Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) Nicolas D., fransk Kobberstikker, (1657-1746) - Dorippidæ, ejendommelig Fam. af Krabber med bredt, fladt Skjold - Doris, i de græske Sagn Datter af Okeanos og Tethys, gift med Nereus og Moder til Nereiderne. - Doris, i Oldtiden det mindste af de selvstændige gr. Landskaber, laa midt i Mellemgrækenland - Doris, én Slægt af skalløse Baggællesnegle (Nudibranchia) - dorisk Dialekt, se Grækenland, »Sprog«. - dorisk Stil, se Bygningskunst og Søjler. - dorisk Søjle, se Søjler. - dorisk Toneart. I den græske Musik bestod denne af Oktavrækken e f g a h c d e - dorisk Vandring. Oldtidens Grækere havde en Tradition om, at den doriske Stamme var kommet ved en stor Folkevandring - Dorisme (gr.), dorisk Ejendommelighed, specielt om de fra den doriske Dialekt hentede Sprogformer - Dorking, By i det sydøstlige England, Grevskab Surrey, ved Mole, nær Foden af Box Hill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydeligste Mestre. Saa godt som alle hans
mange omfangsrige Blade er udførte efter den
store Renaissances Malere; særlig berømte er
Stikkene efter Daniel da Volterra’s
»Nedtagelsen af Korset«, Dominichino’s »Skt Sebastians
Død«, Guercino’s »Petronillas Død«, Rafael’s
»Psyches Historie« (12 Blade) og fremfor alt
efter Rafael’s Tapetkartoner. For at udføre den
sidste Suite opholdt han sig længere Tid i
England, vandt stort Ry og blev af Kongen, der
havde indkaldt ham, optaget i Ridderstanden;
efter endt Arbejde vendte han tilbage til Paris,
til hvis Kunstakademi han blev knyttet. I sine
fleste Værker forener D. Brugen af Naal og
af Gravstik og opnaar herved en mærkelig
Forening af dekorativ Virkning med Blødhed og
Finhed; Omridsene staar klart, Modelleringen
med en Kraft, der i ualmindelig Grad fyldestgør
de Krav, Originalerne stiller, og Tonerne kan
være meget delikat gennemførte. Ogsaa hvad
Opfattelsen vedrører, staar D. meget højt, især
som Fortolker af Rafael, af hvis Tapeter hans
Gengivelse vistnok er den paalideligste, der
eksisterer før Fotografiens Tid. Flere af hans
Plader bruges endnu og kan til Trods for
haardt Slid og gentagne Opfriskninger endnu
af og til give ganske taalelige Aftryk.
S. M.
Dorippidæ, ejendommelig Fam. af Krabber
med bredt, fladt Skjold og meget stærk
Forlængelse af 2. og 3. Benpar; 4. og 5. Benpar
særdeles korte og indledede paa Ryggen; de
sidste bruges til at fastholde Svampe, Alger
etc., med hvilke Dyrene dækker sig.
Hovedslægt Dorippe i Middelhavet.
C. W.-L.
Doris, i de græske Sagn Datter af Okeanos
og Tethys, gift med Nereus og Moder til
Nereiderne.
C. B.
Doris, i Oldtiden det mindste af de
selvstændige gr. Landskaber, laa midt i
Mellemgrækenland, omgivet af Malis, Oitaia, Lokris og
Fokis; det beboedes opr. af Dryoper og kaldtes
Dryopis, men senere indvandrede Dorerne N.
fra, og D. betragtedes stadig af de
peloponnesiske Dorere som deres Moderland. D.’s 4
Stæder: Kytinion, Erineos, Boion og Pindos
dannede en Tetrapolis, der efter Alexander den
Store kom under Ætolerne og senere under
Rom. Smlg. Lolling, »Zur Topographie von
D.« (i »Mitteilungen des Archäologischen
Instituts zu Athen« [Bd IX, 1884]).
D. kaldtes ogsaa et Landskab i det sydvestlige
Lilleasien, omfattende en Del af Kariens Kyst
tillige med Øerne Kos, Rhodos o. a., hvor
Dorerne fra Peloponnes havde anlagt Kolonier.
De 6 Hovedstæder, Halikarnassos, Knidos og
Kos samt Ialysos, Kamiros og Lindos paa
Rhodos, dannede en Tid et Forbund, den doriske
Hexapolis, som dog ved Halikarnassos’
Udelukkelse paa Perserkrigenes Tid forandredes til en
Pentapolis; Forbundets Samlingspunkt var
Forbjerget Triopion ved Knidos, hvor der laa et
Apollp-Tempel.
K. H.
Doris, en Slægt af skalløse Baggællesnegle
(Nudibranchia). Dyrets mere ell. mindre
affladede Legeme er paa Rygsiden dækket af en
meget stor, oval Kappe, der paa alle Sider
rager langt ud over Fod og Hoved; i denne findes
oftest talrige Kalknaale. Bagtil i Ryggens
Midtlinie sidder de fjerformede, retraktile Gæller,
dannende en Krans, i hvis Midte Gattet findes.
Af de to Følerpar, der sædvanlig findes hos
Nudibranchierne, er de forreste (Mundfølerne)
ganske smaa, hvorimod det bageste Par
(Rygfølerne) er veludviklede, besat med ringformet
ordnede, listeformede Fremspring; disse Følere
kan fuldstændig trækkes ind og skjules i et
Par smaa Hulrum. D. er livligt farvede Dyr; fl.
Arter findes i vore Farvande paa Bændeltang,
Alger og Sten.
C. M. S.
dorisk Dialekt, se Grækenland, »Sprog«.
dorisk Stil, se Bygningskunst og
Søjler.
dorisk Søjle, se Søjler.
dorisk Toneart. I den græske Musik bestod
denne af Oktavrækken e f g a h c d e. I det
middelalderlige Musiksystem udgjorde derimod
den d. T. (»første Kirketoneart«) en Oktavrække
paa Tonerne d e f g a h c d. Det er i Alm. i
den sidstnævnte Bet. - altsaa som Moll-Skala
med stor Sekst og lille Septim -, at den d. T.
i vor Tid lejlighedsvis forekommer.
A. H.
dorisk Vandring. Oldtidens Grækere havde
en Tradition om, at den doriske Stamme ved en
stor Folkevandring var kommet til de Egne,
som den beboede i hist. Tid. Fra dens gl.
Boliger i det nordlige ell. vestlige Thessalien
skulde den være vandret mod S. og have fortrængt
Dryoperne fra Egnen mellem Parnas og Oite
(se Doris); herfra drog Hovedmassen videre
til Peloponnesos, hvis østlige og sydlige
Landskaber Dorerne tog i Besiddelse. Den sidste
Vandring fandt, efter Overleveringen, Sted 1104 f.
Kr. under Anførsel af Herakles’ Efterkommere
(Herakliderne), der herved kom i Besiddelse af
de Lande, som deres Stamfader ved Hera’s List
var blevet bedraget for. Efter at have
overvundet Tisamenos, Orestes’ Søn, fordelte
Herakliderne de erobrede Egne mellem sig, saaledes
at Temenos fik Argos, Aristodemos’ Sønner
Prokles og Eurystheus Lakonien, Kresfontes
Messenien. - Oldtidsforfatternes Beretninger
om den d. V. maa vel betragtes som Sagn, hvis
Enkeltheder ikke er hist.; men de synes dog at
rumme en hist. Kerne. Der er meget, som
tyder paa, at der forud for den hist. Tid har
fundet store Forskydninger Sted i Grækenlands
Befolkning. De sidste Tiaars Udgravninger har
vist, at en gl Kultur (den mykeniske), hvis
vigtigste Centrer laa langs Østkysten af
Grækenland, efterhaanden er svækket og sygnet hen,
indtil den ved Overgangen til sidste Aartusinde
f. Kr. er veget for en anden, der synes at være
trængt hurtig og voldsomt frem; det
foreliggende arkæologiske Materiale er dog ikke
tilstrækkeligt til, at man i det enkelte kan danne sig et
Billede af denne Bevægelse.
C. B.
Dorisme (gr.), dorisk Ejendommelighed,
specielt om de fra den doriske Dialekt hentede
Sprogformer, der anvendtes i det attiske Drama.
K. H.
Dorking [’då.əkiŋ], By i det sydøstlige
England, Grevskab Surrey, ved Mole, nær Foden
af Box Hill, er Jernbaneknudepunkt og har
(1911) 7848 Indb. og berømt Fjerkræavl
(Dorking-Høns). I den smukke Omegn findes
mange Landsteder.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
