Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desportes, Philippe, fransk Digter (1546-1606) - Despot (gr.), Behersker, Herre, specielt over for Slaver; uindskrænket Monark - Despoti ell. Despotisme, Forfatningstilstand, under hvilken Herskeren, »Despoten«, regerer ubunden - Despoto Pianina, se Rhodope - Despréaux, se Boileau-D. - Des Pres, Josquin (Jodocus Pratensis), belgisk Komponist, (c.1450-1521) - Després, Suzanne, fr. Skuespillerinde, (1877- ) - Despretz, César Mansuéte, fr. Fysiker, (1792-1863) - Desprez, Jean Louis, fr. Maler og Arkitekt, (1743-1804)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
belønnede sin Digter med Indtægterne fra flere
Abbedier. Under Liguen sluttede D. sig efter
nogen Tøven til Henrik IV og kom derved
ogsaa i Gunst hos denne Fyrste; han døde højt
anset af sin Samtid: Le poète des rois var
blevet Le roi des poètes. Foruden sine galante
Digte, der undertiden er noget fade i Indhold,
men fortrinlige i rytmisk Henseende, har han
oversat Salmerne og skrevet forsk. Æuvres
chrétiennes. Den skarpe Kritik, som François
Malherbe underkastede hans Digte, er smaalig
og pedantisk.
Kr. N.
Despot (gr., δεσπότης), Behersker, Herre,
specielt over for Slaver; uindskrænket Monark,
f. Eks. om Perserkongerne; moderne om
vilkaarlig herskende Fyrster.
K. H.
Despoti ell. Despotisme bruges i Flæng
til Betegnelse af den Forfatningstilstand, under
hvilken Herskeren, »Despoten«, regerer
ubunden af nogen som helst menneskelig Lov over
Undersaatterne, der lige over for ham i
Virkeligheden blot er at betragte som Trælle, hvis
Liv, Familie og Ejendom afhænger af hans Lune
og Behag. D. er Kongedømmets yderste
Udartning. Det kunde synes, som om det absolutte
Kongedomme, saaledes som det f. Eks. møder
os gennem den dansk-norske Kongelovs
Ordlydende (Kongeloven 14. Novbr 1665) ell. i det
nuv. Rusland, maatte være identisk med D.,
men dette er dog ingenlunde Tilfældet. Om
end en absolut Enehersker let er udsat for at
kunne blive despotisk i Tænkemaade og
Tilbøjelighed, og om der end maa erkendes at
være ikke faa Berøringspunkter dem imellem,
bliver der altid den store Forskel tilbage, som
danner Væsensskillemærket, at den absolutte
Konge, hvor mægtig han end efter Loven
proklameres at være paa det politiske Omraade
og i alle de offentlig-retlige Livsforhold, dog
finder en Skranke i Privatretssfærens og
Privatretslivets Uangribelighed og, om end maaske i
mindre Maal, i Embedsstanden (Bureaukratiet).
Hvad der end kan bebrejdes de tidligere
dansk-norske Enevoldskonger, maa det dog lades dem,
at de har agtet Domstolenes Uafhængighed og
ingen Sinde er traadt Borgernes private
Retssfære for nær, ligesom det er en Kendsgerning,
at der under deres Regimente udviklede sig en
Embedsstand, der blev Bærer af en Tradition,
for hvilken selve Kronens Bærer som oftest ikke
undlod at bøje sig. Men deslige Begrænsninger
fattes ganske i de despotiske Stater, hvor de
Regerede ikke har anden Betryggelse for alle
deres selv dyrebareste Goder end den, som
kan søges i Herskerens Personlighed.
(C. V. N.). K. B.
Despoto Planina [’dæspåtå-], se Rhodope.
Despréaux [dæpre’o], se Boileau-D.
Des Prés [dæ’pre], Josquin (Jodocus
Pratensis), belgisk Komponist, født c.
1450 i Hennegau, d. 27. Aug. 1521 i Condé. Om
hans Liv er Efterretningerne svævende og
usikre. Han var Elev af Ockeghem (s. d.) og
har fungeret som Kordreng og Korpræfekt i St
Quentin. Senere er han draget til Italien
ligesom saa mange andre af sine Landsmænd, blev
Sanger i det pavelige Kapel under Sixtus IV’s
Regering (1471-84), i hvilken Stilling han uden
Tvivl har gjort sig bemærket ogsaa som
Komponist, opholdt sig i Florens ved Lorenzo
Magnifico’s kunstelskende Hof og var endelig henad
1488 i Ferrara. Efter Glarean’s Beretning synes
D. derefter at være draget til Frankrig, til
Sangerkapellet hos Ludvig XII (1498-1515). Efter
andre Beretninger synes det, som om han
sluttelig har taget Tjeneste under Kejser
Maximilian, formentlig i dennes nederlandske Kapel,
og til sidst er blevet aflønnet som Præpositus
ved Domkapitlet i Condé, i hvilken Stilling han
døde. - D. er sin Tids største Tonemester, en
mærkelig Kunstner, hos hvem de geniale Træk
sejrrig bryder gennem Tidens lærde
Kontrapunktik. Med den yndefulde Lethed, hvormed
han overvinder de vanskeligste Kombinationer,
giver han sine Værker et til Tekstens Indhold
svarende poetisk Udtryk, som før ham var
noget ukendt. Det overkunstlede, spidsfindige i
Tidens Kontrapunktik bliver hos D. til virkelig
Kunst, hvor det aandelige Moment er det
afgørende. Hans Værker er talrige, om han end
har øvet mere Selvkritik og udvist mindre
Frugtbarhed end mange af sine Samtidige. For
en stor Del er de trykte allerede i D.’s Levetid
- han nød ogsaa hos sin Samtid en meget stor
Anseelse - og er i vor Tid for en Del
gengivne i de musikhistoriske Værker af Burney,
Forkel, Kiesewetter, Ambros o. fl. De omfatter
Messer (3 Bøger, 1502-03), Motetter (5 Bøger
1502-05), Salmer, Hymner, verdslige Chansons
etc.
A. H.
Després [dæ’pre], Suzanne, fr.
Skuespillerinde, f. 1877 og fra 1895 knyttet til
Théâtre de l’æuvre i Paris, med hvis Direktør
Lugné-Poë hun blev gift. Hendes Repertoire
strækker sig baade over det klassiske fr. og
det moderne Drama; hun har bl. a. spillet
Nora i »Et Dukkehjem« o. a. Ibsen’ske Roller.
Novbr 1908 vandt den karakterfulde
Kunstnerinde en stor Sejr som Elektra i Hugo von
Hoffmannsthal’s Drama af s. N. Med sit Selskab
gæstede hun 1907 Kbhvn.
C. B-s.
Despretz [dæ’pre (eller -’præ?)], César
Mansuète, fr. Fysiker, f. 10. Maj 1792 i
Lessines i Belgien, d. 15. Marts 1863 i Paris.
Som Prof. i Fysik i Paris - sidst ved
Sorbonnen - udfoldede han en betydelig
videnskabelig Virksomhed. Hans Arbejder findes især i
Videnskabsakademiets Comptes rendus og i
Annales de chimie et de physique. De bevæger sig
mest paa Varmelærens Omraade; han
offentliggjorde saaledes 1821 og 1827 Resultaterne af
en længere Forsøgsrække over
Varmeledningen i Metalstænger, ligesom han senere gjorde
Forsøg over Vædskers Varmeledningsevne. Af
hans øvrige Arbejder kan nævnes Traité
élémentaire de physique (4. Opl., 1836).
K. S. K.
Desprez [dæ’pre], Jean Louis, fr. Maler
og Arkitekt, f. 1743 i Auxerre, d. 1804 i Sthlm.
I Rom, hvortil han var kommet som Stipendiat
efter en Studietid i sin Fødeby og i Paris, traf
han den sv. Kong Gustaf III og tog ham med
Storm. D. var en Mand efter Gustaf’s Hoved,
hurtig, fantasirig og med en frisk Skaberkraft.
1784 kom han til Sthlm og spillede nu en
dominerende Rolle i Byens Kunstliv med en
Mængde Arbejder, af hvilke mange dog kun kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
