- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
469

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dubois, Guillaume, Kardinal og fr. Statsmand, (1656-1723) - Dubois, Jacques (Jacobus Sylvius), fr. Anatom (1478-1555) - Dubois, Louis, belgisk Maler, (1830-1880) - Dubois, Marie Eugène François Thomas, holl. Zoolog og Geolog, (1858- ) - Dubois, Paul, fr. Billedhugger og Maler, (1829-1905)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med den magelige, letsindige Regent er ganske
misvisende. Han var en klar Aand med fast
Villie og stor Arbejdsevne, og det nøjere
Studium af ham, der - dog alt for
defensionsmæssigt - indlededes af Seilhac (L’abbé D., I-II,
Paris 1862) og fortsattes paa det
udenrigspolitiske Omraade af Baudrillart (Philippe V et la
cour de France
, II, Paris 1890), og Wiesener
(Le Régent, l’abbé D. et les Anglais, I-III,
Paris 1891-99), har renset hans Minde for
adskilligt og givet ham Oprejsning som
Statsmand.
P. L. M.

Dubois [dy’bwa], Jacques (Jacobus
Sylvius
), fr. Anatom (1478-1555), studerede
i Paris, blev Doktor og indtraadte som Lærer
ved Collège de Tréguier, indtil han 1550 blev
Prof. ved Collège royal i St f. Guido Guidi.
Hans Forelæsninger drejede sig i Beg. om
Hippokrates’ og Galen’s med. Systemer, senere læste
han over Anatomien, som han demonstrerede
paa Menneskekadavere noget, der vakte
betydelig Opsigt, da man hidtil altid havde benyttet
Svin. Han indførte først af alle at give
Musklerne Navne (tidligere havde de haft Numre)
og han beskrev Veneklapperne (antagelig
fundne ved den af ham angivne Metode til
Injektion af Aarerne med farvede Vædsker),
desuden paaviste han, at Bughinden (Peritoneum)
er en sammenhængende Membran. Han beskrev
ogsaa i det væsentlige rigtigt Vena cava
(Hulvenen), Blindtarmen og Leverens Bygning. D.
var en glimrende Iagttager, men da hans
Observationer ikke altid stemmede med, hvad
Galen beskrev, tog han dem som Anomalier,
trods deres Rigtighed. I det hele anerkendte
han aldeles ikke de Fremskridt, den anatomiske
Undersøgelse gjorde paa hans Tid, og mod
Vesal, der stod som den ny Retnings Talsmand,
sendte han et Smædeskrift (Vesani cujusdam
calumniæ in Hippocratis et Galeni rem
anatomicam depulsio
, 1551). Bl. D.’s mange Værker
mærkes: Liber de ordine et ordinis ratione in
legendis Hippocratis et Galenis libris
(1539), De
medicamentorum simplicium præparatione,
delecta mistionis medo lib. III
(1542), Methodus
medicamenta componendi ex simplicibus, quatuor
libris distributa
(1541), I. Mesue de re medica
libri III
(1542) og fl. a. Om sine Obduktioner har
han skrevet: Observata in variis corporibus
secandis
(1555). Opera omnia (Genf 1630, optrykt
1635).
J. S. J.

Dubois [dy’bwa], Louis, belgisk Maler, f.
1830 i Bryssel, d. 27. Apr. 1880 smst. D., et
betydeligt malerisk Talent, uddannede sig i
Courbet’s naturalistiske Retning i stærk Opposition
(ogsaa ved Skribentvirksomhed) til
Akademikerne og grundede 1872 Soc. de L’Art Libre.
Kendte Arbejder: »Storkene«, »Død Raabuk«
(begge i Mus. i Bryssel), »Ensomhed« (1863, et
af hans mange dygtige Landskaber),
»Billardspillersken«, Portræt af Faderen (1853, Mus. i
Bryssel) m. v.
A. Hk.

Dubois [dy’bwa], Marie Eugène
François Thomas
, holl. Zoolog og Geolog, f. 28.
Jan. 1858 i Eysden, studerede Medicin og blev
1886 Lektor i Anatomi i Amsterdam, men rejste
1887 som Militærlæge til de ind. Øer. Her
lykkedes det ham 1891 i Bengawan-Flodens Leje
paa Java at finde nogle Knogler, som han, i
»Pithecanthropus erectus. Eine menschenähnliche
Übergangsform« (1894) (se
Pithecanthropus) beskrev som tilhørende en af
Menneskeslægtens Forfædre bl. Aberne, en Opfattelse,
som dog i Nutiden langtfra deles af alle. Af
hans øvrige Arbejder nævnes: »Die Klimate der
geologischen Vergangenheit und ihre Beziehung
zur Entwickelungsgeschichte der Sonne« (1893)
og »Über die Abhängigkeit des Hirngewichtes
von der Körpergrösse bei den Säugethieren und
beim Menschen« (1897). 1899 blev D. Prof. i
Geologi og Palæontologi i Amsterdam.
R. H. S.

Dubois [dy’bwa], Paul, fr. Billedhugger
og Maler, f. 18. Juli 1829 i Nogent-sur-Seine,
d. 22. Maj 1905 i Paris. Sent blev D. klar over
sit Kunstnerkald, 27 Aar gl optoges han i
Toussaint’s Billedhuggeratelier i Paris.
En Rejse til Italien førte ham til dybtgaaende Studier i
Renaissanceskulpturens Formsprog. Disse Studier
præger allerede hans Statuette af Johannes
Døberen (1861, Originalmodel i Mus. i Troyes,
i Bronze 1864 i Luxembourg-Mus.) og
træder frem med fuld kunstnerisk Sikkerhed
- efter at han i »Narcis« 1863
(Museet i Troyes, i Marmor i Luxembourg)
havde skabt et af Antikken mere
paavirket Værk - i den fine og yndefulde
»Florentinske Lutspiller fra 15. Aarh.«, der 1865
skaffede ham Salonens Ærespris (Mus. i Troyes,
i forsølvet Bronze i Luxembourg-Mus.). Derefter
skabte han Værker som »Madonna med
Barnet« (1867), Statue af »Sangen« (1869, til den
ny Opera i Paris) og 1873 sin formskønne, naivt
friske »Eva« (to Marmoreksemplarer i
Ny-Carlsbergs Glyptotek), 1879 et andet Hovedværk,
Marmormonumentet over General La Moriciére
(Katedralen i Nantes) med den afdøde Krigers
hvilende Skikkelse og paa Arkadebygningens
Hjørner de 4 berømte allegoriske Bronzefigurer;
Le courage militaire (en ung og kæk Kriger),
La meditation (grublende Olding), La charité
(Moder med to Børn ved Brystet) og La prière
(bedende ung Pige). Ved Siden af saadanne
Arbejder har han modeleret talrige Portrætbuster
(Baudry, Henner, Pasteur, Gounod m. fl.) af
fortræffelig Karakteristik. Til hans senere Tid
hører fremragende Værker som Rytterstatuerne
i Bronze af Connetablen Anne de Montmorency
(Chantilly 1889, i Bronze 1895 i Reims) og af
Jeanne d’Arc; endvidere »Sorgens Genius«
(allerede 1868) til Faderens Gravmæle og 1904 til
Mindesmærket paa Ny-Carlsberg, m. v. Ogsaa i

illustration placeholder
P. Dubois.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free