- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duborg - i Aktstykker og senere: Flensborghus -, befæstet Slot paa »Mariebjerget« - Dubos, Jean-Baptiste, fr. Forf. (1670-1742) - Dubosary, By i det sydlige Rusland, Guv. Cherson, paa venstre Bred af Dnjestr - Dubost, Henri Antonin, fransk Politiker, (1844- ) - Dubourg, Anne (Annas, Hannas), fr. protestantisk Martyr, (1521-1559) - Dubovka, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Saratov, ligger ved højre Bred af Volga - Dubray, Gabriel Vital, fransk Billedhugger, (1818-1892) - Dubrovna, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Mohilev, paa Dnjepr's venstre Bred - Dubrovnik, se Ragusa. - Dubs, Jacob, schweizisk Statsmand, (1822-1879)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

daværende Amtmand Grev Haxthausen. Efter 1864,
da Preusserne begyndte at bygge Kaserner paa
Slotsbakken, blev Ruinerne efterhaanden
nedrevne, og 1883 maatte det gl. Fængsel med
sine dybe Kældere vige for en Drengeskole. Af
D. har man Afbildninger fra 1591 og 1700, begge
gengivne i Trap’s »Stat.-Topogr. Beskrivelse af
Slesvig«.
B. L.

Dubos [dy’bo], Jean-Baptiste, fr. Forf.
(1670-1742), var Abbé og benyttedes af
Regeringen til forsk. diplomatiske Sendelser, senere
levede han som Litterat og det fr. Akademis
secrétaire perpétuel. D.’s Skr er dels hist., dels
omhandler de Æstetikken. Af de første kan
nævnes Histoire de la ligue de Cambray (1709)
og Histoire critique de l’établissement de la
monarchie française dans les Gaules
(1734); bl. de
sidste de for deres Tid ret betydelige Réflexions
critiques sur la poésie et la peinture
(1719 og
siden oftere). En Række livlig skrevne Breve af
D. til P. Bayle, ang. litterære og andre
Nyheder i Paris omkr. 1700, er optagne i 1. Bd
af E. Gigas’ Lettres inédites de divers savants
(Kbhvn 1890). (Litt.: A. Lombard, L’Abbé
du Bos, un initiateur de la pensé moderne
1670-1742
[Paris 1913] og La correspondance
de l’abbé du Bos
[Paris 1913]).
(E. G.). Kr. N.

Dubosary [duba’sari], By i det sydlige
Rusland, Guv. Cherson, paa venstre Bred af Dnjestr,
har to gr.-kat. Kirker, en Synagoge, c. 15000
Indb., Tobaks- og Vinavl samt Tømmerhandel.
G. Ht.

Dubost [dy’bo], Henri Antonin, fransk
Politiker, f. 6. Apr. 1844, blev tidlig Journalist
og var 1870 Medarbejder af Rochefort’s Blad
Marseillaise, samt en Ven af Gambetta. Efter
Kejserdømmets Fald Septbr 1870 blev han
Generalsekretær ved Paris’ Politi, men drog i
Oktbr bort herfra i Luftballon og blev Præfekt
i Dept Orne, hvor han viste stor Iver for
Forsvarets Fremme; tog Afsked Marts 1871 efter
Fredsslutningen. D. tog 1877 virksom Del i
Kampen mod det reaktionære Ministerium
Broglie-Fourtou og var 1879-80 Kabinetschef
hos Justitsminister Le Royer; var 1886-97
Medlem af Deputeretkamret og havde Sæde i flere
vigtige Udvalg. Siden 1897 har han været
Senator og siden 1906 Senatets Formand. Decbr
1893-Maj 1894 var han Justitsminister under
Casimir-Périer. D. har skrevet tvende Skr om
Danton: Danton et la politique contemporaine
(1880) og Danton et les massacres de Septembre
(1885).
E. E.

Dubourg [dy’hu.r], Anne (Annas, Hannas),
fr. protestantisk Martyr, f. 1521, henrettet 1559.
Som jur. Prof. i Orléans kom D. i Forbindelse
med Protestanterne, i hvis Gudstjeneste han tog
Del, efter at han 1557 var kommet til Paris
som Parlamentets gejstlige Raadgiver. Da han
i Kong Henrik II’s Nærværelse talte imod en
af denne foreslaaet Henrettelse af nogle
Protestanter, blev han straks (1559) kastet i Fængsel
og 21. Decbr 1559 af Parlamentet dømt til
Døden. (Litt.: La vraye histoire contenant
l’inique jugement et fausse procédure Contre A. D.

[Anvers 1561, optrykt i Mémoires de Condé I
London 1743]; Mignet, Journal des Savants
[1857]).
L. M.

Dubovka [du’båfka], By i det sydøstlige
Rusland, Guv. Saratov, ligger ved højre Bred af
Volga, 51 km NNØ. f. Zarizyn, og har c. 17000
Indb., Havedyrkning, Garverier, Fabrikation af
Sennep, Fiskefangst og Handel med Korn. D.
var tidligere Residens for de astrakanske
Kosakkers Hetman og Hovedstabelplads for
Handelssamkvemmet mellem Volga og Don, men
har tabt i Betydning efter Anlægget af
Volga-Don-Jernbanen (Zarizyn-Kalatsch).
G. Ht.

Dubray [dy’bræ], Gabriel Vital, fransk
Billedhugger, f. 27. Febr 1818 i Paris, d. 2.
Oktbr 1892 smst., Elev af Ramey, har udført
Statuer af Napoleon III, É. Rouher, Kejserinde
Joséphine (Mus. i Versailles), Kardinal Fesch
(Ajaccio), Rytterstatuen af Napoleon I (1865,
Rouen), »Sejrende Amor« (Bronze, 1853),
»Oidipos og Sfinksen« (1868), »Dødsenglen« (1876,
Kanton, til Minde om de i Krigen mod Kina
faldne fr. Soldater) m. v. Døtrene Charlotte
Gabrielle Besnard-D.
og Eugénie
Giovanna D.
, hans Elever, har ogsaa gjort
sig bemærkede i Billedhuggerfaget.
A. Hk.

Dubrovna [du’bråvna], By i det sydvestlige
Rusland, Guv. Mohilev, paa Dnjepr’s venstre
Bred, har c. 8000 Indb., betydelig Industri i
Uld og Tømmerhandel. Her besejrede den
polske Kong Sigismund den russ. Zar Ivan
Vasiljevitsch 8. Septbr 1514.
G. Ht.

Dubrovnik [du’bråvnik], se Ragusa.

Dubs [dups], Jacob, schweizisk Statsmand,
f. 26. Juli 1822, d. 13. Jan. 1879, stammede fra
en velhavende Bondeslægt i Kanton Zürich,
studerede Retsvidenskaben og tog Doktorgraden
samt fik derefter et Dommerembede. 1847
valgtes han til Kantonets lovgivende Forsamling og
1854 til dets Regering, blev 1855 dennes
Formand og styrede med stor Dygtighed indtil
1861, idet han hævdede det maadeholdne
Fremskridt mod begge Ydersiderne, det konservative
Parti og det yderlige Demokrati. Særlig
fremmede han Skolevæsenets Udvikling og
gennemførte 1859 en fuldstændig Skolelov; ogsaa
gjorde han allerede 1855 Udkast til en
Straffelovbog, hvori Dødsstraf var bortfaldet. Endnu
større Bet. fik D. for Schweiz’ fælles Udvikling.
Han valgtes 1849 til Nationalraadet (var
Formand 1854) og gik 1855 over til Ständeraadet;
han var her ligeledes Formand 1856, men tillige
Ordfører for de to vigtigste politiske Udvalg,
nemlig 1857 om Neuchâtel og 1860 om Savojen.
I den sidste Sag forsvarede han med stor
Styrke en fredelig Holdning over for Frankrig,
medens Stämpfli vilde, at man burde modsætte
sig Savojens Tilknytning til Frankrig. D.’s
Mening sejrede, og han blev 1861 valgt til Medlem
af Forbundsraadet; var 3 Gange dettes
Formand, altsaa Schweiz’ øverste Embedsmand.
Han afsluttede 1864 en Handelspagt med
Frankrig, som havde til Følge, at Jøderne vandt
politisk Ligestilling i hele Schweiz; virkede ogsaa
for større Enhed i den alm. Lovgivning og
affattede et Udkast til en fælles Handelslovbog.
Derimod var han en Modstander af Forslaget til
en ny Forbundsforfatning 1872 og forlangte 1.
Marts sin Afsked fra Forbundsraadet, da begge
Afdelinger af Forbundsforsamlingen havde
vedtaget det. Efter hans Mening gik det nemlig alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free