Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 322 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donkeymand (Søv.), den Mand af Skibets Besætning, hvem det paahviler at fyre op under og holde Damp paa Donkeykedlen. - Donkeypumpe (Søv.), en Hjælpemaskine til Pumpe - Donkraft kaldes en transportabel Løftemaskine, der anvendes, hvor det gælder om at løfte svære Byrder med Haandkraft - Donna (ital.), af lat. domina, Kvinde, Dame - Donna é mobile (ital.) *c: Kvinden er foranderlig - et Citat fra Verdi's Opera »Rigoletto« (Tekst af F. M. Piave). - Donnay, Maurice, fr. dram. Forf., (1860- ) - Donndorf, - 1) Adolf, tysk Billedhugger, (1835- ) - 2) Karl August, (1870- ) - Donne, John, eng. Digter (1573-1631) - Donner, Anders Severin, finsk Astronom, (1854- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Donkeymand [’dåŋk_i-] (Søv.), den Mand af
Skibets Besætning, hvem det paahviler at fyre
op under og holde Damp paa Donkeykedlen.
H. E.

Donkeypumpe [’dåŋk_i-] (Søv.), en
Hjælpemaskine til Pumpe til Lænsning af Tanke, til
Spuling af Dæk og i Tilfælde af Havari til
Fødning af Kedlerne i et Skib.
H. E.

Donkraft kaldes en transportabel
Løftemaskine, der anvendes, hvor det gælder om at
løfte svære Byrder med Haandkraft, men hvor
Løftehøjden kun er ringe. Mekanismen kan være
en Tandstang med deri indgribende Drev, der
drejes ved et Haandsving, medens Tilbagegang
hindres ved en Spærhage (se Fig.); Tandstangen
drives derved frem, og naar dens ene Ende a
(ell. Kloen b, der stikker ud gennem en Slidse)
stemmes mod Byrden, medens Hylstret, hvori
den bevæger sig, og hvori hele Mekanismen er
indesluttet, støttes mod et fast Punkt, faar man
Byrden bevæget. D. med Tandstang og en
enkelt eller dobbelt Udveksling anvendes til
Byrder paa indtil 15 t og med Løftehøjder paa 0,2
-0,5 m. I Stedet for Tandstang og Drev kan træde
en Skrue, der drives frem ved Drejning
af en Møtrik; denne kan være formet som
et konisk Tandhjul, der drejes ved et konisk
Drev, ell. der kan anvendes Skrue uden Ende.
Skruens Stigning kan vælges saaledes, at
Apparatet er selvspærrende. Skruedonkrafte
haves med indtil 1 m Løftehøjde og med lgn.
Kraftudvikling som de forrige; der gaar ved
dem mere Arbejde tabt ved Udvekslingerne,
men dette spiller alm. kun en underordnet
Rolle. - Endelig har man hydrauliske D.
Hylstret er her formet som en Cylinder, hvori
et tætsluttende Stempel skydes frem ved
Indpumpning af en Vædske (alm. Glycerin);
Trykpumpe og Reservoir for Vædsken er som oftest
anbragte i den ene Ende af Hylstret.
Virkningsgraden er her større end ved de andre
Former, men Apparatet er mere udsat for
Beskadigelser (Utæthed af Ventiler, Stempelpakning
m. m.).
A. O-d.

Donkraft med Tandstang.

Donna [’dån.a] (ital.), af lat. domina, Kvinde,
Dame; i Operaer o. l. italieniseret Form af sp.
Doña [’ðån_ja] som Titel (D. Anna o. desl.);
smlg. ogsaa Primadonna.

Donna è mobile [’dån.a-æ-’måbile] (ital.)
ɔ: Kvinden er foranderlig - et Citat fra Verdi’s
Opera »Rigoletto« (Tekst af F. M. Piave).

Donnay [då’næ], Maurice, fr. dram. Forf.,
f. i Paris 12. Oktbr 1860. D. var opr. Ingeniør,
men helligede sig allerede i 20 Aars Alderen
Teatret og fik en fri Bearbejdelse af en af
Aristofanes’ Komedier: »Lysistrate« opført 1893.
Til hans mest kendte Skuespil hører Amants,
La douloureuse, som Réjane spillede i Kbhvn
(1897) under sin Turné, L’autre danger, som
Censor forbød Dagmarteatret i Kbhvn at spille,
og L’escalade, som under Titlen »Taget med
Storm« 1906 opførtes paa det kgl. Teater i
Kbhvn. Til hans omstridte Arbejder maa regnes
Le retour de Jerusalem. D. er nu Medlem af
det fr. Akademi.
C. B-s.

Donndorf [’dåndårf], 1) Adolf, tysk
Billedhugger, f. 16. Febr 1835 i Weimar, gjorde sin
Lykke med Fuldførelsen af sin Lærer
Rietschel’s Luther-Mindesmærke i Worms (D.’s
Bidrag: Statuerne af Frederik den Vise,
Savonarola, P. Valdus, Reuchlin og Magdeburgia),
saa at han endog 29 Aar gl blev Æresmedlem
i Dresdens Akademi. 1876 blev han Prof. ved
Stuttgarts Kunstskole. Kendte Værker:
Rytterstatuen af Storhertug K. August i Weimar (1875),
Mindesmærker for Freiligrath (1878, Kannstatt),
R. Schumann (1880, Bonn), Bronzestatuen af
Cornelius i Düsseldorf, Sarkofager med Karl
af Württemberg, Dronningen og Hertug Karl’s
liggende Statuer (Stuttgarts Slotskapel, 1902),
Nationalmindesmærket paa Hohensyburg o. m.
a. 1910 oprettedes i Weimar et D.-Mus. -
Sønnen 2) Karl August, f. 1870 i Dresden, er
ligeledes en meget produktiv Billedhugger, hjalp
Faderen med Hohensyburg-Monumentet i
Westfalen.
A. Hk.

Donne [dån, gammeldags dun, dan], John,
eng. Digter (1573-1631), var en Dattersøn af
Dramatikeren og Pamfletisten John Heywood
og i Slægt med Thomas Morus. Han studerede
i Oxford, var paa Rejser i Udlandet, hvor han
lærte Fransk, Spansk og Italiensk, studerede
Jura i Lincoln’s Inn. Slægten var ivrig kat.,
men D. selv gik senere over til Protestantismen
og beklædte - vist meget mod sit Ønske - fl.
gejstlige Embeder. Skønt hans Digte kun
cirkulerede i Manuskript, regnedes han i Slutn.
af Elisabeth’s og Beg. af Jakob I’s Regering
som Tidens betydeligste Digter og paavirkede
i høj Grad sin Samtid til dens Skade. Han
var i Besiddelse af en meget kraftig og myndig
Intelligens og stor Viden; men en usikker Smag
i Forbindelse med hans Ønske om at finde ny
Udtryk førte - rimeligvis under Indflydelse fra
Fransk og Spansk (Gongorismen) - til en Stil,
der er Skruethedens Triumf. Retningen, »den
metafysiske Skole«, levede til Drydens og
Pope’s Tid. Hans Digte: Poems by J. D. udkom
først 2 Aar efter hans Død. Selv udgav han,
foruden en hel Del Prædikener, The
Pseudo-Martyr, 1610, rettet mod Katolicismen. Izaac
Walton har udg. hans Sermons med en god
Levnedsskildring (1640, ny Udg. 1865), og D.’s
Works med Digterens Biografi af Henry
Alford udkom 1839 i 6 Bd, et Udvalg 1840.
I. O.

Donner [’dån_ər], Anders Severin, finsk
Astronom, f. 5. Novbr 1854 i Gamla Karleby,
studerede Astronomi i Leipzig, Königsberg,
Berlin og Sthlm, blev 1877 Assistent ved
Observatoriet i Gotha, 1881 Docent, 1883-1914 Prof. i
Astronomi ved Helsingfors Univ. Han har udg.
Catalogue photographique du ciel. Zone de
Helsingfors entre + 39° et + 47° I Serie Tome
II-IV 1908-14 og publiceret Détermination des
constantes nécessaires pour la reduction des
clichées.
J. Fr. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>