Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dubois, Paul, fr. Billedhugger og Maler, (1829-1905) - Dubois, Paul Maurice, belgisk Billedhugger, (1859- ) - du Bois, Henri, Fysiker, (1863- ) - Dubois-Crancé, Edmond Louis Alexis, fr. Revolutionsmand og Militær, (1747-1814) - du Boisgobey, se Boisgobey. - Duboisia R. Br., Slægt af Natskyggefamilien, Smaatræer - Duboisin er et Alkaloid i Duboisia myoporoides - Du Bois-Reymond, Emil, tysk Fysiolog, (1818-1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malerkunsten har D. skabt Mesterværker
(særlig Portrætter), af fortræffelig, fast
Formgivning, fint sjæleligt Udtryk og af god
Farvevirkning; Portrættet af hans to Børn (udstillet paa
den fr. Kunstudstilling i Kbhvn 1888) skaffede
ham 1876 Salonens Guldmedaille (i
Ny-Carlsbergs Glyptotek 4 Malerier). 1878 blev D.
Direktør for École des beaux-arts i Paris. D.’s
Kunst med dens overlegne Teknik, dens
dybtgaaende Naturstudium og Formsikkerhed, dens
højbaarne Skønhed og dens klare
almenmenneskelige Indhold, viste fransk Plastik Vejen
henimod Renaissancens Kunst som foryngende
Kilde. Hans Kunst kan særlig godt studeres i
Ny-Carlsbergs Glyptoteks fortrinlige Samling (fl.
Arbejder i Gips i Stiftsmus. i Maribo). (Litt.:
Julius Lange, »Billedkunst« [Kbhvn 1884]).
A. Hk.
Dubois [dy’bwa], Paul Maurice, belgisk
Billedhugger, f. 23. Septbr 1859 i Aywaille,
Elev af v. d. Stappen, især knyttet til Bryssel
(1902 Prof. ved Akademiet), har foruden en stor
Mængde mindre Arbejder: Buster, Relieffer,
Plaketter, Medailler m. m. i Bronze, Tin, Elfenben
m. v. skabt Monumentet over Frédéric de
Mérode i Bryssel, »Violinspillersken« (1889),
Statuen af Henri Vieuxtemps i Verviers (1898)
o. m. a.
A. Hk.
du Bois [dy’bwa], Henri, Fysiker, f. 24.
Juni 1863 i Velp (Nederlandene), studerede 1881
-83 i Delft, 1884 i Glasgow (hos Lord Kelvin),
1885-87 i Strassburg og tog Doktorgraden der
1887. I Strassburg forblev d. B. til 1889, da han
tog til Berlin, hvor han 1902 blev Privatdocent
og 1896 ekstraordinær Professor i anvendt
Fysik ved Universitetet i Berlin. 1902 blev han
ordinær Professor i teoretisk Fysik i Utrecht,
men opgav denne Stilling 1905 og tog
Bolig i Berlin, hvor han har indrettet sig et
Privatlaboratorium, Bosscha-Laboratoriet,
opkaldt efter hans Lærer i Delft, Prof. Bosscha.
d. B. har særlig givet sig af med magnetiske og
magnetooptiske Undersøgelser; desuden har han
konstrueret en magnetisk Vægt til Maaling af
den magnetiske Induktion, en meget kraftig
Elektromagnet, d. B.’s Halvring-Elektromagnet,
og sammen med H. Rubens
Pansergalvanometret. d. B. har skrevet »Magnetische Kreise,
deren Theorie und Anwendung« (1894).
E. S. J.
Dubois-Crancé [dy’bwa-krã-se], Edmond
Louis Alexis, fr. Revolutionsmand og
Militær, f. 1747 i Charleville i Champagne, d. i
Rethel 1814. Han tilhørte ved Byrd den
velstillede Embedsadel og blev tidlig Officer. 1789 kom
han ind i Generalstænderne som Deputeret for
Trediestand og havde 1792-95 Sæde i Konventet
for Dept Ardennerne. Han var ivrig som Taler
og i Lovgivningsarbejdet, især paa milit.
Omraader, bragte som den første alm.
Værnepligt i Forslag, virkede for de demokratiske
Forfremmelsesprincipper, der skaffede Frankrig et
nyt Officerskorps, og for Liniehærens
Sammensmeltning med de Frivillige. Ogsaa som
Konventsudsending til Hærene viste han stor
Energi; men da han ledede Angrebet paa det
oprørske Lyon, blev han kort før Byens Indtagelse
tilbagekaldt, beskyldt for »Moderantisme«.
Skønt trofast Medlem af »Bjerget« og af
Jakobiner-Klubben stod han ingen af de
Magthavende nær. Robespierre var ham fjendsk,
hvorfor D.-C. ogsaa bidrog til hans Fald 9.
Thermidor. Siden kom han ind i de 500’s Raad,
hvor han sad til 1797; næste Aar blev han
Generalinspektør over Infanteriet ved
Rhin-Armeen og 14. Septbr 1799 Krigsminister.
Statskuppet 18. Brumaire betragtede han med skæve
Øjne, og han faldt i Unaade hos Bonaparte. Han
maatte afgive sin Portefeuille og trak sig
tilbage til Privatlivet. - D.-C. mindedes
længe væsentlig som glubsk Terrorist; men Th.
Jung har paavist (L’armée et la révolution. D.-C.,
I-II, Paris 1884), hvor meget han har virket
til hele Omskabelsen af den fr. Hær, og derved
stillet ham paa en betydningsfuldere Plads bl.
Revolutionstidens Statsmænd.
P. L. M.
du Boisgobey [dybwagå’bæ], se
Boi-gobey.
Duboisia [dybo’a’sia] R. Br., Slægt af
Natskyggefamilien, Smaatræer med hele Blade og
temmelig smaa Blomster i Top; Kronen er hvid,
og Støvdragerne tomægtige. Bær. 2 Arter i
Australien og Ny-Kaledonien. Bladene af D.
myoporoïdes R. Br. indeholder et Alkaloid
(Duboisin), der ligner Atropin og kan anvendes
paa lignende Maade. D. Hopwoodii F. v. Müll.
indeholder et andet Alkaloid (Piturin), der
minder om Nikotin; Bladene benyttes som
Tobaksblade.
A. M.
Duboisin [dyboa’si’n] er et Alkaloid i
Duboisia myoporoïdes. Det har mydriatisk Virkning
og har derfor, særlig det svovlsure Salt, fundet
Anvendelse i Medicinen ved Øjensygdomme. D.
er efter Ladenburg’s Undersøgelse identisk
med Hyoscyamin.
E. K.
Du Bois-Reymond [dybo’a-re’måŋ], Emil,
tysk Fysiolog, f. i Berlin 7. Novbr 1818, d.
smst. 26. Decbr 1896. Han fik sin første
Undervisning dels i Collèget i Neuchâtel, hvorfra
Familien stammer, dels i det fr. Gymnasium
i Berlin. Sin Universitetsløbebane begyndte
han 1837 i Berlin som Teolog, men vendte sig
hurtig til Naturvidenskaberne, studerede Kemi,
Fysik og Geologi i Bonn og endte med
under Paavirkning af Vennen, Lægen
Hallmann at kaste sig over Fysiologien.
1839 finder vi ham som Elev af en
af Datidens største Fysiologer, Johannes
Müller i Berlin. Fysiologien befandt sig i dette
Øjeblik ved et Vendepunkt i sin Udvikling. Den
ældre Fysiologi var løbet ud i en Art
Naturfilosofi, for hvilken det var et Dogme, at
Organismens Funktioner ikke stod i noget Forhold
 |
| E. Du Bois-Reymond. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
