- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
403

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreher, Anton, tysk Brygger, (1810-1863) - Dreier, Frederik Henrik Hennings, Danmarks første Socialist, (1827-1853) - Dreier, Johan Friedrich Leonhard, norsk Maler, (1775-1833) - Dreiet, smal Landtunge, der skiller Kegenæs fra Als. - Dreiherrnspitze, en 3505 m høj Bjergtop i den vestlige Del af Hohe Tauern - Dreipasz, tysk, »Trepas«, i Bygningskunsten: en Figur, som bestaar af tre Cirkeldele, en Trekløver, i en Cirkel - Dreisam, Treisam, 60 km lang Flod i det sydvestlige Tyskland, Storhertugdømmet Baden, udspringer paa Schwarzwald - Dreissensia, se Blaamuslinger. - Drej, se Drag. - dreje (Søv.). I Sømandssproget kaldes Omskiftning af Vagt m. m. for at Vagten m. m. drejer. - dreje til ell. dreje under: Skibet lægges saaledes i Forhold til Søen, at det arbejder saa lidt som muligt - Drejebor, d. s. s. Druebor. - Drejebro, se Broer S. 58. - Dreiebue, Bue som bruges til Rulleboret ell. Drejestolen - Drejebænk (Drejerlad, Trædedrejebænk), Værktøjsmaskine, paa hvilken man udfører Drejning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter at have lært Ølfabrikationen i Simmering,
1836 et Bryggeri i Kleinschwechat ved Wien,
hvor han vidste at udnytte sine paa
Studierejser i Tyskland og England indhøstede
Erfaringer paa en saadan Maade, at Bryggeriets
Afsætning steg overordentlig hurtig. 1861 byggede
han et Bryggeri i Micholup ved Saaz, og
hermed forbandt han en Kulgrube og betydelige
Humlemarker. 1862 købte og ombyggede han
Bryggeriet Steinbruch ved Pest. Efter hans Død
har Bestyrelsen for de Dreher’ske Bryggerier
endvidere indkøbt Bryggerier i Grossschwechat
og Triest og udvidet Produktionen (navnlig lyst,
böhmisk Øl og Eksportøl) betydelig, saaledes
at disse Bryggerier nu hører til de største i
Verden.
K. M.

Dreier, Frederik Henrik Hennings,
Danmarks første Socialist, f. 16. Decbr 1827 i
Kbhvn, d. 9. Maj 1853. Allerede som Skoledreng
ydede han Bidrag til »Corsaren«; blev 1844
Student og gav sig til at studere Lægevidenskaben,
men desuden Naturvidenskaberne,
Nationaløkonomi og den nyere socialistiske Litt. 1849-51
gjorde han Tjeneste som Underlæge i Hæren,
men døde, medens han var i Færd med at tage
med. Eksamen. Opfyldt af Begejstring for
Menneskehedens Fremskridt og aldeles uafhængig af
Hensyn til Traditioner og Autoritetstro
optraadte han som Talsmand for den revolutionære,
socialistiske og fritænkerske Retning, der var
opkommen i Frankrig, og udgav en Række
velskrevne Smaaskrifter: »Folkenes Fremtid, af en
Fritænker« og »Fremtidens Folkeopdragelse, af
en Socialist« (1848), »Aandetroen og den fri
Tænkning« (1852) samt Ugebladet »Samfundets
Reform« (24 Nr. Apr. 1852-Febr 1853). Han
krævede Samfundets Omdannelse efter
Socialismens Grundsætniriger, hævdede
Kosmopolitismen over for Nationaliteten (vilde have et
Universalsprog), bekæmpede Religionen som en gl
Fordom og Ægteskabet som en utilbørlig Tvang
paa Individerne, vilde have fælles Opdragelse
for Børnene under Statens Ledelse o. s. fr. Han
tog virksom Del i
»Haandværkerdannelsesforeningen« (1847) og »Foreningen for
Arbejdsklassens Vel« og vilde stifte et Reformselskab, der
tillige skulde være en Forbrugsforening efter
eng. Mønster. Under Navnet Peter Vandal
udgav han 1851 »Et Blik paa det verdenshistoriske
Værk »Clara Raphael«« og rettede 1852 et
vittigt og bittert Angreb paa M. A. Goldschmidt.
E. E.

Dreier, Johan Friedrich Leonhard,
norsk Maler, f. i Trondhjem før 7. Apr. 1775,
d. 16. Decbr 1833 i Bergen, hvor han var bosat
fra 1800. D. har malet en Mængde Prospekter,
især fra Bergen og Omegn, Portrætter,
væsentlig i Miniatur, og Billeder af norske
Folkedragter, mest nordenfjeldske og vestlandske;
som oftest anvender han Tusch og
Akvarelfarver. Alle hans Arbejder har stor kulturhistorisk
Interesse; malerisk set er de tørre og
detaillerede, men ganske smagfulde i Komposition og
Farvesammenstilling, i mangt og meget stærkt
prægede af Traditionen fra Rokokoens Tid. Hans
Prospekter udmærker sig ved en rig
Figurstaffage med særdeles fornøjelige og skarpt
opfattede Enkeltheder; mange af dem findes nu i
Bergens Mus. og Vestlandske Kunstindustrimus.;
en Del er omkr. 1830 litograferede af Prahl i
Bergen. Hans Folkedragtsbilleder danner
Grundlaget for Senn’s store Kobberstikværk »Norske
nationale Klædedragter« (Kbhvn 1812-15).
(Litt.: Einar Lexow, »Joh. F. L. D.’s
norske Folkedragter« [1913]).
E. L-W.

Dreiet, smal Landtunge, der skiller Kegenæs
fra Als.
G. F. H.

Dreiherrnspitze [dra^ihærən∫petsə], en 3505
m høj Bjergtop i den vestlige Del af Hohe
Tauern. Den har Form som en stejl Pyramide,
der paa Nord- og Vestsiden bærer mindre
Gletschere, som har Afløb gennem Salzach til Inn
og gennem Eisack til Etsch. D. bestiges fra
Sydsiden, fra den øvre Iseldal over Klarahütte
(2103 m). Navnet stammer fra, at Grænserne
for Grevskabet Tyrol, Ærkebispedømmet
Salzburg og Bispedømmet Brixen i Middelalderen
her stødte sammen.
G. Ht.

Dreipasz, tysk, »Trepas«, benævnes i
Bygningskunsten en Figur, som bestaar af tre
Cirkeldele, en Trekløver, i en Cirkel. D.
forekommer hyppigst i Gotikken og hører særlig
hjemme i Stilens Vindues-Stavværk. Smlg. Pasz,
Firpas.
C. A. J.

Dreisam [’dra^iza.m], Treisam, 60 km lang
Flod i det sydvestlige Tyskland,
Storhertugdømmet Baden, udspringer paa Schwarzwald og
løber mod NV. forbi Freiburg til Rhinens Biflod
Elz. Dens nedre Løb er kanaliseret
(D.-Kanalen) for at hindre Oversvømmelser, fremkaldte
af de talrige vilde Bjergbække.
G. Ht.

Dreissensia, se Blaamuslinger.

Drej, se Drag.

dreje (Søv.). I Sømandssproget kaldes en
Omskiftning af Vagt, en ny Maaneds Beg. og
deraf flg. ny Hyre m. m., for at Vagten,
Maaneden, Hyren m. m. drejer.

dreje til ell. dreje under er en
Manøvre, der finder Sted, naar et Skib ikke kan
gøre Vej p. Gr. a. høj Sø, idet dets Bevægelser
bliver for voldsomme, ell. det tager saa meget
Vand over, at der opstaar Fare for Havari paa
Skrog ell. Maskine. Skibet lægges da saaledes
i Forhold til Søen, at det arbejder saa lidt som
muligt. Endvidere kan Hensynet til et for stort
Forbrug af Brændsel være en medvirkende
Aarsag til, at man ved Dampskibe foretrækker at
d. under fremfor at forcere frem mod Søen. I
hvilken Stilling et Skib ell. Fartøj har de
mindste og mageligste Bevægelser i høj Sø er for de
forsk. Skibstyper en Erfaringssag. Nogle ligger
bedst underdrejet med Boven mod Søen, andre
med Agterenden op mod Søen, og man søger
derfor ved Hjælp af Fremdrivningsmidlet at
holde dem i den ene ell. den anden Stilling. -
d. til Vinden, at d. et Sejlskib fra at ligge
rumt til at ligge bidevind (s. d.), d. bi, at
stoppe Farten ved at dreje Skibet op i Vinden.
H. E.

Drejebor, d. s. s. Druebor.

Drejebro, se Broer S. 58.

Drejebue, Bue af Fiskeben, Spanskrør eller
elastisk Staal, hvis Streng er af Hestehaar,
Tarm, Hamp ell. Læder, og som bruges til
Rulleboret ell. Drejestolen.
F. W.

Drejebænk (Drejerlad,
Trædedrejebænk), Værktøjsmaskine, paa hvilken man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free