Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dickens, Charles John Huffham, eng. Romanforfatter, (1812-1870) - Dickinson, Anna Elizabeth, nordamer. Forkæmperinde for Kvindesagen og Filantropi (1842- ) - Dickinsonit, Mineral af Sammensætning 3R3P2O8H20, hvor R = mn. Fe og Alkalier - Dickmar, Helene, Pseudonym for Fru Hanna Andresen Butenschøn, født Døderlein, norsk Forfatterinde, (1851- ) - Dicksee, Frank, engelsk Historiemaler, (1853- ) - Dickson, - 1) Charles, sv. Læge og Politiker, (1814-1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Times er næsten som en Latter-Dav Pamphlet,
omsat i Romanform. D. deler ogsaa Carlyle’s
Mistillid til den parlamentariske Patentmedicin.
Samfundets Forbedring maa begynde indefra
hos det enkelte Individ; derfor gælder det -
enten gennem Latter ell. Medfølelse - at røre
hvert enkelt Menneske saa stærkt, at det skyder
Egoismens haarde Skal af sig (Scrooge), men
at selve Forbedringen var en sikker Ting,
derom nærede D. ingen Tvivl; hans Optimisme over
for Fremtiden var ligesaa urokkelig som Mr.
Micawbers. Den næste Bog, D. udgav, A Tale
of two Cities (1859), skylder Carlyle’s The
French Revolution sin Oprindelse, hvorimod
Great Expectations atter delvis er Udsnit af
den paatænkte Selvbiografi.
1858 var D. blevet skilt fra sin Hustru, og
muligvis som Middel til at aflede Tankerne fra
alt, hvad dermed fulgte, begyndte han paa sine
anstrengende Oplæsningsturnéer, først i England,
senere i Amerika (1867-68); de indbragte ham
c. 45000 £, 1865 udkom Our Mutual Friend, den
sidste større Roman, han naaede at fuldføre,
den næste The Mystery of Edwin Drood,
som han havde paabegyndt efter sin Hjemkomst
fra Amerika, blev afbrudt ved hans pludselige
Død. Han havde selv ønsket at blive begravet
ved Rochester Katedralen, men efter hele
Nationens Ønske blev han begravet i The Poets
Corner i Westminster Abbey. I det Hus, hvor
han fødtes, blev der 1904 indrettet et D.-Mus.
1912 fejredes Hundredeaarsdagen for hans
Fødsel over hele den civiliserede Verden, og en
Klub The D.’s Fellowship med et Maanedsskrift
The Dickensian, der er helliget Studiet af hans
Værker, har Aflæggere i alle Lande. Optryk
efter Optryk af hans Bøger viser, at han trods
al - berettiget - Tale om melodramatiske
Overdrivelser og taarepersende Sentimentalitet
stadig kan hævde de blændende Sejre, han vandt
i sin Samtid, og at hans Popularitet hviler paa
Følelseslag i det menneskelige Sind, der er
evige og uforgængelige.
Hans Bøger er overs. til de fleste civiliserede
Sprog - til Dansk ved Moltke og for en Dels
Vedk. ved A. Andresen (i Udvalget til
Folkeoplysningens Fremme). Selvfølgelig findes
ogsaa en mægtig Litt. baade om D. selv og om
hans enkelte Værker. Hovedværket er John
Forster, Life of Ch. D. (3 Bd 1872-73-74),
ogsaa overs. til Dansk ved Moltke; endvidere:
Speeches, Letters and Sayings of Ch. D. (New
York 1870); The Letters of Ch. D. ed. by his
sister-in-law and his eldest daughter (1880-82);
Mamie D., My father as I recall him (1897).
- H. C. Andersen, Correspondence with
Ch. D. (1891); Ch. D. and Maria Beadnell (priv.
printed, 1908); George Dolby, D. as I knew
him (1884); George Gissing, Ch. D. a.
critical Study (1898); G. K. Chesterton,
Ch. D. (1906) og Samme, Criticisms and
Appreciations of Ch. D.’s works (191); A. W.
Ward, Ch. D. (1882 i English Men of Letters);
Frank Marzials, Life of Ch. D. (1887, i
Great Writers med en omfattende
Litteraturoversigt); Leonard Sandberg, Ch. D.
1812-1912 (Kria 1912); Alfr. Ipsen, »Ch. D.,
hans Liv og Gerning« [Kbhvn 1912); Percy
Fitzgerald, The history of Pickwick (1891)
og Samme, Life of Ch. D. as revealed in
his writings (1905).
I. O.
Dickinson [’dikisən], Anna Elizabeth,
nordamer. Forkæmperinde for Kvindesagen og
for Filantropi overhovedet, f. 28. Oktbr 1842 i
Philadelphia. Hendes store Veltalenhed gjorde
hende snart berømt, saaledes allerede 1860 ved
hendes første Optræden som Forfægter af
Kvindens Rettigheder; en Tale, hun holdt 1861 mod
Mac Clellan efter Slaget ved Balls Buff,
berøvede hende hendes Stilling ved de forenede
Staters Mønt; særlig berømt er hendes Tale om
The national crisis, som hun holdt, da
Sydstaterne en Tid syntes at skulle gaa af med Sejren
under Krigen. Utrættelig har hun i det hele
virket imod Slaveriet, for Negrenes Stemmeret
(1866), for Hospitalsvæsenets Forbedring og
særlig for Kvindesagen. Hendes Optræden som
Forfatterinde og Skuespillerinde har mindre
Bet.
F. B.
Dickinsonit, Mineral af Sammensætning
3R3P2O8H20, hvor R = mn. Fe og Alkalier;
det forekommer i grønne, tavleformede
Krystaller ell. skællede Masser i en Aare i Albitgranit
ved Branchville i Connecticut.
(N. V. U.). O. B. B.
Dickmar, Helene, Pseudonym for Fru
Hanna Andresen Butenschøn, født
Døderlein, norsk Forfatterinde, f. 12. Juli
1851. Hendes Fortællinger (»Ud i Livet« [1890],
»Ellen« [1893], »Psyche« [1906] m. fl.) og
Skuespil vidner mere om litterær Interesse end om
digterisk Evne. Et Skuespil »Korsvej« blev 1901
opført paa Bergens nationale Scene og 1902
paa Nationalteatret i Kria.
E. S-n.
Dicksee [’diksi.], Frank, engelsk
Historiemaler, f. 27. Novbr 1853 i London, blev Elev
af sin Fader, den ansete Th. F. D. (1819-95),
og uddannedes yderligere paa det kgl. Akademi
i London, som han 1891 blev Medlem af.
Billedet »Elisa foran Achab og Jesabel« vandt ham
en Guldmedaille. Hans Kunst er litterært
anlagt, gaar Mellemvejen mellem den
prærafaeliliske og den naturalistiske: »Harmoni« (1877,
Nation. Gal.), »Romeo og Julie« (1884), »I
Kirkens Skygge« (1888), »Tannhäuser«, »Francesca
da Rimini og Paolo«, det stemningsfulde
»Erindringer«, »De to Kroner« (1900, Nat. Gal.) etc.
Han har ogsaa været virksom som Illustrator
(f. Eks. Longfellow’s »Evangeline«).
A. Hk.
Dickson, 1) Charles, sv. Læge og
Politiker, f. i Göteborg 1814, Søn af den i Göteborgs
Historie som Donator og Legatstifter bekendte
Købmand Robert D. (1782-1858, som
nedsatte sig i Göteborg 1802 og der erhvervede en
betydelig Formue), d. i Sthlm 1902. D.
gennemgik sin Fødebys Handelsinstitut, men af
Utilbøjelighed for Forretningslivet kastede han sig
over Studier og blev 1837 med. Doktor. I de
flg. Aar berejste han i videnskabelige Øjemed
Tyskland, Schweiz, Frankrig og England,
hvorefter han 1840 nedsatte sig som praktiserende
Læge i Göteborg. 1858 trak han sig dog, som
uafhængig Rigmand, tilbage fra sin
Lægevirksomhed og var senere væsentlig optaget af
offentlige Foretagender. Han tog saaledes
levende Del i sin Bys kommunale Liv og var 1848-
72 Medlem af Kommunerepræsentationen; 1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
