Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dimitzana, Demetsana, By i Grækenland, Landskabet Arkadien, ligger 28 km NNV. f. Tripolitsa - Dimmeluge, Ugen før Paaskedag - Dimon (Dimun), Lille og Store, to smaa Øer i Færøernes sydlige Gruppe - Dimonarklakkar, to topformede Klippeøer i Bredebugten paa Island - Dimorfi, se Bestøvning. - Dimorfi, se Polymorfi. - Dimorfin (Dimorfit), et orangegult Mineral, af Sammensætning As4S3 - Dimorphanthus, se Aralia. - Dimorphotheca Mnch, Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - Dina nævnes 1. Mos. 30, 21 som Datter af Jakob og Lea - Dinadsjpur (Dinajpur), Distrikt i Divisionen Rajshahi i Bengalen - Dinan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Côtes-du-Nord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dimitzana [ðimi’tsana], Demetsana, By
i Grækenland, Landskabet Arkadien, ligger 28
km NNV. f. Tripolitsa. (1907) 2100 Indb. D. er
Bispesæde og har et Kloster fra 10. Aarh., en
Borg fra Frankernes Tid samt Rester af en
kyklopisk Mur. D. svarer rimeligvis i
Beliggenhed til den gl. homeriske Stad Teuthis. Under
Tyrkertiden var D. Sæde for en af Grækenlands
mest besøgte Skoler, der havde et forholdsvis
godt Bibliotek, og hvorfra mange gr. Lærde er
udgaaet. Nu har D. et Gymnasium.
H. P. S.
Dimmeluge, Ugen før Paaskedag;
Dimmeldage, de sidste 3 Dage før Paaske. I
Dimmeldagene skulde Kirkeklokkerne tie stille
ell. ringes med dumpere Klang. Af den
Træknebel (isl. dymbill), hvormed Klokkerne da
ringedes, har Dagene faaet Navn; men selve
Ordet dymbill opfattes som Laanord fra eng.
dump-bell, Klokke med dump Lyd. (Litt.:
Vigfússon, Icelandic Dictionary).
A. O.
Dimon [’demån] (Dimun), Lille og Store,
to smaa Øer i Færøernes sydlige Gruppe. Den
første er en ubeboet lille Holm, kun noget over
1 km lang og omtr. halvt saa bred, 0,82 km2,
ligger Ø. f. Syderøs Nordspids og hører til
Syderøs Syssel og Præstegæld; den har Lighed
med en noget sammensunken Høstak, hæver
sig til en Højde af 414 m, er rig paa Fugle
og afgiver Græsning til nogle Faar. Store D.,
N. f. Lille D. og omtr. midtvejs mellem Syderø
og Sandø, til hvilken sidste Øs Syssel og
Præstegæld den hører, er 2,65 km2 (hvoraf kun 0,12
km2 er opdyrket) og danner i Grundfladen en
langagtig Firkant (henved 4 km paa den
længste Side), der kun mod N. løber spidst til. Det
er en klippefuld Ø, hvis højeste Punkt, Høgoy,
er 396 m; men inden for de bratte
Klippevægge langs Kysten findes der i en Højde af
c. 125 m en temmelig bred, af den rigelige
Fuglegødning frugtbargjort Højslette, som
afgiver udmærket Græsning for de c. 30 Stkr
Hornkvæg og 600 Faar, der holdes paa Øens
eneste Gaard, som rummer alle Øens Indb. (1916:
12). Foruden Kvægavlen er den overordentlig
rige Fuglefangst Beboernes Erhverv. I det hele
er det en af de ejendommeligste Øer blandt
Færøerne. Den halve Tid af Aaret og mere er
den afspærret fra Omverdenen p. Gr. a. den
stærke Brænding, og kun i Sommermaanederne
omtr. er den tilgængelig, og det endda med
stort Besvær og ikke uden Fare, idet
Opstigningen fra det eneste Landingssted paa
Vestkysten foregaar ad en smal Klippesti,
»Kleivin«, og op ad bratte Fjeldvægge, hvor der er
smaa Indhug til Foden ell. Kroge, man kan hage
sig fast i, og mange, deriblandt en Præst for
en Snes Aar siden, har sat Livet til; efter
Opstigningen har man fl. Dage efter »Dimonknæ«,
som det kaldes. Kun to Gange om Aaret gæster
Præsten, hvis det er muligt, Øen for at holde
Altergang, Daab o. desl. i Kirken, et alm. lille,
med Grønsvær tækket Bondehus. Bonden paa
Gaarden er som en Konge paa Øen, og mange
Fortællinger gaar der om, hvorledes han
tidligere fra sit lille Rige har trodset Øvrigheden.
(Litt.: J. F. Rønne, »Store D.« i »Museum«
1892, 2. Bd; Galschiøt, »Danmark i
Skildringer og Billeder«, II, S. 268).
H. W.
Dimonarklakkar [’demånar-], to topformede
Klippeøer i Bredebugten paa Island, der ses
langt borte fra, da de er højere end de andre
Øer i Omegnen; i en herværende lille Bugt
skjulte Erik den Røde sit Skib for sine
Fjender, før han drog ud paa sin Opdagelsesrejse
til Grønland 982.
Th. Th.
Dimorfi, se Bestøvning.
Dimorfi, se Polymorfi.
Dimorfin (Dimorfit), et orangegult
Mineral, af Sammensætning As4S3, er fundet i smaa
bitte, diamantglinsende Krystaller, afsat som
Sublimationsprodukt i Solfatara ved Neapel.
(N. V. U.). O. B. B.
Dimorphanthus [-’fan-], se Aralia.
Dimorphotheca [-fo’te.-] Mnch., Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige
Urter ell. Halvbuske med enkelt stillede,
middelstore ell. temmelig store Kurve. De
tungeformede Randblomster er hvide, purpur, gule
ell. orange, Skiveblomster gule ell. orange. 20
Arter i Kaplandet.
A. M.
D. aurantiaca D. C., enaarig, smuk
Sommervækst, 30-35 cm høj med store Blomster.
Skivekronerne sorte, Tungekronerne mørkt
orange med en sortbrun Krans. Rigt
blomstrende. Saas i Marts paa halvvarm Bænk og
udplantes først i Juni med c. 35 cm Afstand
paa solaaben Vokseplads.
L. H.
 |
Dimorphotheca aurantiaca. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
