- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
126

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Charles, sv. Læge og Politiker, (1814-1902) - 2) James Jamesson, sv. Købmand og Mæcen, (1815-85) - 3) Oskar, sv. Forretningsmand, Friherre (1823-97) - Dicksonhavn, Havn paa Nordkysten af Sibirien, Jenissej-Mundingen - Dicksonia L'Hérit., Bregneslægt af Gyathea-eerne; næsten alle Arter er træagtige - Diclytra, se Dicentra. - Dicotyledones, se Tokimbladede. - Dicotyles, se Navlesvin. - Dicranum Hedw. (Kløfftand), en til de topfrugtede Bladmosser hørende, artrig, over - hele Jorden udbredt Slægt - dicta, se dictum. - dicta et promissa (lat.: »det sagte og lovede«), i rom. Formueret det sædvanlige Udtryk for udtrykkelige Erklæringer - Dictamen (lat.), Tilsigelse, det tilsagte; Forskrift - Dictamnus L., Slægt af Rutaceerne med en enkelt Art, D. Fraxinella Pers., en fleraarig, omtr. meterhøj Urt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

-72 sad han tillige som Medlem af 1. Kammer
for Göteborg og Bohus Län, 1873-86
repræsenterede han sin By i 2. Kammer, men tog 1887
atter Sæde i første Kammer, indtil han med
Rigsdagen 1895 afsluttede sin mangeaarige
politiske Virksomhed. D. var i Sverige en af de
første, der syslede med sociale og
Arbejderspørgsmaal. 1867 deltog han i den under
Verdensudstillingen i Paris afholdte Konference
angaaende Foranstaltninger til Forbedringer i
Arbejderklassens Kaar og afgav til denne en
værdifuld Rapport sur l’état actuel des classes
ouvrières en Danemark, en Norvège et en Suède
sous le point de vue intellectuel, moral et
économique
(1867; ogsaa s. A. paa Svensk:
»Arbetsklassens i D., N. och S. närvarande Ställning
etc.«). Göteborgs Vetenskaps- och
Vitterhetssamhälle, hvis Sekretær han var 1854-62, har
i sine »Handlingar« offentliggjort en Del
videnskabelige Afh. fra hans Haand.
K. V. H.

2) James Jamesson, sv. Købmand og
Mæcen, foreg.’s Fætter (1815-85), fik 1833 Plads
paa Kontoret i sin Faders store Træ- og
Jernhandel i Göteborg. 1837 flyttede han til London,
hvor han opholdt sig indtil han 1858 overtog
Ledelsen af det store Firma. D. erhvervede sig
en mægtig Formue, hvormed han øvede stor
Godgørenhed, som ogsaa en hel Række
göteborgske Institutioner nød godt af: Sygehjem,
Skoler og Biblioteker. Göteborg overlæssede ham
da ogsaa med kommunale Hverv. Med stor
Gavmildhed understøttede han Videnskabsmænd og
Kunstnere. I sit Testamente skænkede han
630000 Kr til göteborgske Institutioner og gav
derved et Eksempel, som hans Slægt siden har
fulgt.
A. M. D.

3) Oskar, foreg.’s Broder, sv.
Forretningsmand, Friherre (1823-97). Han fik sin
Uddannelse dels ved Göteborgs Handelsinstitut, dels
ved Handelsakademiet i Lübeck. 1841 tog han
Ansættelse paa James D. & Co.’s Kontor i
Göteborg og 1846 paa D. brothers & Co.’s Kontor i
London. Allerede 1847 blev han Disponent for
de D.’ske Ejendomme i Norrland. 1851
indtraadte han som Deltager i Firmaet og vendte
1855 tilbage til Göteborg, hvor han senere var
bosat, og hvor han havde en Mængde
vigtige kommunale Hverv. 1854 overtog D.
Varetagelsen af Firmaets Anliggender i Vermland,
rnen solgte de vermlandske Ejendomme 1856
og 1857. 1864 udrustede han Frivillige til Hjælp
for Danmark i Krigen mod Tyskland, og det
flg. Aar virkede han med Iver og Held for
Repræsentationsforslagets Gennemførelse. 1866 var
han Medlem af Komiteen for den skandinaviske
Udstilling i Sthlm og 1867 Medlem af
Komiteen for Verdensudstillingen i Paris, 1873 blev
han Formand for Sundhedskommissionen i
Göteborg og 1877 Medlem af den saakaldte
Vekselkomité. 1875 blev han udset til Æresmedlem af
Juryen ved den geogr. Kongres i Paris. 1880
blev D. ophøjet i Adelsstanden og 1885
Friherre. Ved Upsala Univ.’s Jubelfest 1877 blev
han Æresdoktor i Filosofien. 1885 traadte han
tilbage fra samtlige sine offentlige Stillinger.
Han har med en sjælden Gavmildhed støttet en
Mængde videnskabelige og kunstneriske
Bestræbelser i Sverige. Saaledes har han f. Eks. for
største Delen bekostet de Nordenskiöld’ske
Ekspeditioner, 1875 givet Bidrag til Beskrivelsen
af Jenissej-Ekspeditionens videnskabelige
Resultat, 1882 bekostet den sv. Deltagelse i
Fiskeriudstillingen i Edinburgh, 1894 deltaget i
Omkostningerne ved Opsøgelsen af de
Opdagelsesrejsende Björling og Kalstenius, 1896 og 97
ved Andrée’s Polarekspeditioner i Ballon og
1898 ved A. G. Nathorst’s Polarekspedition.
(A. B. B.). A. M. D.

Dicksonhavn, Havn paa Nordkysten af
Sibirien, Jenissej-Mundingen, paa alle Sider
omgivet og beskyttet af Klippeøer. Den blev
opdaget 1875 af Nordenskiöld og er den bedste
Havn paa hele Asiens Nordkyst. Den var 1882
-83 en af de internationale
Polarforskningsstationer.
M. V.

Dicksonia L’Hérit., Bregneslægt af
Cyatheaceerne; næsten alle Arter er træagtige og
vokser i Ny Hollands, Tasmaniens og Ny
Zeelands Skove. D. antarctica Labill. har en
indtil 13 m høj Stamme, der omgives af et tæt
Dække Luftrødder; Bladene kan blive over 4
m lange og 1 1/2 m brede. Smukke Eksemplarer
findes i Univ.’s bot. Have i Kbhvn.
A. M.

Diclytra, se Dicentra.

Dicotyledones, se Tokimbladede.

Dicotyles, se Navlesvin.

Dicranum Hedw. (Kløfttand), en til de
topfrugtede Bladmosser hørende, artrig, over
hele Jorden udbredt Slægt, med til Midten
tokløvede Tænder, opret ell. krummet Kapsel og
oftest ensidig krummede Blade, med tydelige
Bladvingeceller. Skandinavien tæller c. 26
Arter, der navnlig vokser paa Jord og Klipper.
D. scoparium er alm. paa Jord i Bøgeskov.
D. Bonjeani, Bergeri og Former af scoparium
danner ofte Massevegetation i Moser og
bidrager derved til Tørvedannelsen.
C. J.

dicta, se dictum.

dicta et promissa (lat.: »det sagte og lovede«),
i rom. Formueret det sædvanlige Udtryk for
saadanne udtrykkelige Erklæringer, ved hvilke
Sælgeren garanterede Køberen, at det Solgte
besad visse bestemte Egenskaber.
E. T.

Dictamen (lat.), Tilsigelse, det tilsagte;
Forskrift. - Om kgl. D. ell. Protokol-D.,
Kongens ell. Regentens Tilførsel i Statsraadets
saakaldte »Resolutionsprotokoller«, se Norge
(»Statsforfatning«).
K. B.

Dictamnus L., Slægt af Rutaceerne med en
enkelt Art, D. Fraxinella Pers., en fleraarig,
omtr. meterhøj Urt med spredte og
uligefinnede Blade, hvis Smaablade er savtakkede og
forsynede med gennemskinnende Kirtler. Tillige
er hele Planten stærkt kirtelhaaret, saa at den,
særlig i varmt Vejr, er omgivet af et tæt
Dunstlag, der endog skal kunne lade sig antænde.
De store, hvide ell. rosa Blomster, som sidder
i en endestillet Klase, er zygomorfe og
femtallige. Frugtens 5 Dele løsner sig fra
hverandre og aabner sig som Bælgkapsler; Frøene
slynges ud af et sig løsnende Underlag.
Planten vokser i Mellem- og Sydeuropa og det
tempererede Asien; den dyrkes som Prydplante
(se ndf.). Roden var forhen officinel.
A. M.

D. Fraxinella blomstrer i Juni og Juli og
formeres ved Rodskud og Frø, der saas i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free