i Involution. D. har skrevet fl. mindre,
geometriske Afh., men Opmærksomheden optoges
saa stærkt af Descartes’ Geometri og de derved
fremkaldte Undersøgelser, at D.’s Værker først
er blevne rettelig vurderede i 19. Aarh. Paa
Opfordring af Poncelet og Chasles blev hans
adsplittede, kun i faa Eksemplarer
eksisterende Afh. samlede og udgivne af Poudra
(Æuvres de D., 1864, med D.’s Biografi). Samlingen
indeholder foruden de omtalte nogle Skr om
Perspektiv, Arkitektur samt om Opstilling af
Solure.
Chr. C.
desarmere (lat., af armare, bevæbne,
forsyne med), at fjerne Skytset fra et
Fæstningsværk ell. Krigsskib. For sidstnævntes Vedk. har
d. desuden den særlige Bet.: at fjerne alt det
Materiel, som ikke skal forblive om Bord, naar
Skibet oplægges efter endt Togt. d. en
Minespærring eller Mine vil sige at gøre denne
ufarlig ved at afbryde det elektriske Strømløb,
der staar sluttet ud til Minen, og som
bevirker, at denne sprænges ved Paasejling, naar
den er armeret.
H. E.
Desassimilation (Dissimilation) er
Modsætningen til Assimilation. Assimilation bet.
»gøre lig med«, og Ordet anvendes af mange
Fysiologer som en Betegnelse for alle de kem.
Processer i de levende Organismer, ved hvilke
Næringen omdannes til Dele af Organismernes
egne Bestanddele. Modsætningen hertil: D.
betegner de kem. Processer, ved hvilke de
Stoffer, som den levende Organisme er sammensat
af, nedbrydes til Affaldsstoffer, som udskilles.
Ved D.-Processer frigøres Energi (Arbejdsevne)
enten som Varme ell. Bevægelse ell. under
andre Former. I alle levende Væsener foregaar
der baade Assimilations- og D.-Processer.
Assimilationsprocesserne er mere fremtrædende hos
Planter end hos Dyr og mere fremtrædende
hos unge Dyr end hos fuldvoksne. -
Inddelingen af Stofskifteprocesserne i Assimilations- og
D.-Processer skyldes særlig den fr. Fysiolog
Claude Bernard og den tyske Fysiolog E.
Hering. Inddelingen har spillet en stor Rolle i
mange fysiol. Teorier (se i øvrigt under
Stofskifte).
L. F.
Desâtîr (ɔ: »Grundregler«), en Bog af
religiøst Indhold, skrevet paa et persisk-lignende
Sprog og forsynet med pers. Kommentar. Det
eneste kendte Haandskrift af D. blev bragt fra
Persien til Indien af Mulla Kaus omkr. 1773 og
1818 udg. med eng. Overs. af Mulla Firuz
under Titlen The D. or Sacred Writings of the
Ancient Persian Prophets. I Virkeligheden er
Bogen, som allerede paavist af S. de Sacy i
Journal des Savants 1821 (smlg. H. E. G.
Paulus i »Heidelberger Jahrbücher der Litt.« [1823]
og Erskine i Transactions of the Bombay
Literary Society Bd II), et frækt Falskneri,
forfattet paa et af en Perser opfundet Sprog, der
skal give den et Præg af Ælde. Stanislaus
Guyard har udtalt den Formodning, at Bogen
egl. indeholder Ismailismens Lærdomme.
A. C.
Désaugiers [dezo’зie], Marc Antoine,
fr. Operakomponist (1742-93). Revolutionen
begejstrede D. til en Festkantate, »Hiérodrame«,
i Anledning af Bastillens Indtagelse. D. stod i
Venskabsforhold til Gluck og Sacchini og
komponerede et Rekviem til Ære for den sidstn.
A. H.
Désaugiers [dezo’зie], Marc Antoine
Madeleine, fr. Vise- og Vaudevilleforfatter,
Søn af ovenn. M. A. D. (1772-1827). Han fik sin
Uddannelse paa Collège Mazarin i Paris, skulde
være gejstlig, men foretrak at gaa til San
Domingo med sin Søster, der var gift med en
derboende Planter. Under Negeropstanden var
han nær blevet skudt som de Sortes Krigsfange,
men undkom med et Skib til Baltimore, hvor
han i 2 Aar ernærede sig som Musiklærer. 1797
vendte han hjem til Frankrig, turede rundt i
Provinserne som Musikdirektør og Teaterdigter,
men slog sig fra 1799 ned i Paris, hvor han
snart erhvervede sig Anseelse som Forf. af
Farcer, Lejlighedsstykker og Vaudeviller, der
imidlertid er meget lette Varer; en Parodi paa
Operaen Les petites Danaïdes gik ikke mindre
end 300 Gange i Træk. 1806 traadte han ind i
Viseklubben Le caveau, der allerede 1730 var
stiftet i en Vinkælder af Collé, Piron o. fl. Han
blev hurtig dens Præsident og forfattede her
en Mængde af sine berømte chansons, der er
skrevne med en udsøgt og ren Elegance og
sprudler af et saa ægte harmløst Humør, at de
i den Henseende ofte overgaar Béranger’s.
Enkelte af hans Sange er alvorlige, som
Consolations de la vieillesse, men de fleste er lette,
kvidrende Viser, der, som f. Eks. La Halle,
Les plaisirs du dimanche, Le tableau du jour
de l’an og Le Palais-Royal, indeholder lunefulde
Folkelivsbilleder. D.’s Chansons er nu næsten
glemte baade i Bøger og Folkemunde, hvilken
Glemsel de dog langtfra alle fortjener. - Fra
1815 til sin Død var D. Direktør for
Vaudevilleteatret. Chansons et poésies diverses er
udkomne 1808-16 (3 Bd), 1827 (4 Bd) og 1858
(1 Bd). (Litt.: Sainte Beuve, Portraits
contemporains [5. Bd]).
S. Ms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
