Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dillmann, August, tysk Orientalist og gl.-testl. Teolog (1823-94) - Dillner, Knut Abel Gunnar, svensk Ingeniør, (1875- ) - Dillnit, et vandholdigt Lerjordsilikat, der forekommer som Aarer i Kalksten - Dillon, - 1) John Blake, irsk Politiker (1816-66) - 2) John, irsk Politiker, (1851- ) - Dilmân, By i den pers. Prov. Aserbeidshan, c. 25 km V. f. den nordlige Ende af Urmia-Søen - Dilogi (gr.), Tvetydighed; dilogisk, tvetydig. - Dilolo, Sø i det indre Sydafrika - Dilophia Sacc., Slægt af Pyrenomycetes (Kernesvampe) - Dilthey, Wilhelm, tysk Filosof (1833-1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Død udgaves »Handbuch der alttestl.
Theologie« ved R. Kittel.
J. P.
Dillner, Knut Abel Gunnar, svensk
Ingeniør, f. i Säter 10. Maj 1875, udgik fra den
tekn. Højskoles bjergvidenskabelige Afdeling
1898, hvorefter han studerede Metallurgi og
Kemi i Zürich og Freiburg. 1903-07 var han
Chef for Materialprøvningsanstalten i Sthlm,
samtidig Prof. ved den tekn. Højskole og 1906
-07 Chefredaktør for »Teknisk tidskrift«. D.
gik derefter over i privat Virksomhed som
tekn. Chef for Firmaet Axel Johnson & Co.’s
Bjerg- og Jernværker. 1912-16 tilhørte han
Centraladministrationen som Bureauchef
i Kommercekollegiets tekn. Afdeling, desuden efter
Verdenskrigens Udbrud Medlem af
Handelskommissionen, Ordfører i Statens
Industrikommissions Arbejdsudvalg og betroet mange andre
offentlige Hverv. Siden 1. Maj 1916 er han
atter overvejende gaaet over til privat
Virksomhed som Generaldirektør og administrerende
Chef for Grängesberg-Oxelösund
Trafikaktiebolag og Luossavaara-Kirunavaara (Bjergværks)
Aktiebolag. I inden- og udenlandske
Fagtidsskrifter har D. skrevet mange værdifulde Afh.
om tekn. og bjergværksvidenskabelige
Spørgsmaal. En af hans Afh. belønnedes 1903 med
Iron and Steel Institutes Carnegie-Medaille.
K. V. H.
Dillnit, et vandholdigt Lerjordsilikat, der
forekommer som Aarer i Kalksten ved
Chemnitz i Ungarn; det er sandsynligvis ikke noget
enkelt Mineral, men en Blanding af Diaspol
og Kaolin.
(N. V. U.). O. B. B.
Dillon [’di£en], 1) John Blake, irsk
Politiker (1816-66), blev 1841 Sagfører i Dublin og
tog virksom Del i Bestræbelserne for Irlands
Selvstændighed. Han var 1842 Medstifter af
Bladet The Nation og 1846 af Partiet »det unge
Irland«. Efter at have deltaget i
Opstandsforsøget 1848 flygtede han til Nordamerika og
blev Sagfører i New York, men vendte hjem
efter Amnestien 1855. Han valgtes 1865 til
Underhuset og arbejdede for et Forbund mellem
Irlands nationale og Englands radikale Parti;
krævede afgjort Statskirkens Afskaffelse, men
var imod Feniernes republikanske
Løsrivelsesplaner.
2) John, irsk Politiker, ovenn.’s Søn, f. 1851,
uddannedes til Læge, men ofrede sig snart helt
for politisk Virksomhed. Han var 1879 med at
grundlægge Landligaen og valgtes 1880 til
Underhuset. Han var her en af Parnell’s ivrigste
Tilhængere, tog væsentlig Del i den irske
»Obstruktion« og var den første, som 3. Febr 1881
til Straf udvistes af Underhusets Møde.
1881-82 blev han to Gange fængslet, sidste Gang
tillige med Parnell fra Oktbr 1881-Maj 1882;
nedlagde 1883 sit Valgbrev og drog til
Nordamerika for at samle Penge til Agitationens
Fremme. 1885 valgtes D. paa ny til
Underhuset og blev siden stadig genvalgt. Han var
en af Lederne for den saakaldte »Felttogsplan«,
hvorefter Fæsterne skulde indbetale deres
Afgifter til Nationalligaen og underholdes af
denne, saafremt de blev sat ud af deres
Gaarde. Som Følge af sin Agitation herfor blev han
1888 dømt til 6 Maaneders Fængsel, men slap
af Helbredshensyn med halv Straf. 1890 blev
han atter fængslet, løslodes mod Kaution, men
lod den i Stikken og rejste igen til Nordamerika.
Han vendte dog 1891 tilbage og søgte nu at
tilvejebringe en Udsoning mellem Parnell og hans
Modstandere, men da dette ikke lykkedes,
sluttede han sig helt til disse og blev 1896-98
deres Leder. Da de forsk. irske Grupper 1900
slog sig sammen til de forenede Nationalister,
bøjede han sig for Strømmen og underkastede
sig J. Redmond’s Ledelse. Han regnes for en
af Partiets bedste Talere og har siden 1892
uafbrudt haft Sæde i Underhuset. Hans
Uforsonlighed over for England kom klart til Syne,
da han 1897 ikke vilde stemme for
Lykønskningsadressen til Dronning Victoria, eftersom
hendes 60 Aars Regering ikke havde været til
Irlands Bedste, og ligeledes, da han 1901 ikke
vilde være med at takke Lord Roberts for hans
Ledelse af Kampen mod Boererne.
E. E.
Dilmân [-’ma.n], By i den pers. Prov.
Aserbeidshan, c. 25 km V. f. den nordlige Ende af
Urmia-Søen, er den største By i Landskabet
Selmas og tæller 5-6000 Indb.
M. V.
Dilogi (gr.), Tvetydighed; dilogisk,
tvetydig.
Dilolo, Sø i det indre Sydafrika paa 11° 30’
s. Br. og 22° 30’ ø. L. Grw. Den og det
omliggende store Kifumajis Sumpterrain betragtes
som Libas (Sambesis) Kilde.
C. A.
Dilophia [-fi-] Sacc., Slægt af Pyrenomycetes
(Kernesvampe), udmærker sig ved gruppevis og
tæt samlede Peritecier, der kun med den
papilformede Munding rager frem over
Substratets Overflade; de farvede Sporer er langt
tenformede, med talrige Tværvægge, og i hver
Ende udstyrede med et traadformet Vedhæng.
D. graminis (Desm.) Sacc. (Dusksvamp)
optræder som skadelig Snyltesvamp paa forsk.
Græsser, paa hvis Bladskeder, Straa og Avner
den danner lyse mørkrandede Pletter med
hvide Konidier, der er flercellede og forsynede
med en Børste; senere fremkommer Pyknider,
hvis cylindriske Konidier er forsynede med
Duske af grenede Vedhæng; Udviklingen
afsluttes med Dannelsen af Peritecier. De forskellige
Stammer af Hundegræs, Timothé o. a. Græsser
er meget ulige modtagelige for Angreb af D.
F. K. R.
Dilthey [’dilta^i], Wilhelm, tysk Filosof
(1833-1912), virkede som Prof. i Basel, Kiel,
Breslau og Berlin, og har særlig Bet. som en
af Filosofiens mest fremragende
Historieskrivere i den nyeste Tid. Hans første større Værk
var »Das Leben Schleiermachers« I (1870), der
viser dyb Indtrængen i Aandslivets Historie,
men som førte D. til at gribe længere tilbage.
Hans »Einleitung in die Geisteswissenschaft« I
(1883) er Beg. til en Menneskeaandens
Universalhistorie, der lige saa lidt som Bogen om
Schleiermacher nogen Sinde blev fuldført, men
fandt en Art Fortsættelse i talrige mindre Afh.,
hvoraf navnlig en Række om Filosofien i 15.-17.
Aarh. er af stor Bet. Det tilsyneladende
fragmentariske i D.’s Arbejde var en nødvendig
Følge af, at hans hist. Studier spændte saa
vidt, og gennem alle hans Skr gaar visse Linier,
der viser de samme ledende Synspunkter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
