- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
347

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Douglass, Frederick, oprindelig Bailey (1817-95), nordamerikansk Taler og Bladskriver - Doullens, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme, ved Kystfloden Authie - Doulton & Watt, engelsk Fabrik i Lambeth (London) for Stentøjskar (Doultonware) - Doultons Rør, se Lerrør. - Doumer, Paul, fr. Statsmand, (1857- ) - Doumergue, Gaston, fr. Politiker, (1863- ) - Doumic, René, fr. Kritiker, (1860- ) - Doum-Palme, se Hyphæne. - Doune, i det skotske Grevskab Perth, 10 km NV. f. Stirling og paa venstre Bred af Teith - Dour, By i Belgien, Prov. Hainaut - Doura-Træ, se Parkia. - Dourbie, Flod i Mellemfrankrig, Dept Tarn og Aveyron, en 77 km lang Biflod til Tarn - Dourdan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 31 km SØ. f. Versailles - Douro, se Duero. - do ut des (lat.), egl. »jeg giver noget, for at du skal give noget andet til Gengæld« - Douville-Maillefeu, Louis Marie Gaston, Greve, fr. Politiker (1835-95)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præsident Lincoln til at bruge Negersoldater og
kundgøre Slaveriets Afskaffelse. 1871-86 havde
han forsk. Embeder i Forbundsdistriktet
Columbia og var endelig 1889-91 Ministerresident
i Haïti. D. har fl. Gange skildret sit Levned,
sidst 1893; desuden har Holland skrevet F. D.,
the coloured orator
(1891) og Booker
Washington, F. D. (1907).
E. E.

Doullens [du’lã], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Somme, Hovedstad i Arrond.
D.
, ved Kystfloden Authie, har fl. gl. Kirker, et
Citadel, der nu benyttes som Straffe- og
Opdragelsesanstalt for Kvinder (tidligere
Statsfængsel), og Industri i Bomuld, Papir, Sukker
og Læder samt Handel med Fosfater, der
brydes i Nærheden. (1911) 6075 Indb.
G. Ht.

Doulton & Watt [’da^u£tən-’wåt], engelsk
Fabrik i Lambeth (London) for Stentøjskar
(Doultonware), begyndte med
Efterligninger af det nederrhinske Stentøj, men har
senere udviklet sin Virksomhed til Fabrikation af
alle Grene under Ler-, Stentøjs- og
Porcelænsindustrien. Bl. D.’s Frembringelser maa nævnes
kæmpemæssige Vaser, Jardinièrer og Arbejder
til Brug ved indre Udsmykning af Kirker (f.
Eks. i den eng. Kirke i Kbhvn). Fabrikatet er
nu verdensberømt og regnes for det bedste og
fineste i sin Slags.
(T.-J.). Arn. K.

Doultons Rør [’da^u£tən-], se Lerrør.

Doumer [du’mæ.r], Paul, fr. Statsmand, f.
22. Marts 1857 af fattige Forældre. Han kom
først i Lære hos en Gravør, men studerede
desuden paa egen Haand, blev Licentiat og
derefter Lærer ved en højere Skole, samt Redaktør
af et radikalt Blad. 1888 valgtes han til
Deputeretkamret, men faldt igennem ved Valgene
n. A. og blev derefter Kabinetschef hos
Førsteminister Floquet. 1890 opnaaede han Valg paa
ny og vandt efterhaanden stor Indflydelse; blev
Novbr 1895-Apr. 1896 Finansminister under
Bourgeois og søgte forgæves at faa vedtaget
progressiv Indkomstskat. 1897-1902 var han
Generalguvernør i Bagindien (det mest
indbringende Embede, som findes i Frankrig) og viste
stort organisatorisk Talent; men hans tidligere
Partifæller tog ham det meget ilde op, at han
modtog Embedet af Modpartiets Leder, den
moderate Méline. Efter sin Hjemkomst valgtes han
paa ny og optraadte nu som afgjort Hævder af
Frankrigs Stormagtsstilling, samt krævede en
stærk Udvikling af dets Forsvarskraft. Han var
1902-04 Formand for Finansudvalget og 1905
-12 for selve Kamret. Ogsaa var han 1906
Højres Kandidat til Præsidentposten imod Fallières.
Han har skrevet L’Indo-Chine française (1903)
og Le livre de mes fils. L’homme, la famille, le
citoyen et la justice
(1905).
E. E.

Doumergue [du’mærg], Gaston, fr.
Politiker, f. 1863, opr. Advokat, senere
Embedsmand i Kolonierne, valgtes 1893 til Medlem af
Deputeretkammeret som Socialradikal. Han
indtog en fremtrædende Stilling og valgtes flere
Gange til Kammerets Sekretær. 1898 blev han
Medlem af Koloniudvalget, Juni 1902-Jan. 1905
Koloniminister, 1906 Handelsminister og 1908
Undervisningsminister, hvilken Stilling han
beholdt i Kabinettet Briand 1909.

Doumic [du’mik], René, fr. Kritiker, f. 7.
Marts 1860 i Paris. D. har udfoldet en
betydelig Virksomhed som Kritiker og Essayist. Bl.
hans Arbejder kan nævnes: Portraits
d’écrivains
(1892, 5. Opl. 1902) (omhandlende Zola,
Brødrene Goncourt, Dumas fils m. fl.), De Scribe
à Ibsen, Causeries sur le théâtre contemporain

(1893, 5. Opl. 1901), Écrivains d’aujourd’hui (1894),
La vie et les mæurs au jour le jour (1895),
Les jeunes (1895, 4. Opl. 1896), Études sur la
littérature française
(I-VI, 1896-1909), en Rk.
Afh. omhandlende Montaigne, Mérimée, Anatole
France, Barrès o. m. fl., Essais sur le théâtre
contemporain
(1896), Hommes et idées du XIX
siècle
(1903) om V. Hugo, Beyle, Taine, Pasteur
o. m. a. samt Le théâtre nouveau (1908)
omhandlende Hervieu, Lavedan, Curel, Donnay,
Capus, Rostand etc. D. har desuden skrevet
Litteraturhistorie til Skolebrug. Han er Medlem
af Akademiet.
S. Ms.

Doum-Palme, se Hyphæne.

Doune [du.n], i det skotske Grevskab Perth,
10 km NV. f. Stirling, ved den Caledoniske
Jernbane og paa venstre Bred af Teith,
hvorover der her fører en 1535 bygget Bro, har c.
900 Indb. og var i sin Tid berømt for sin
Fabrikation af Pistoler, der brugtes af
Klanmændene i de skotske Highlands. Der er Ruiner af
en Borg (D. Castle) fra 15. Aarh.
G. Ht.

Dour [du.r], By i Belgien, Prov. Hainaut,
Knudepunkt paa Jernbanen Mons-Quiévrain,
har Kulgruber og en Fabrik for Tovværk og
Sejlgarn. (1911) 12587 Indb.
G. Ht.

Doura-Træ, se Parkia.

Dourbie [dur’bi], Flod i Mellemfrankrig,
Dept Tarn og Aveyron, en 77 km lang Biflod til
Tarn, udspringer i Espérou-Bjergene og er
kendt for sit overordentlig smukke Løb mellem
Bjergene.
G. Ht.

Dourdan [dur’dã], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 31 km SØ. f.
Versailles, ved Orléans-Banen og ved Seines Biflod
Orge, har Ruiner af et af Filip August bygget
Slot, en gl Kirke og c. 2900 Indb.
G. Ht.

Douro [port. ’doiru], se Duero.

do ut des (lat.), egl. »jeg giver noget, for
at du skal give noget andet til Gengæld«, hørte
i Romerretten til de saakaldte
Inominalkontrakter, hvorefter den ene Kontrahent kun er
bundet, naar Medkontrahenten paa sin Side ogsaa
yder sin Modydelse. Bruges nu som Udtryk for
en politisk Maksime, »Do-ut-des-Politik«, særlig
berømt i Bismarck’s Mund.
K. B.

Douville-Maillefeu [du’vil-mai’fø], Louis
Marie Gaston
, Greve, fr. Politiker (1835-
95), af en gl Adelsslægt, var Søofficer indtil 1860
og gjorde bl. a. Tjeneste ved Bomarsunds
Indtagelse 1854 og paa Toget til Kina 1859. Under
Paris’ Belejring 1870-71 gjorde han paa ny
Tjeneste som Kaptajn. 18. Marts 1871 blev han
taget til Fange sammen med General Clément
Thomas ved det første Udbrud af
Kommunalisternes Oprør, men undslap fra at dele hans
Skæbne. 1876 valgtes han til Deputeretkamret,
hvor han siden stadig havde Sæde. Han hørte
til yderste Venstre og gjorde sig kendt dels ved
sine livlige Afbrydelser og de støjende Optrin,
han derved vakte, dels ved sin Kamp imod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free