- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diorit bruges i nyere Tid som Navn paa en selvstændig Gruppe af Dybbjergarterne - Dioritapllt, aplitiske finkornede Gangbjergarter af Dioritrækken. - Dioritgabbro, Overgangsbjergart mellem Diorit og Gabbro. - Dioritporfyrlt, se Porfyrit. - Dioscorea, se Dioscoreaceæ. - Dioscoreaceæ, Familie af enkimbladede Planter (Lilieblomstredes Orden), slyngende Urter ell. Buske - Diosgyör, By i det nordlige Ungarn, Komitat Borsod - Dioskoros eller Dioskuros, Patriark i Alexandria, ( -454) - Dioskoros, Munk i den nitriske Ørken i Ægypten i Slutn. af 4. Aarh. - Dioskurer (gr.: Zeus-Sønner), to Guder, Kastor og Polydeukes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ortoklas findes i større Mængde, har man
Overgang til Syenit, og fra Augitdioritten har man
alle Overgange til Gabbro, hvis Plagioklasen
samtidig nærmer sig Labrador i
Sammensætning. Efter som det ene ell. det andet af de
omtalte mørke Mineraler er fremherskende,
skelner man mellem Biotit-D., Hornblende-D.
ell. D. i snævrere Forstand og Augit-D.

D. er i Alm. af graa Farve og varierer fra
finkornet til grovkornet; p. Gr. a. dens Stilling
imellem fl. a. Bjergartsgrupper er den ikke
særlig let at kende uden nærmere Undersøgelse.
I kem. Henseende er den meget varierende;
Kiselsyremængden kan hos Kvartsdioritterne
stige til c. 72 %, men holder sig ellers mest
mellem 66 og 55 %; i de mere basiske
Varieteter stiger samtidig Magnesia- og
Jernmængden, og Bjergarten bliver væsentlig mørkere. I
tekn. Henseende bruges D. meget som
Bygningssten; dens Egenskaber er i det
væsentligste som Granittens.

D. er næst Granitten den mest udbredte af
alle Dybbjergarter og optræder i det
væsentligste som Massiver ell. i mindre Mængde som
Gange i de ældre Formationer; dog har man
den ogsaa i yngre Formationer, helt ned til
Tertiærtiden. I Skandinavien findes den f. Eks.
paa Hitteren og ved Vangmjøsen i Norge og fl.
St. i Smaaland, i Tyskland, i Schwarzwald,
Odenwald og Erzgebirge; i Nordamerika
indtager den uhyre Strækninger af Cordillererne.
(Litt.: Se f. Eks. Rosenbusch,
»Mikroskopische Physiographie« [1907], S. 254-309).
O. B. B.

Dioritaplit, aplitiske finkornede
Gangbjergarter af Dioritrækken.

Dioritgabbro, Overgangsbjergart mellem
Diorit og Gabbro.

Dioritporfyrit, se Porfyrit.

Dioscorea, se Dioscoreaceæ.

Dioscoreaceæ, Familie af enkimbladede
Planter (Lilieblomstredes Orden), slyngende
Urter ell. Buske med store og ofte
knoldformede Rodstokke og stilkede samt hjerte- ell.
pildannede Blade, hvis Nervatur mere ligner
tokimbladede Planters. Blomsterne, der sidder
i aks- ell. klaseformede Stande, er uanselige og
særkønnede, oftest tvebo, men for øvrigt
sekstallige med et grønligt Bloster; Frugtknuden
er undersædig. Kapsel ell. Bær. Familien
tæller noget over 160 Arter, fordelte paa 9
Slægter; den er begrænset til tropiske ell.
subtropiske Egne, særlig i Amerika. Den største Slægt
er Dioscorea L. (Yams). Dens spredte ell.
modsatte Blade er haandnervede med 3-7
Hovednerver og hjerte-pildannede ell. undertiden
haandlappede. Frugten er en trekantet eller
trevinget og tyndvægget Kapsel. C. 150 til Dels
daarlig kendte Arter. Fl. af dem dyrkes som
Næringsplanter i Asien, Amerika og Afrika;
Knoldene, som almindeligvis kan opnaa en
Vægt af over 1 kg, er rige paa Stivelse, men
indeholder desuden et bittert Stof, der dog let
lader sig udtrække af Vand. En særlig vigtig
Kulturplante er D. Batatas Dcsne., som,
navnlig i Kina og Japan, dyrkes i stor Maalestok;
Kulturen er her meget gl, den er forsøgsvis
overført til Europa, men er forblevet uden Bet.
Knoldene kaldes Yamsrødder, Kinesiske
Kartofler
, Ignames og nydes især kogte
som Kartofler; de har en udpræget sødlig Smag.
Den af dem vundne Stivelse gaar under Navn
af Arrowroot. Af andre Arter, hvis Knolde
ligeledes benyttes, nævnes D. alata L. (Ubi),
der har vinget Stængel, og som dyrkes i fl.
Varieteter i Ostindien og paa Sydhavsøerne, og
D. triloba Lam. i Guyana.
A. M.

Dioscorea Batalas dyrkes kun sjælden i
Danmark. Den kræver en varm Vokseplads og en
stærkt gødet, dybt sandmuldet Jord. I
Begyndelsen af Maj lægges Knoldene med 1/2
m mellem Rækkerne, 21 cm mellem Planterne i
Rækken og 3-5 cm dybt. Ved hver Plante
sættes en Stok, hvortil Stænglen opbindes. Om
Efteraaret afskæres Toppen, og Jorden dækkes
med halmet Gødning ell. Blade for at holde
Frosten ude. Knoldene kulegraves ud af
Jorden, efterhaanden som de skal bruges. Ved
Optagningen tager man saa mange Rodhalse
fra, som man har Brug for til Plantning næste
Foraar; disse tørres lidt og indslaas i tørt Sand
i en frostfri Kælder.
L. H.

Diósgyör [’dio.зdjør], By i det nordlige
Ungarn, Komitat Borsod, ligger i en ualmindelig
smuk, romantisk Dal, omgivet af store
Vinplantninger og Frugthaver. (1910) 17221 Indb.,
mest rom.-kat. Magyarer. Der findes Ruiner af
et gl. kgl. Slot. Foruden Papirfabrikker og
Maskinfabrikker har Byen et Jernværk, der
producerer det fineste Staal i hele Ungarn; det er
Statsejendom. I Omegnen brydes Brunkul.
G. Ht.

Dioskoros eller Dioskuros, Patriark i
Alexandria, d. 454. D. blev Patriark 444 efter
Kyrillos’ Død og rostes paa den Tid, ogsaa af
sine Fjender, for sin rene Karakter og
Ydmyghed. Han vilde gøre Alexandria til den
vigtigste By i Kristenheden og fik heri Støtte
af de ægyptiske Munke, der tog Parti for
Arkimandritten Eutykes og hans
Monofysitisme. Det lykkedes D. at faa sin værste
Rival, Patriarken Flavianos i Konstantinopel,
afsat paa Kirkemødet (»Røversynoden«) i Efesos
449, og 450 dristede han sig til at bandsætte
Biskop Leo den Store i Rom, men paa
Kirkemødet i Kalchedon 451 led han et Nederlag og
døde som Forvist i Gangra i Paflagonien.
L. M.

Dioskoros, Munk i den nitriske Ørken i
Ægypten i Slutn. af 4. Aarh., var en af de
saakaldte fire »lange Brødre« (D., Ammon,
Eusebios og Euthymios) og Tilhænger af Origenes’
spiritualistiske Teologi (se Origenisme).
Han blev med sine Brødre forjaget af
Patriarken i Alexandria Theophilos; de fandt
Beskyttelse hos Patriarken i Konstantinopel,
Chrysostomos. D. døde i Beg. af 5. Aarh.
L. M.

Dioskurer (gr. Διόσχονροι ɔ: Zeus-Sønner),
to Guder, Kastor og Polydeukes, hvis
Dyrkelse fra ældgammel Tid hørte hjemme paa
Peloponnes, hvorfra den tidlig udbredte sig
over hele den gr. Verden. Da lgn. Guddomme
forekommer hos andre Folk af vor Sprogæt (f.
Eks. hos Inderne, se Açvin), har fl. antaget,
at D. i den gr. Gudeverden repræsenterer et
Gudepar, der opr. har været dyrket af alle
indoeuropæiske Folkeslag. Grækerne
forestillede sig D. som to ungdommelige, kraftige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free