- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
520

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dunganer, en i det nordvestlige Kina og Dsungariet boende Folkestamme - Dunganon, By i det nordlige Irland, Prov. Ulster, Grevskabet Tyrone - Dungarpur, engelsk Vasalstat i Indien, ligger i den sydlige Del af Radshputana - Dungarvan, Søstad i det sydlige Irland, Grevskab Waterford, ved Golligans Udløb - Dungeness, Forbjerg ved Englands Sydkyst, Kentshire - Dungern, Otto, Friherre v., østerr. Retslærd og Socialhistoriker, (1875- ) - Dunhammer, se Typha. - Dunhammerfamilien (norsk Dunkjevlefamilien, Tuphaceæ), enkimbladede Planter af Ordenen Pandanales, Sumpplanter - Duni, Egidio Romoalda, ital. Komponist (1709-75) - Dunin, Martin von, Ærkebiskop i Gnesen-Posen, (1774-1842) - Dunit kaldes en væsentlig af Olivin alene bestaaende kornet Eruptivbjergart - Dunkeld, By i Mellemskotland, Perthshire, ved Tay - Dunkelfelt, se Mørkefelt. - Dunker, Carl Christian Henrik Bernhard, norsk Jurist og politisk Forf., (1809-1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Understøttelse lykkedes det dog i det flg. Aar
Tso-tsung-tang at undertrykke hele D.-Opstanden og paa
ny at oprette det kin. Herredømme i
Dsungariet med Undtagelse af det af Russerne
besatte Kuldsha, der først blev tilbagegivet 1881.
(Litt.: Wassiljew, »Den muhammedanske
Bevægelse i Kina« [Petrograd 1867] og
»Prschevalski’s Rejser i Mongoliet« [tysk Overs. i Jena
1877]).
(C. C. C.). M. V.

Dunganon [dan’gänən], By i det nordlige
Irland, Prov. Ulster, Grevskabet Tyrone, ligger
12 km V. f. Lough Neagh og har c. 3600 Indb.,
Lærreds- og Lervareindustri og Handel med
Korn og Tømmer. D. var tidligere et
Hovedsæde for Slægten O’Neill.
G. Ht.

Dungarpur [’dangaə’pu.ə], engelsk Vasalstat
i Indien, ligger i den sydlige Del af
Radshputana og er 3730 km2. (1911) 159192 Indb.
Hovedstaden D. ligger 145 km NØ. f.
Ahmadabad og har (1901) 6094 Indb.
M. V.

Dungarvan [dan’ga.əvən], Søstad i det
sydlige Irland, Grevskab Waterford, ved Colligans
Udløb i D.-Bugten, har c. 4500 Indb. og Handel
med Landbrugsprodukter.
G. Ht.

Dungeness [dandз’nes], Forbjerg ved
Englands Sydkyst, Kentshire, med Fyrtaarn, 50° 55’
n. Br., 0° 58’ ø. L. f. Grw. ved Strædet ved
Calais, lige over for Boulogne sur Mer. Det er
Sydspidsen af Romney Marsh, en flad sumpet
Slette, der aarlig skyder sig 1-2 m ud i Havet,
idet Tidevandet fra Kanalen og Vesterhavet,
der mødes samtidig her, aflejrer det Materiale,
Bølgerne nedbryder paa den stejle Kridtkyst
langs Kanalens Nordside.
G. Ht.

Dungern [’duŋərn], Otto, Friherre v., østerr.
Retslærd og Socialhistoriker, f. 14. Oktbr 1875
i Neuwied, siden 1911 Prof. i Stats- og Folkeret
i Czernowitz. Han har forsøgt at bygge de
tyske Stænders Historie paa Grundlag af
Genealogi og Slægtsforskning, idet han betoner
særlig de økonomisk-historiske Momenters Bet.
for de sociale Organisationers Udvikling. Bl.
hans Skr er: »Das Problem der Ebenbürtigkeit«
(1905), »Der Herrenstand im Mittelalter« (Bd I,
1908), »Thronfolgerecht und Blutsverwandschaft
der deutschen Kaiser seit Karl d. Gr.« (2 Udg.,
1810), og »Staat und Volk durch die
Jahrhunderte« (1912).
K. V. H.

Dunhammer, se Typha.

Dunhammerfamilien (norsk
Dunkjevlefamilien, Tuphaceæ), enkimbladede Planter
af Ordenen Pandanales, Sumpplanter med
krybende Rodstok. De overjordiske Skud har
toradede og liniedannede, meget lange Blade.
Blomsterne, der er særkønnede, sidder i lange
valseformede Kolber, i hvilke Hanblomsterne
findes foroven, Hunblomsterne forneden, ell. i
kuglerunde Hoveder, af hvilke de hanlige
ligeledes er øverst. Blosteret er haar- ell.
skælformet; Hanblomsterne har 3 Støvblade,
Hunblomsterne 1 Støvvej, der er dannet af 1-2
Frugtblade. Frugten er en Nød- ell. Stenfrugt.
Ved Frøenes Spiring afkastes en Del af Skallen
som et Laag. C. 20 Arter.
A. M.

Duni, Egidio Romoalda, ital.
Komponist (1709-75), var Elev af Durante og
begyndte tidlig at komponere. Med en Opera
Nerone sejrede han i en Kappestrid med
Pergolese (iflg. Fétis dog med Urette, set fra et
kunstnerisk Standpunkt); senere skrev han
Operaer for forsk. ital. Byer og for London, indtil
han fik fast Ansættelse som Musiklærer ved
Hoffet i Parma. Stillingen ved dette fr. Hof
foranledigede D. til at skrive Musik til smaa fr.
Syngespil, og 1775 drog han til Paris, hvor han
komponerede og fik opført en Række Arbejder
i Opéra-comique-Genren, der gjorde megen
Lykke. D. er en af de første Repræsentanter for
denne Genre og har saaledes en vis
musikhistorisk Interesse; hans Musik overførte
»Neapolitanernes« Melodirigdom og Ynde paa fransk
Grund; stor selvstændig Værdi har den ikke.
Af D.’s fr. Operaer kan nævnes: Ninette à la
cour
, Les chasseurs et la laitière, Le peintre
amoureux
, Nina et Lindor, Le retour au village
m. fl. Flere af disse er opførte i Kbhvn.
W. B.

Dunin, Martin von, Ærkebiskop i
Gnesen-Posen, f. 11. Novbr 1774 i Wat i Polen, d. 26. Decbr
1842. D. var Ærkebiskop i Gnesen-Posen, da
Striden om de blandede Ægteskaber udbrød i
Preussen. Han udsendte saa 1838 to Rundskrivelser til
sine Præster, hvori han forbød dem at vie en
Katolik til en Ikke-Katolik, uden at disse
forinden havde lovet at lade alle deres Børn
opdrage i den kat. Religion. Den preuss.
Kultusminister lod indlede Undersøgelse mod D. som
den, der havde overskredet sin
Embedsmyndighed, og 1839 dømtes han til 6 Maaneders
Fæstningsarrest. Kongen ændrede Dommen til et
Forbud mod at forlade Berlin, men da D.
alligevel forlod Byen, blev han fængslet og ført
til Fæstningen Kolberg. Da Frederik Vilhelm
IV besteg Tronen, indsatte han D. i hans
Embede (1840), uden at Rundskrivelserne af 1838
var tagne tilbage.
L. M.

Dunit kaldes en væsentlig af Olivin alene
bestaaende kornet Eruptivbjergart. Af
underordnede Bestanddele forekommer ofte lidt
Kromjernsten og Picotit. D. optræder i Massiver ell.
i Gange (ikke som Overfladebjergart), i
Reglen i Forbindelse med større Gabbro- ell.
Serpentinmasser; saaledes i Dun Mountains (Ny
Zeeland), i Elliot County, Kentucky (her
granatholdig og i Gange). En særegen Interesse har
en D.-Forekomst paa Solovieff (Vestsiden af
Ural), hvor D. indeholder talrige smaa Korn af
Platin.
(N. V. U.). O. B. B.

Dunkeld [dan’ke£(d)], By i Mellemskotland,
Perthshire, ved Tay og ved Highland
Jernbanen, med Ruiner af en i 12.-15. Aarh.
bygget Domkirke og c. 500 Indb. Ved Domkirken
ligger D. House, Hertugen af Atholl’s
Herresæde; og S. f. D. ligger Birnam Hill, der
engang var dækket af Birnam-Skoven
(bekendt fra Shakespeare’s »Macbeth«).
G. Ht.

Dunkelfelt, se Mørkefelt.

Dunker, Carl Christian Henrik
Bernhard
, norsk Jurist og politisk Forf., f.
22. Maj 1809 i Slesvig, d. i Kria 28. Juli 1870;
Søn af en fra Hessen til Norge indvandret
Bjergassessor Joh. Fr. Wilh. D’Unker (d. 1844)
og nedenn. C. D. Ved Slægtsbaand og fælles
Interesser knyttet til Kredse, der fremdeles
betragtede Danmark som deres aandelige
Centrum, sluttede D. sig, da han 1828 var bleven
Student, nær til det i Datidens Kria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free