Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duodenostomi, Operation, hvorved man danner en blivende Aabning paa Duodenum - Duodenum, »Tolvfingertarmen«, se Tarmkanalen. - Duodez, af lat. duodecim, tolv, derfor hyppig skrevet 12mo, er et af de mere alm., mindre Bogformater - Duodrama (gr.), et Drama, i hvilket kun to Personer optræder. - Duol, en Nodefigur, en Gruppe af to lige lange Noder - duolo (ital. »Smerte«), con duolo, mus. Foredragsbetegnelse: smertelig, vemodig. - duo quum faciunt idem, non est idem (lat.), »naar to gør det samme, er det ikke det samme« - Duotal, Guajakolkarbonat, (C6H4OCH3)2CO3 - duoviri, se duumviri. - Dupanloup, Felix Antoine Philippe, fr. Biskop, (1802-1879) - Duparc, Marie Eugène Henri, fr. Komponist, (1848- ) - Dupaty, Charles Marguerite Jean Baptiste Mercier, fr. Jurist, (1746-1788) - Dupaty, Emmanuel, fr. dram. Forf. (1775-1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det hele en sjældnere Form af den mere alm.
Anlæggelse af Aabning paa et ell. andet Sted af
Tyndtarmen (se Enterostomi).
E. A. T.
Duodenum, »Tolvfingertarmen«, se
Tarmkanalen.
Duodez [-’de’ts], af lat. duodecim, tolv,
derfor hyppig skrevet 12mo, er et af de mere alm.,
mindre Bogformater; Folioarket er her delt i
12 Blade (24 Sider).
(E. G.). C. S. P.
Duodrama (gr.), et Drama, i hvilket kun
to Personer optræder.
Duol, en Nodefigur, en Gruppe af to lige
lange Noder, der udføres inden for samme
Tidsrum, som ellers normalt vilde tilfalde 3 af
samme Værdi. Se Triol.
S. L.
duolo [’duålo] (ital. »Smerte«), con duolo,
mus. Foredragsbetegnelse: smertelig, vemodig.
duo quum faciunt idem, non est Idem
(lat.), »naar to gør det samme, er det ikke
det samme«, ɔ: Handlinger bedømmes forsk.,
efter hvem der udfører dem. Udtrykket er laant
fra Terents, Adelphi V. 823-24: Duo quum
idem faciunt, hoc licet impune facere huic, illi
non licet, ɔ: naar to gør det samme, saa kan
den ene maaske gøre det ustraffet, men den
anden ikke.
H. H. R.
Duotal, Guajakolkarbonat, (C6H4OCH3)2
CO3, fremstilles ved at opløse Guajakol i
Natronlud og lede Karbonylklorid i Opløsningen.
Efter Omkrystallisation af Vinaand er det et
hvidt krystallinsk Pulver, som er uopløseligt i
Vand. Det har udelukkende med. Anvendelse
og bruges ved Tuberkulose og Luftvejskatarrer
i Doser paa 0,2-0,5 g.
E. K.
duoviri, se duumviri.
Dupanloup [dypã’lu], Félix Antoine
Philippe, fr. Biskop, f. 3. Jan. 1802 i St
Félix i Savojen, d. 11. Oktbr 1879 paa Slottet
Lacombe ved Grenoble. D. studerede ved St
Sulpice i Paris, blev præsteviet 1825,
Skriftefader for Hertugen af Bordeaux 1827,
Religionslærer for Prinserne af Orléans 1828,
Forstander for Seminariet St Nicolas 1837 og
Ærkebispen af Paris’ Generalvikar 1838. Af
Pave Gregor XVI udnævntes han til romersk
Prælat (monsignore),
apostolisk Protonotar og Dr. theol. 1841 blev
han Professor i gejstlig Veltalenhed ved
Sorbonne, men maatte ophøre med sine
Forelæsninger p. Gr. a. heftige Udfald mod Voltaire.
Med Iver kastede han sig over pædagogiske
Problemer, og baade som praktisk og teoretisk
Pædagog fik han et kendt Navn. Ligesom han
vilde, at Kirken skulde være uafhængig af
Staten, arbejdede han for det samme for
Skolens Vedk.; men at det ikke var hans Mening,
at Skolen skulde udestænges fra de humane
Strømninger, viser hans Kamp mod
Generalvikaren i Reims, Gaume, der vilde, at Læsning
i Klassikerne skulde forbydes. Til Tak for D.’s
Stilling i denne Sag optog det fr. Akademi ham
som Medlem (1854); men da Littré 1871 ogsaa
blev Medlem, opgav D. sin Plads. I kirkelig
Henseende var han nærmest ultramontan, og
i sit berømte Skrift, La convention du 15. sept.
et l’Encyclique du 8. déc. (34. Opl. 1865)
forherligede han Pavens Encyklika og Syllabus
af 8. Decbr 1864. Alligevel sluttede han sig paa
det vatikanske Kirkemøde 1870 til Oppositionen,
og han forlod Mødet med Protest mod
Ufejlbarhedsdogmet. Han havde ikke noget imod
selve Dogmet, men han ansaa det for
inopportunt at erklære det nu; efter at det var
erklæret, bøjede han sig for det. I den fr.-tyske Krig
søgte han at faa et Korstog bragt i Stand mod
Tyskland, hvorfor Tyskerne fængslede ham, da
de havde erobret Orléans. 1871 blev D.
Medlem af Nationalforsamlingen, hvor han hørte til
Højre, arbejdede for at faa Legitimisterne og
Orléanisterne forenede og at faa Frankrig til at
skride ind til Gunst for Paven. Paven kunde
dog aldrig tilgive ham hans Opposition paa det
vatikanske Koncil, han vilde hverken gøre ham
til Kardinal ell. opfylde hans Ønske om
Helgenkaaring af Jomfruen fra Orléans. 1876 blev D.
Senator, og sammen med Broglie arbejdede
han paa en klerikal Reaktion, til Støtte for
hvilken han oprettede Bladet La Défense.
(Litt.: Fr. Nielsen, »Romerkirken i det
19. Aarh.« [1895]).
L. M.
 |
| F. A. P. Dupanloup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
