- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
213

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Direktør (fr.), Leder, Bestyrer - Direr (lat. Diræ), d. s. s. Furier. - Dirhem (af Drachme), gl arab. Sølvmønt, D., tyrkisk Vægt, ogsaa Derhem eller Dramm, mellem 3,1 og 3,4 g - diribitor (lat.), Optæller af Stemmetavler ved en Afstemning i den rom. Folkeforsamling - Dirichlet, Peter Gustav Lejeune, tysk Matematiker (1805-59) - Dlricksen (Diricks), Dirk, Kobberstikker, (1613-1653) - Diricksens, J. J., se Zetternam. - - Dirigent. Ordstyrer paa Forsamlinger, Parlamenternes »Formand«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Telegrafvæsen, Jernbanevæsen m. v. (sammenlign
Departement). En lignende Ordning findes i
enkelte større Kommuner, f. Eks. Kjøbenhavn,
hvor forskellige Forvaltningsomraader er
undergivet Bestyrelse af en D. til Bistand for
vedkommende Borgmester. D. har endvidere gl
Hævd som Betegnelse for Cheferne for større
Institutioner ell. Etablissementer, som enten ejes
af offentlige Myndigheder ell. dog tjener et
offentligt Formaal, f. Eks. Teatre, Museer o. l. -
Inden for private Virkefelter er D. (efter
strengere Sprogbrug) Betegnelsen for den øverste
Leder af en Virksomhed, der ikke drives af en
selvstændig Enkeltmand, men af et Selskab
(Aktieselskab, gensidigt Selskah o. l.). D. virker
her under Ansvar over for Generalforsamlingen
og i Reglen under Kontrol af et Bestyrelsesraad
e. l. Organ. Hans Virksomhed beror i
Enkelthederne paa hans Kontrakt med Selskabet og
paa dettes Love, men gaar i Alm. ud paa at
foretage de Dispositioner, der er nødvendige for
Selskabets Drift og stemmende med dets
Formaal. Den heromtalte strengere Sprogbrug
iagttages dog langtfra altid; særlig i vore Dage er
man tilbøjelig til at gøre udstrakt Brug af
Titlen D., der ofte anvendes uden for sit opr.
Omraade i løs og ubestemmelig Bet.
K. Hch.

Direr (lat. Diræ), d. s. s. Furier.

Dirhem (af Drachme), gl arab. Sølvmønt.
D., tyrkisk Vægt, ogsaa kaldet Derhem eller
Dramm, af Størrelse mellem 3,1 og 3,4 g.
Euchry-d. = Decigram; A’chary-d. = Centigram;
Mi’chary-d. = Milligram.
(N. J. B.). Th. O.

diribitor (lat.), Optæller af Stemmetavler ved
en Afstemning i den rom. Folkeforsamling. Man
stemte med Tavler, der lagdes i en Kasse;
efter endt Stemmeafgivning optaltes derpaa
Tavlerne af d., ansete Mænd, der var udtagne
dertil, under Opsyn af andre (custodes).
A. B. D.

Dirichlet [diri’∫læ], Peter Gustav
Lejeune
, tysk Matematiker (1805-59). Efter at
have studeret i Paris virkede D. fra 1827 som
Privatdocent i Breslau; 1831 blev han udnævnt
til ekstraordinær og 1839 til ordinær Prof. i
Berlin. Endelig blev han 1855 Gauss’
Efterfølger i Göttingen. D. har skrevet værdifulde
Afhandlinger om partielle Differentialligninger,
Fourier’ske Rækker, for hvilke han foretog den
første eksakte Konvergensundersøgelse, om
bestemte Integraler og om de kvadratiske
Former; men hans betydeligste Arbejder falder
inden for Talteorien, hvor han har
indført analytiske Hjælpemidler, de Dirichlet’ske Rækker,
som har vist sig overordentlig frugtbringende.
Hans »Vorlesungen über Zahlenteorie« blev
efter hans Død udgivne af Dedekind (4. Oplag
1894). Paa Foranledning af Berlin-Akademiet
har Kronecker samlet hans Værker (2 Bd,
1890).
Chr. C.

Diricksen (Diricks), Dirk,
Kobberstikker, f. 1613 i Hamburg, d. 1653 smst., levede
længere Tid i Danmark og udførte mange
Portrætter (Superintendent Christen Madsen,
Hertug Frederik af Holstein-Gottorp og Hertuginde
Marie Eleonore m. v.). I 1630’erne var han
atter i Hamburg og fortsatte med Portrætstik
o. a. Kobberstiksamlingen i Kbhvn har af D.
10 Blade.
A. Hk.

Diricksens [’di.reksəns], J. J., se
Zetternam.

Dirigent. Ordstyrer paa Forsamlinger,
Parlamenternes »Formand«, vælges i Reglen ved
en i simple Former holdt Afstemning (se Valg),
der ledes af den, hvem det i Egenskab af
Aldersformand (som i dansk Rigsdag) ell. af
andre Grunde tilfalder at indlede en Forsamlings
Forhandlinger. En Forsamling bør altid kunne
saavel vælge som afsætte sin D. Paa enkelte
Forsamlinger, saasom mindre kommunale Raad,
Udvalg, Foreningsbestyrelser o. l., er det dog
sædvanligt, at Raadets Formand leder
Forhandlingerne, uagtet han i Reglen tillige er
Ordfører i Sagernes Realitet.

For at en D. kan gøre fuldkommen Fyldest,
maa han kunne være upartisk, kunne optræde
med Ro og Selvbeherskelse, have Sans for
Formen, være hurtig i sin Opfattelse, kunne se og
høre godt, være klar i sin Tale og endelig
gennem hyppig Deltagelse i parlamentarisk
Liv have erhvervet Erfaring om, hvorledes
Forsamlinger sædvanlig ledes. D.’s Pligter i Alm.
sammenfattes i det rent forretningsmæssige: som
Forsamlingens Embedsmand at lede
Forhandlingerne og Afstemningerne upartisk og sørge
for god Orden (se Afstemning,
Dagsorden og Debat). Endvidere bør han sørge
for, at Fraværendes Rettigheder ikke krænkes.
Endelig optræder han ofte som Forsamlingens
Organ ell. Repræsentant over for Omverdenen.
D. maa vogte sig for, at hans Standpunkt for
ell. mod Sagen kommer til at indvirke paa hans
Optræden. I Overensstemmelse hermed er det
en næsten overalt gældende Regel, at D. ikke
maa deltage i Realitetsdebatten ell. stille
Realitetsforslag. Herved styrkes hans Autoritet,
idet Mistanke om Partiskhed forebygges,
hvortil kommer, at D. ved at følge Reglen ofte
bliver virkelig ufølsom over for Sagerne og kun
ser dem fra det formelle Synspunkt, medens
han ved at deltage i Forhandlingerne kunde
fristes til at lægge Vægt paa sin Gerning som
Taler og Forslagsstiller til Skade for sin
Ledervirksomhed. Undtagelse fra Reglen gøres ofte
ved, at D. til Brug for Debatten giver en kort
faktisk Oplysning, ligesom det ogsaa er
sædvanligt og hjemlet i de fleste Parlamenter, at D.
midlertidig kan deltage i Realitetsdebatten mod
saa længe at overlade Ledelsen til en anden
D. (en Vice-D. ell. Viceformand). Herved
kommer det dog let til at skorte paa Konsekvens i
Forhandlingernes Ledelse, og i hvert Fald bør
D. i saadanne Tilfælde ikke indtage sin Plads
igen, før den paagældende Sag er ført til
Ende. - De samme Hensyn, som fører til D.’s
Udelukkelse fra Forhandlingerne, taler for at
nægte ham Stemmeret, men dog med noget
ringere Styrke, hvorfor Praksis ogsaa her er mere
vaklende. I flere Parlamenter, bl. a. i
Danmark og Sverige, deltager Formanden ikke i
Afstemningerne. I andre Parlamenter, saaledes i
Norge, England og Schweiz, er det dog, naar
Stemmerne staar lige, paalagt Formanden at
afgøre Sagen med sin Stemme. I det tyske
Rige og de enkelte tyske Stater ligesom i
Færøernes Lagting og alle danske Kommunalraad
stemmer Formanden med, ligesom ethvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free