- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
296

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Domesdaybook (Dommedagsbog). vistnok 1085, udførlig Fortegnelse over al Grundejendom i England - Domesnæs (Domsness, Kolguragas), Forbjerg paa den sydlige Side af Indløbet til Riga-Bugten - Domesnæs-Rev, Riga Bugt, strækker sig i nordnordøstlig Retning fra Domesnæs - domestici (lat.), Husfæller; i senere Latin ogsaa: Bekendte, Omgangsvenner. - Domestics, tætte glatte Bomuldsstoffer, der opr. kun vævedes i Nordamerika, - domesticus (lat.), hvad der hører til Huse, til Familien, til Landet - Domestik (fr., af lat. domesticus, hørende til Huset), Tjener, Tyende. - Domett, Alfred, eng. Digter (1811-87) - Domeykit (Arsenkobber), et Mineral af Sammensætning Cu3As - Domfront, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Orne, (Nordmandiet) - Domherre, se Domkapitel. - Domhringr (Domring), Domkreds ell. Indhegning, omtales i de isl. Love - Domicella (Dim. af domina, Frue) brugtes i Middelalderen ofte som Betegnelse for den ikke regelbundne Kanonisse - Domicellus (Dim. af dominus, Herre) kaldtes i Middelalderen den vordende Kannik, der oplærtes ved et Domkapitel - Domicil, Hjemsted, Bopæl. - Domicilveksel eller domicileret Veksel, en Veksel, der er betalbar et andet Sted end hos Paatrukne (Trassaten) - domina (lat.), Husfrue; i senrom. Tid Tiltaleord for unge Piger; Herskerinde - Dominant (lat.: dominans neml. tonus, »den fremherskende Tone«) kaldes den femte Tone (Kvinten) i Tonarten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Domesnæs (Domsness, Kolguragas),
Forbjerg paa den sydlige Side af Indløbet til
Riga-Bugten, falder med ringe Højde brat ned
i Havet og fortsættes i et Rev.
G. Ht.

Domesnæs-Rev, Riga Bugt, strækker sig i
nordnordøstlig Retning fra Domesnæs; først i en
Afstand af 3 Sm fra Land findes 7 m
Vanddybde. Revet er paa Nord- og Østsiden meget
stejlt. Ved Enden af Revet er bygget et
Fyrtaarn af Jern paa en kunstig anlagt Ø. Ved
Fyrtaarnet findes Taagesignal med Dampsirene,
Semaforstation og Redningsstation.
G. F. H.

domestici (lat.), Husfæller; i senere Latin
ogsaa: Bekendte, Omgangsvenner.
A. B. D.

Domestics [do’mestiks], tætte glatte
Bomuldsstoffer, der opr. kun vævedes i
Nordamerika, men nu ogsaa fremstilles i Europa som
Surrogat for Lærred, især til Skjorter.
K. M.

domesticus (lat.), hvad der hører ti Huse,
til Familien, til Landet: animalia domestica,
furtum domesticum. Jura domestica
= Landets
Vedtægter.
H. H. R.

Domestik (fr., af lat. domésticus, hørende
til Huset), Tjener, Tyende.

Domett [’dåmit], Alfred, eng. Digter
(1811-87), havde faaet sin Uddannelse i Cambridge
samtidig med Tennyson; studerede derefter Jura
og fik Bestalling 1841. Som fl. af sine
Landsmænd havde han noget af Trækfuglenes Natur
og maatte altid være paa Rejse; pludselig 1842
forlod han England og udvandrede til Ny
Zeeland, hvor han arbejdede sig frem til en anset
Stilling i det offentlige Liv, ja endog en Tid
(1862-63) blev Øernes Førsteminister. Allerede
1833 havde han udg. en Digtsamling, men det
var først nogle Digte, han 1837 offentliggjorde
i Blackwoods Magazine, der vakte
Opmærksomhed om hans Navn; Digte som A Christmas
Hymn, Hougoumont og All who’ve known each
other long
røbede Evner, der gør Browning’s
store Beundring for ham forstaaelig. (Browning
har skildret ham og Skuffelsen over hans
pludselige Bortrejse i sit smukke Digt: Waring).
Hans politiske Arbejde paa Ny Zeeland gjorde
en Ende paa hans digteriske Virksomhed indtil
1872, da han udgav et langt Digt: Ranolf and
Amohia
med Skildringer af Maori-Folkets Liv
og Sagn og Ny Zeelands Natur; det er ret
ujævnt, men rummer store lyriske Skønheder
og vidner om hans fine Intelligens og skarpe
Opfattelsesevne.
I. O.

Domeykit [-me-] (Arsenkobber), et
Mineral af Sammensætning Cu3As, er metallisk,
sølvhvidt, men løber hurtigt an og bliver
gulligt indtil broget; forekommer djærvt,
indsprængt, i Chile, Meksiko og ved Zwickau i
Sachsen.
R. K.

Domfront [då’frå], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Orne, Hovedstad i Arrond.
D. (Nordmandiet), ligger smukt 215 m o. H.
paa en Klippe ved Floden Varenne og ved
Vestbanen. (1911) 4819 Indb. D. har et
kommunalt College, Klædeindustri og Granitbrud. D.
var i Middelalderen en af de stærkeste
Fæstninger i Normandiet og spillede en Rolle i
Hundredaarskrigen og Hugenotkampene. 1599
blev Værkerne nedlagte; men der er endnu
Levninger af Mure og Taarne og Ruiner af
Borgen.
G. Ht.

Domherre, se Domkapitel.

Dómhringr [’do.mhreŋr] (Domring),
Domkreds ell. Indhegning, omtales iflg. Finsen’s
Udg. af de isl. Love i Fristatstiden paa Altinget
kun for Femterettens Vedk. Da denne Dom
havde sit Sæde i Lovretten, sigtes herved
vistnok til de Bænke, hvorpaa Lovrettesmændene
sad, naar de traadte sammen. Endvidere
omtales i Sagaerne D. baade som den Kreds ell.
som den Indhegning, inden for hvilken
Dommerne havde Sæde, naar de paa de forsk. Ting
traadte sammen for at afgive Domme i Sager.
B. Th. M.

Domicella (Dim. af domina, Frue) brugtes
i Middelalderen ofte som Betegnelse for den
ikke regelbundne Kanonisse, undertiden ogsaa
om den Nonne, der havde yngre Nonner under
Vejledning og Tilsyn, endvidere om Fyrsters
og Stormænds ugifte Døtre.
H. O.

Domicellus (Dim. af dominus, Herre)
kaldtes i Middelalderen den vordende Kannik, der
oplærtes ved et Domkapitel; ogsaa Domicellaris.
Endvidere brugtes Ordet = Jungherr, Junker,
om Fyrstesønner, der ikke var Hertuger ell.
Grever, stundom ogsaa om Stormændenes
Sønner, især naar disse gjorde Tjeneste som
Pager.
H. O.

Domicil, Hjemsted, Bopæl.

Domicilveksel eller domicileret Veksel, en
Veksel, der er betalbar et andet Sted end der,
hvor den Paatrukne (Trassaten) bor. Om D.
gælder enkelte særlige vekselretlige Regler, af
hvilke de vigtigste er de, der findes i de
nordiske Vekselloves §§ 18 og 43. Medens der i
Alm. ikke paahviler Ihændehaveren af en
Veksel nogen Forpligtelse til at forevise den til
Accept, bestemmer § 18, at naar en Veksel lyder
paa Betaling et andet Sted end der, hvor
Trassaten bor, og Trassenten ikke paa Vekslen har
opgivet, ved hvem Betalingen paa det andet
Sted skal erlægges, skal den før Forfaldsdag
forevises Trassaten til Accept og, saafremt
saadan ikke faas, protesteres. Ifølge § 43 er
Protest for manglende Betaling af en D.
nødvendig til Bevarelse af Vekselret ikke alene over
for Trassent og Endossent, men ogsaa over for
Acceptanten, hvilket sidste ikke gælder om
andre Veksler.
(E. M.) C. Th.

domina (lat.), Husfrue; i senrom. Tid
Tiltaleord for unge Piger; Herskerinde;
Forstanderske for et Nonnekloster ell. en
Jomfrustiftelse, Abbedisse.

Dominant (lat.: dominans neml. tonus, »den
fremherskende Tone«) kaldes den femte Tone
(Kvinten) i Tonarten; den har sit Navn deraf,
at den, tillige med de paa den hvilende
Akkorder, næst efter Tonika (Tonartens
Grundtone og Udgangspunkt) har den langt
fremherskende Bet. for Tonarten. Næst efter Kvinten
har endnu Kvarten, det fjerde Trin i Tonarten,
afgørende Bet. for denne; den kaldes derfor
Under- ell. Sub-D., medens Kvinten saa til
Forskel derfra kaldes Over-D. I C-dur bliver
altsaa g Over-D. og f Under-D. - D.-Akkord
er egl. enhver Akkord (Treklange, Septim- og
None-Akkord), der hviler paa D. som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free