- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dunker, Carl Christian Henrik Bernhard, norsk Jurist og politisk Forf., (1809-1870) - Dunker, Conradine Birgitte, (1780-1866) - Dunker, Wilhelm, tysk Palæontolog og Geolog, (1809-1885) - Dunkerque (Dunkirchen), Havnestad i det nordlige Frankrig, Dept Nord, (Flandre), ved Kanalen, 65 km NV. f. Lille

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

toneangivende Welhaven’ske Parti i dets Kamp mod de
af Wergeland repræsenterede demokratiske og
nationalistiske Bestræbelser. D. blev 1841
Højesteretsadvokat, grundlagde som saadan en
betydelig Praksis og erhvervede sig snart Ry som
en af Landets dygtigste Retspraktikere og »den
norske Skrankes første Taler«. Hans Foredrag
udmærkede sig ved Klarhed, Slagfærdighed, jur.
Skarpsind og et flængende Vid, der ikke
sjældent hensynsløst gik ud over Modparten. Til
at øge den Virkning, hans Veltalenhed
frembragte, bidrog ogsaa hans hele stærkt
udprægede Personlighed (den har afgivet Forbilledet
for Advokat Berent’s Skikkelse i Bjørnson’s
Skuespil »En Fallit«). Nogle af sine
mærkeligere Retstaler har D. selv offentliggjort
(»Justitssagen mod Ole Engelstad« [1846] og
»Justitssagen mod Nicolai Jenssen i Højesteret« med
2 »Tillægshefter« [1865-66]). 1859 blev D.
udnævnt til Regeringsadvokat. I denne Egenskab
blev der hyppig forelagt ham Retskvæstioner til
Udredning og Besvarelse; i disse Responsa
nedlagde han et betydeligt Arbejde, hvorfor de
herhen hørende, opbevarede Manuskripter
indeholder værdifulde Bidrag til Fortolkningen af
omtvistede jur. Spørgsmaal og Lovmaterier.
Hans overlegne Indsigt i Retslivets Teori og
Praksis blev af det offentlige desuden taget i
Anvendelse ved Forberedelse, gennem
Kommissorier af vigtigere Lovarbejder, bl. a. Lov om
Pant og Tinglæsning af 12. Oktbr 1857 og
Konkursloven af 6. Juni 1863, der begge nærmest
er at tilskrive ham. D. havde flersidige
kunstneriske Interesser, og disse fandt Afløb -
foruden i hans sjælden glatte og elegante Stil -
i hans Virksomhed som Medlem af og til dels
Formand i Kria Teaters Direktion 1860-63 og
1865-66, sidste Gang samtidig med Bjørnstjerne
Bjørnson som artistisk Leder.

Sin største og varigste Bet. opnaaede D. som
politisk Forf. Allerede 1845 var han optraadt
med et mindre politisk Skr., »Om den norske
Konstitution«, nærmest foranlediget ved P. K.
Gaarder’s »Fortolkning over Grundloven«, hvis
Opfattelse D. i konservativ Aand kritiserede.
Større Bet. opnaaede dette hans Bidrag til
Grundlovsfortolkningen ikke, og i mange Aar
tog han liden ell. ingen Del i den politiske
Diskussion. Statholderstridens skarpe
Brydninger kaldte ham atter frem paa den politiske
Skueplads. Vinteren 1859-60 udsendte han en
Rk. af 5 anonyme Flyveblade, »Om
Statholderposten« (samlet og udg. under hans Navn, 1866),
tilspidsede og vægtige Indlæg, der klart belyste
den unionspolitiske Situation. D. var oprigtig
Unionsven og fremfor alt varmt begejstret for
Skandinavismens Idé, men han indtog lige over
for amalgamistiske Tendenser i Samtiden et
energisk hævdet Oppositionsstandpunkt, saavel
mod suprematistiske Tilbøjeligheder fra sv. Side
som mod Selvopgivelsens Politik paa norsk; de
sv. Overhøjhedskrav maatte, efter D.’s Mening,
Nordmændene afvise ogsaa af Hensyn til
Danmark, da intet af de tre Riger maatte sidde
inde med Forrettigheder ell. et politisk Overtag,
der kunde danne Grundlaget for en
særbegunstiget Stilling inden for en mulig ny politisk
Sammenslutning af de skandinaviske Stater; han
advarede derfor bestemt imod ethvert Forsøg
paa Udviskning af Grænserne mellem Norges og
Sveriges Retssfære. »Flyvebladene« var kun en
Forpostfægtning, men blev dog Udgangspunktet
for en fornyet og frugtbar Diskussion af det
sv.-norske Unionsforhold i sin Alm. Sin nærmere
udformede Opfatning af Unionens statsretslige
Karakter udviklede D. i det for Norges senere
Politik betydningsfulde Skr. »Om Revisionen af
Foreningsakten mellem Sverige og Norge« (2
Dele, 1866-68; 1. Del opr. offentliggjort under
Mærket B. i »Dansk Maanedsskrift« 1866, Bd II).
Ved sin grundige Kritik af Unionsforholdet og
de indtil da indledede, stadig strandede Forsøg
paa at opnaa en for begge Parter
tilfredsstillende Ordning blev denne Monografi
epokegørende. Den er det centrale Indlæg mod den
»Helstats- og Samrøringspolitik«, som i hine
Dage endnu havde sine Tilhængere paa begge
Sider af Kjølen. I 2. Del af dette sit
Hovedværk motiverede D. en tilintetgørende Dom
særlig over det af den 2. Unionskomité Høsten
1867 fremlagte Forslag til en ny
Unionsoverenskomst; naar det stærkt helstatsfarvede Udkast
ved Afstemningen derover i Stortinget 17. Apr.
1871 blev nedvoteret med en Majoritet af 92
mod 17 Stemmer, skyldtes dette Resultat ikke
mindst D.’s Skr og Artikler, der afgav det
bedste Rustkammer for den teoretiske
Begrundelse af Flertallets Standpunkt. D., der ikke
blot ved sin jur. Virksomhed, men ogsaa ved
sin politiske Optræden havde skabt sig mange
bitre Fjender, opnaaede ikke desto mindre i
de sidste Par Aar af sit Liv sine Landsmænds
omtr. udelte Anerkendelse; men da havde han
ogsaa gennem mange Vanskeligheder og megen
Mistænkeliggørelse svunget sig op til en
fremtrædende Plads i Norges politiske Historie.
K. V. H.

Dunker, Conradine Birgitte, f. i
Kria 25. Aug. 1780, d. paa Malmøen ved Kria
11. Septbr 1866, Søster til Astronomen Prof.
Chr. Hansteen og Moder til ovenn. i hendes
andet Ægteskab med den tyskfødte
Bergassessor og senere Fabrikejer ved Trondhjem Joh.
F. W. D. Hendes Memoirer »Gamle Dage«
(1871) giver udmærkede Bidrag til Belysning af
de højere Borgerklassers Liv i Kria og Kbhvn
paa hendes Tid. Stilen er frisk og fyndig,
Opfattelsen sund og ofte skarp. I Selskabslivet tog
D. meget Del; hun havde Ry som en talentfuld
komisk Skuespillerinde ved Tidens private
Teaterforestillinger.
E. S-n..

Dunker, Wilhelm, tysk Palæontolog og
Geolog, f. 21. Febr 1809 i Eschwege
(Kurhessen), d. 13. Marts 1885 i Marburg. D. studerede
først praktisk Bjergværkslære, men blev 1837
Lærer ved den polytekniske Skole i Cassel og
kastede sig nu over geol. Studier. 1846
begyndte han sammen med H. v. Meyer
Udgivelsen af Tidsskriftet »Palæontographica«,
1854 udnævntes han til Prof. i Mineralogi og
Geologi i Marburg. Hans Arbejder omhandler
især fossile Bløddyr.
J. P. R.

Dunkerque [då’kærk eller dö-]
(Dünkirchen), Havnestad i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, Hovedstad i Arrond. D.
(Flandre), ligger ved Kanalen, 65 km NV. f. Lille,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:18 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free