Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dosage: Mængdeforholdet af de enkelte Bestanddele i en Blanding - Doseh (arab. Nedtrampen) kaldtes en nu ophævet religiøs Ceremoni - Dos Hermanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 15 km SØ. f. Sevilla - Doshisha (jap., Trosfællernes Selskab), Navn paa et evangelisk Universitet i Kioto, anlagt 1875 - Dosis (gr.), Gave, benyttes i Lægekunsten om den Mængde af et Lægemiddel, der skal tages hver Gang - Dositheos, Patriark i Jerusalem (1669-1707) - Dositheus, Grammatiker fra Slutn. af 4. Aarh. e. Kr. - Dosse, Biflod til Havel i Brandenburg, 120 km lang, udspringer Nord for Witt-tock - Dossennus, se Atellaner. - Dossering er en nu nærmest forældet Betegnelse for et Jordværks Skraaning ell. dennes Beklædning - Dossi, Carlo, ital. Forf., (1849-1910) - Dossi, Dosso, egl. Giovanni di Lutero, ital. Maler ( -1542)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. a. Sprængmidler; D. angives her i Reglen i
Procent.
H. H.
Doseh (arab. Nedtrampen) kaldtes en nu
ophævet religiøs Ceremoni, der fejredes i Kairo
hvert Aar paa Profetens Mindedag, den
saakaldte Mûlid-en-nebî, den 12. i Maaneden
Rebi-el-awwal. Den bestod i, at Sadijje-Dervishernes
Overhoved drog i Procession til Hest og
passerede hen over en Række levende Mennesker,
der tæt ved Siden af hverandre kastede sig som
en Bro foran Hestens Fødder. Denne Ceremoni,
der udgjorde en Del af de sufiske Dervishers
mange Selvplagerier, sagdes i øvrigt at forvolde
mærkværdig faa Ulykker (kom nogen til Skade,
fortolkedes det som en Guds Straf for tidligere
Synder); men da de ortodokse Teologer
bestandig var imod den, lykkedes det endelig at
faa den ophævet 1881. (Litt.: Lane,
Manners and customs of the modem Egyptians (2
Bd, London 1871).
J. Ø.
Dos Hermanas [ðås-ær’manas], By i det
sydvestlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger 15 km
SØ. f. Sevilla i en paa Korn, Olie og Vin
frugtbar Egn. (1900) 7000 Indb., der driver lidt
Haandværk og Industri.
H. P. S.
Doshisha [’do∫i’∫a] (jap., Trosfællernes
Selskab), Navn paa et evangelisk Universitet i
Kioto, anlagt 1875 af en jap. Patriot og Kristen
Joseph Hardy Niishima (d. 1890) ved amer.
Kongregationalisters Hjælp. D. indrettedes som
Missionsskole med et teol. og filos. samt senere
et naturvidenskabeligt Fakultet. Niishima’s
Formaal med D. var at fremme Kristendom, samt
litterær og naturvidenskabelig Dannelse i Alm.
- D. har aldrig spillet nogen større Rolle;
1898 forsøgtes det at fjerne dets kristelige
Karakter, men Aaret efter vandt Missionen atter
Overhaand. (Litt.: »Christliche Welt«, 1901).
F. de F.
Dosis (gr.), Gave, benyttes i Lægekunsten
om den Mængde af et Lægemiddel, der skal
tages hver Gang. Dette kaldes særlig
Enkelt-D., modsat Dags-D., den Mængde, der skal
forbruges i Løbet af et Døgn. Anvendes
Lægemidlet i mindre Doser med korte Mellemrum,
kaldes dette, at det gives i refrakt D. D.
maxima er den største Indgift, der ved Landets
Farmakopé er fastsat for visse, særlig stærkt
virkende Lægemidler (heroiske Lægemidler); D.
maxima findes saavel for den enkelte Indgift
som for Indgift i et Døgn. Vil Lægen overskride
D. maxima, maa han angive den forordnede D.
saavel ved Taltegn som ved Bogstaver (i andre
Lande ved at sætte ! efter Tallet).
Lp. M.
Dositheos [-te-], Patriark i Jerusalem
(1669-1707), af den fornemme byzantinske
Familie Notaras, Hovedmand for den
græsk-katolske Kirkes Reorganisation i 17.
Aarhundrede. Han fornyede Munkevæsenet i Palæstina
og bekæmpede med Kraft den Indflydelse, som
den vesterlandske Kirke, baade Katolicismen og
Protestantismen, begyndte at faa i den
østerlandske Kirke ved Hjælp af Patriarken i
Konstantinopel, Kyrillos Lukaris. Imod
Protestanterne afholdt han 1672 en Synode i Jerusalem,
hvis Beslutninger endnu staar som Udtryk for
den gr.-kat. Kirkes Betragtning af
Protestantismen. D. har skrevet meget, deriblandt de
jerusalemske Patriarkers Historie i ’ Ιστορία’
περί των εν ’ Ιεροσολυμοισ πατριαρχευσαντων
(Bukarest 1715).
L. M.
Dositheus [-tæ^us], Grammatiker fra Slutn. af
4. Aarh. e. Kr., har udg. en lat. Grammatik
med gr. Overs. (kun denne er af D. selv; den
er ufuldstændig overleveret). Til denne
Grammatik er i Haandskrifterne føjet nogle gr.-lat.
Øvelsesstykker til Udenadslæren og Overs. (ikke
af D.) samt et Anhang af blandet Indhold,
deriblandt et jur. Skrift (De Juris speciebus et
manumissionibus). Grammatikken er udgivet af
Keil, Grammatici Latini, VII; Skolebogen af
Goetz i Corpus glossariorum Latinorum III;
det jur. Skr. af Krüger, Collectio librorum
juris antejustiniani II (Berlin 1878).
A. B. D.
Dosse [’dåsə], Biflod til Havel i
Brandenburg, 120 km lang, udspringer Nord for
Wittstock og udmunder ved Vehlgast. Dens nedre
Løb er kanaliseret indtil Hohenofen.
G. Ht.
Dossennus, se Atellaner.
Dossering er en nu nærmest forældet
Betegnelse for et Jordværks Skraaning ell. dennes
Beklædning, f. Eks. Sten-D., ell. overført som
Navn for en Vej paa en tidligere Skraanings
Plads - Sortedams-D.
A. L-n.
Dossi [’dåsi], Carlo, ital. Forf., f. 1849 i
Casteggio (i Piemonte) af milanesisk Familie,
d. 1910. Han studerede Retsvidenskab og
beklædte en højere Post i Udenrigsministeriet.
D.’s Skr er især Prosafortællinger, og han
hører som Novellist til den naturalistiske Skole
(il Verismo, som Italienerne kalder den);
allerede 17 Aar gl udgav han de første Noveller, og
siden er der kommet flere Samlinger af ham;
af La Colonia felice, utopia lirica udkom 4. Udg.
i Rom 1883. En samlet Udg. af hans Værker
udkom i Milano 1909-10. D. har ogsaa været
Medarbejder ved adskillige demokratiske Blade.
(E. G.). E. M-r.
Dossi [’dåsi], Dosso, egl. Giovanni di
Lutero, ital. Maler af den ferraresiske Skole,
d. 1542 i Ferrara. D., vist Elev af L. Costa,
modtog stærk Paavirkning fra venetiansk Kunst.
1512 virkede han i Mantova, 1532 i Trient,
ellers mest i Ferrara, for hvis Fyrstehus han
var sysselsat (saaledes bl. a. ved Tegninger til
Majolikaer). Han malede Alterbilleder og
mytologiske og fantastiske Fremstillinger:
»Madonna med Hellige« (Domkirken i Modena),
»Kristi Fødsel« (Modenas Gal.), »De fire
Kirkefædres Vision« m. m. (Dresdens Gal.), »Kirke«
(Gal. Borghese); han har ogsaa udført gode
Portrætter (Ercole I med flere). D. blev
Føreren for ferrarisk Kunst i 16.
Aarhundrede; han ejer en fortræffelig lysende
Kolorit, energisk Karakteristik, Fantasi og
Humor, vælger ofte fantastiske Emner og
raader over et vist romantisk Træk, der
leder Tanken hen paa D.’s Ven og
aandsbeslægtede Ariost. D. udformede ogsaa det rene
Genrebillede og gjorde meget ud af Gengivelsen af de
smaa Ting (Frugter, Blomster) og var
fortræffelig i Landskabet. Han arbejdede en Del i
Fællesskab med Broderen Battista; flere
Vægbilleder i Ferrara-Slottet og grumme meget
andet synes at være fremgaaet af dette
Arbejdsfællesskab, der nu er vanskeligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
