Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - drevet Arbejde, Arbejde, forfærdiget ved Drivning (s. d.). - Drevfil ell. Flankérfil, lille Fil med kileformet Tværsnit - Drevjen, Eksercerplads for 14. Infanteriregiment af 6. Division, ligger i Vefsen Herred, Nordlands Amt, Norge. - Drevljaner (Derevljaner *c: »Skovbeboere«) er Navnet paa en russ. Stamme - Drevstaal, Dessintraad med 6, 7, 8, 10 ell. 12 Længderiller, hvorved Tværsnittet bliver som et lille Drevs - Drewenz, 238 km lang Biflod til Weichsel, udspringer paa Hohenstein-Plateauet i Østpreussen - Drewsen, Christian, dansk Industridrivende og Naturkyndig, (1799-1896) - Drewsen, Hans Christian, dansk Industridrivende (1823-1874) - Drewsen, Johan Christian, dansk Landøkonom, Industridrivende og Politiker, (1777-1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drevet Arbeide, Arbejde, forfærdiget ved
Drivning (s. d.).
Drevfil ell. Flankérfil, lille Fil med
kileformet Tværsnit, bruges af Urmageren ved
Tildannelsen af Tænderne paa Drev.
F. W.
Drevjen, Eksercerplads for 14.
Infanteriregiment af 6. Division, ligger i Vefsen Herred,
Nordlands Amt, Norge.
M. H.
Drevljaner (Derevljaner ɔ:
»Skovbeboere«) er Navnet paa en russ. Stamme, der
hyppig omtales i de ældste russ. Krøniker og
havde Bopæl i det nuv. Guv. Volynien. At de
tidlig kom i Afhængighedsforhold til de
varægiske Fyrster i Kijev, kan man se deraf, at
Delinger af D. nævnes som Deltagere i Oleg’s
Tog til Konstantinopel 907. Oleg’s Efterfølger
Igor, Rurik’s Søn, blev 945 under en
Skatteinddrivning dræbt af D. i Nærheden af deres
Hovedstad Korostenj (det nuv. Iskorostj i
Volynien). Igor’s Enke Olga tog Hævn ved at
afbrænde Byen 946 og bringe D. i endelig
Afhængighed af Kijev. Senere forsvinder Navnet D.
i de russ. Krøniker.
(K. V.). L. K.
Drevstaal, Dessintraad med 6, 7, 8, 10 ell.
12 Længderiller, hvorved Tværsnittet bliver som
et lille Drevs, som Urmageren forfærdiger ved
at stikke Traaden over til Skiver.
F. W.
Drewenz [’dre.vənts], 238 km lang Biflod til
Weichsel, udspringer paa Hohenstein-Plateauet
i Østpreussen, løber forbi Osterode, hvor den
danner D.-Søen (11 km lang, 1 km bred), løber
ind i Vestpreussen og udgør her paa en lang
Strækning Grænsen mellem Tyskland og Polen.
Ved Zlotterie, lidt ovf. Thorn, udmunder den i
Weichsels højre Bred. D.-Søen staar i
Forbindelse med Elbing-Oberländischer Kanal.
G. Ht.
Drewsen, Christian, dansk
Industridrivende og Naturkyndig, Søn af nedenn. J. C. D.,
f. 30. Aug. 1799 paa Strandmøllen ved Kbhvn,
d. 2. Juni 1896 i Kbhvn. Efter fra ung at have
været Faderens Medhjælper i hans
Papirfabrikation blev han 1840 sammen med den yngre
Broder, nedenn. M. D., Faderens Kompagnon i
Firmaet D. & Sønner; men 1844 overtog de
selvstændig Strandmøllen og udvidede 1854
Virksomheden ved at tilkøbe Ørholm og
Nymølle. De ejede ogsaa i Forening den af M. D.
1844 i Silkeborg anlagte Papirfabrik; men fra
1. Jan. 1865 ordnede de Forholdene saaledes, at
den sidstnævnte Fabrik tilfaldt M. D., medens
C. D. blev Eneejer af Strandmøllen, Ørholm og
Nymølle, hvis Drift han fortsatte under det gl.
Firma (D. & Sønner), til de Marts 1889 gik over
til Aktieselskabet »De forenede Papirfabrikker«.
Ved Siden af sin Virksomhed som
Industridrivende har han ogsaa dyrket
Naturvidenskaberne. Som Samler og Forf. af forsk. Afh. har han
gjort sig fortjent af den danske Insektfauna;
sin store Insektsamling skænkede han til Univ.’s
zool. Mus.
(C. N.). R. B.
Drewsen, Hans Christian, dansk
Industridrivende, nedenn. J. C. D.’s Brodersøn, f. 18.
Marts 1823 paa Borupgaard ved Helsingør, d.
4. Febr 1874 i Kbhvn. Efter 1845 at have taget
partiel polyteknisk Eksamen i Fysik og Kemi
oprettede han et Etablissement i Kbhvn for
Affinering og Galvanoplastik, der fra 1. Jan. 1849
rekonstrueredes som et udelukkende
galvanoplastisk Anlæg. Han var den første, der i
Danmark dannede en praktisk Virksomhed i denne
Retning.
(C. N). R. B.
Drewsen, Johan Christian, dansk
Landøkonom, Industridrivende og Politiker, f.
23. Decbr 1777 paa Strandmøllen, d. 25. Aug.
1851 i Kbhvn. Uden at blive overbebyrdet med
boglig Viden voksede han op i sine
Forældres livlige Hjem paa Strandmøllen,
Slægtens gamle Papirmølle; han blev
zünftig Papirmagersvend, men Revolutionens
Begivenheder havde gjort, at hans Hu stod
til at blive Officer og gaa i fr. Tjeneste. Da
blev han forelsket i sin
senere Hustru, Johanne Othilia Rosing, og efter 1798
at have holdt Bryllup med hende blev han en
fredelig Borger. Hans Fader etablerede ham paa
en Bondegaard ved Smidstrup, og her
grundlagde han en for det danske Landbrug
betydningsfuld Virksomhed. Ved Studiet af navnlig
tyske Agerdyrkningsskrifter samt ved egen
Erfaring dannede han sig efterhaanden en
selvstændig Mening om, hvorledes et Landbrug
skulde drives. Samtidig med, at han lagde Vægt
paa gode Redskaber og saaledes bl. a. lod
Svingploven afløse den klodsede Hjulplov,
indførte han med stor Energi Kartoffelavl i
det store, Roeavl, Vekseldrift, Staldfodring o. s.
v., alt betydningsfulde Reformer, og hvad han
saaledes efterhaanden fik Tro paa, vilde han
ikke bevare for sig selv. Han blev
landøkonomisk Forf., og efter at han 1813 havde faaet
Landhusholdningsselskabets Sølvmedaille for et
Skrift om Vekseldriften, fik han 1817 dets
Guldmedaille for en Afh. om Kløveren. Selskabet
indsatte ham i forsk. af sine Komiteer for
endelig at gøre ham til en af sine tre Præsidenter,
en Post, han beklædte 1819-30. 1816-19
oversatte han Alb. Thaer’s »Grundsætninger for
Landøkonomien« (I-IV); 1815-25 var han først
Medudgiver og derpaa Eneudgiver af
»Landøkonomiske Tidender«, og endelig 1834 udgav
han sit vigtige Skrift »Landøkonomiske
Betragtninger«. Men Agerbruget var ikke hans eneste
Felt; lige saa dygtig han optraadte her,
optraadte han ogsaa i Industrien. Efter sin Faders
Død 1810 overtog han Strandmøllen og blev
her en energisk Reformator. Skønt
Dampmaskinen alt 1790 havde holdt sit Indtog i Danmark,
var det først under D. paa Strandmøllen, at
den rigtig blev kendt i Landet. 1821 anskaffede
han en Dampmaskine, som 1829 kom til at drive
en Papirmaskine, den første i Norden, og 1835
havde Strandmøllen ikke mindre end 3
Dampmaskiner. Han gjorde den gl. Papirmølle til en
 |
J. C. Drewsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
