Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dialogus, en dansk versificeret Satire fra Reformationstiden - Dialursyre (Oxybarbitursyre, Tartronylurinstof), CO(NHCO)2CHOH - Dialysator, se Dialyse. - Dialyse (gr.), Opløsning, Adskillelse, betegner i Kemien en Proces - Dialysemetode. til Diagnostik af patologiske Tilstande - dialytisk Kikkert, se Kikkert. - Diamagnetisme, se Magnetisme. - Diamalt en paa særlig Maade tilberedt Maltekstrakt - Diamant (hertil 1 Tavle) (af gr., ubetvingelig), den værdifuldeste Ædelsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Niclaus Manuel’s vittige Prosasatire om den
syge Messe (ɔ: den kat. Kirke); i sin danske
Form (Bearbejderens Navn kendes ikke) er
det ret behændig lokaliseret, saaledes at det
indeholder Hentydninger til danske
Begivenheder, især Herredagen i Kbhvn 1530, ligesom
de optrædende Personer for en stor Del er
bekendte Deltagere i den danske Kirkestrid:
Hans Tavsen, Povl Helgesen, Dr.
Stagefyhr m. fl. (Nyeste Udg. ved S.
Birket Smith, »N. Manuels Satire om den syge
Messe i dansk Bearbejdelse fra
Reformationstiden« |Kbhvn 1893]).
V. D.
Dialursyre (Oxybarbitursyre,
Tartronylurinstof), CO(NHCO)2CHOH, fremstilles ved
Reduktion af Alloxan med Zink og Saltsyre. D.
krystalliserer i temmelig let opløselige Prismer,
der i fugtig Tilstand iltes til Alloxantin; den
danner tungtopløselige Alkalisalte.
(O. C.). R. K.
Dialysator, se Dialyse.
Dialyse (gr.), Opløsning, Adskillelse,
betegner i Kemien en Proces, der altid finder
Sted, naar heterogene Opløsninger er i
Berøring med en gennemtrængelig Skillevæg (visse
dyriske Hinder, Pergamentpapir o. l.), idet de
forskelligartede Stoffer har en yderst forskellig
Diffusionshastighed gennem nævnte Hinder.
Thomas Graham var den første, der
iagttog, at Opløsninger af krystallinske Stoffer
(Krystalloider) let og hurtigt, af ikke-krystallinske
Stoffer (Kolloider, som Kiselsyre, Lim,
Æggehvide o. l.) derimod yderst langsomt ell. slet
ikke vandrer gennem nævnte Hinder, og
grundede paa denne Iagttagelse en Metode til
Adskillelse af forskelligartede Stoffer ved
Dialysering. Denne udføres ved Hjælp af en
Dialysator, en Beholder, helt ell. delvis
dannet af nævnte Hinder, i hvilken den
Opløsning, der skal dialyseres, anbringes, og som
nedsænkes i en anden Beholder, fyldt med rent
Vand, der stadig kan fornyes. Ved D.’s
Afslutning vil der være indtraadt en
Ligevægtstilstand, under hvilken Kolloiderne væsentligt vil
findes i Vædsken i den indre Beholder,
medens Krystalloiderne vil være ophobede i den
ydre Vædske (se Opløsningers Teori).
R. K.
Dialysemetode. Emil Abderhalden
i Halle har ment at kunne vise, at der ved
mange Tilstande i Organismen, hvor Væv gaar
til Grunde og derpaa opsuges i Blodstrømmen,
ell. hvor Vævselementer paa anden Maade
kommer ind i Blodcirkulationen, dannes
Reaktionsprodukter mod disse »blodfremmede«
Bestanddele, specifike for hver enkelt Vævsart. Nyrevæv
f. Eks. skulde frembringe andre reaktive
Stoffer end Levervæv, dette andre end Hjernevæv
o. s. v. Paavisningen af saadanne
Reaktionsprodukter vil være af stor diagnostisk Bet., da de vil
angive, hvilket Organ der i det givne Tilfælde
er lidende. Abderhalden opfatter
Reaktionsprodukterne nærmest som Fermenter, der er i
Stand til at frembringe en Æggehvidespaltning
just af de Organæggehvidestoffer, der har
fremkaldt dem. Paavisning af Fermenterne sker
da ved Undersøgelse af, hvilke Væv de er i
Stand til at spalte. Dette gøres ved
Abderhaldens D. Teknikken er i Hovedtrækkene flg.:
et Stykke af det Paagældende Organ, der maa
være fuldstændig befriet for Blod, anbringes
sammen med det Serum, der skal undersøges
for Indhold af Ferment for det anvendte
Organs Æggehvide, i en Dialysepose (alm.
anvendes Pergamentpapirposer). Posen nedsænkes i
et Kar med destilleret Vand og anbringes c.
24 Tim. ved 37-38° C. Ved denne Temp.
frembringer eventuelt tilstedeværende Ferment en
Spaltning af det Æggehvidestof, mod hvilket det
er rettet. Spaltningsprpdukterne passerer
gennem Porerne i Posens Væg i Modsætning til
det uspaltede Æggehvidestof, der ikke er i
Stand til at passere Væggen. I det omgivende
Vand findes de dialyserede
Æggehvidespaltningsprodukter og kan paavises ved de for
Proteinstoffer karakteristiske Reaktioner
(Biuretreaktion, Ninhydrin etc.). Foruden til
Diagnostik af patologiske Tilstande skulde ogsaa
visse fysiol., saaledes navnlig Svangerskab,
kunne erkendes paa denne Maade. Metodens
Værdi er ret omstridt.
O. T.
dialytisk Kikkert, se Kikkert.
Diamagnetisme, se Magnetisme.
Diamalt en paa særlig Maade tilberedt
Maltekstrakt, der benyttes som Tilsætning til
Brøddejg for at lette Gæringen.
K. M.
Diamant (hertil 1 Tavle) (af gr. άδάμας,
ubetvingelig), den værdifuldeste Ædelsten, det
haardeste af alle Legemer.
I kemisk Henseende er D. rent
Kulstof ligesom Grafit (se Allotropi), hvad der
fremgaar af, at den ved Glødning i Ilt
omdannes til Kulsyre. Den er uopløselig i alle kendte
Opløsningsmidler. Mangfoldige Forsøg paa at
fremstille den i Laboratoriet er blevne
resultatløse, hvad der staar i Forbindelse med,
at man hidtil ikke af den Maade, hvorpaa D.
forekommer i Jorden, har været i Stand til at
drage Slutninger om dens Dannelsesmaade.
Efter at man havde fundet D. i Meteorjern, er
det imidlertid 1893 lykkedes Moissan
kunstig at fremstille smaa D. ved at lade Kulstof,
opløst i smeltet Jern, udskille sig under højt
Tryk.
Mineralogiske Egenskaber. D.
findes i Naturen dels i Form af Krystaller (D.
i snævrere Forstand), dels i radialstraalede
smaa Kugler (Bort; dette Navn anvendes
ogsaa om Diamantpulver, som benyttes ved
Slibning), dels i sorte, fintkrystallinske Masser
(Carbonado); de sidste, der tidligere
urigtig betegnedes som »amorf D.«, kan undertiden
være saa store som en Haand ell. derover.
Krystallerne tilhører det regulære Systems
tetraedriske Afdeling; de hyppigste Former er
Oktaedre, Rombedodekaedre, Pyramideoktaedre og
Hexakisoktaedre. Krystallernes Flader og
Kanter er ofte afrundede og Fladerne hyppig
bedækkede med smaa, regelmæssige
Fordybninger, hvad der skyldes en naturlig Ætsning.
Som det haardeste af alt er D. Nr 10 i den
miner. Haardhedsskala; da den tillige er meget
sprød, knuses den dog let under Hammeren.
Den spalter efter Oktaederfladerne. D. er den
tungeste af Kulstoffets Modifikationer,
Vægtfylden er 3,52, medens Grafit kun har 2,2 og
amorft Kul endnu mindre. D. har en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
