- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) André, jævnlig kaldt den ældre D., fr. Advokat og Politiker, (1783-1865) - 2) Pierre Charles Francois, Baron, fr. Statistiker, Socialøkonom og Politiker, (1784-1873) - 3) Philippe, (1795-1846), fr. Sagfører og Politiker - Dupin, Claude, fr. Skatteforpagter og økonomisk Forf., ( -1769) - Dupleix, Joseph François, fr. Guvernør i Ostindien, (o.1698-1763) - dupleks (lat.), dobbelt. - Dupleksdrejebænk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med af nogen Slags Begejstring og forstod
ypperlig at slaa Folk koldt Vand i Blodet.
Allerede 1840 havde han ført 4000 Sager, og hans
udgivne Requisitoires et plaidoyers for 1806-52
fyldte over 30 Bd. Af hans andre Skr maa
nævnes Opuscules de jurisprudence (1851) og
hans Mémoires (4 Bd, 1855-63). Siden 1831 var
han Medlem af det fr. Akademi. Et
Mindesmærke rejstes for ham 1869 i hans Fødeby
Varzy i Dept Nièvre.
E. E.

2) Pierre Charles François, Baron,
fr. Statistiker, Socialøkonom og Politiker,
ovennævntes Broder, f. 6. Oktbr 1784, d. 18. Jan.
1873. D. begyndte som Marineingeniør, virkede
nogle Aar paa Korfu og vendte 1812 tilbage til
Frankrig, hvor han anvendtes i fl. Sendelser til
England, hvis økonomiske og handelspolitiske
Forhold han viede et grundigt Studium.
Frugten heraf var det store Værk Voyage dans la
Grande-Bretagne 1816-21
(6 Bd, 4. med 3 Bd
Atlas, 1820-24), der fremkaldte fl.
betydningsfulde Reformer i hans Fædreland, og som
fremdeles har hist. Interesse. Han var imidlertid
1819 blevet Prof. i Fysik ved Conservatoire des
arts et métiers
. 1824 blev D. udnævnt til Baron,
1837 ophøjedes han af det ny
Borgerkongedømme til Pair af Frankrig. Som »liberal« var han
1828 blevet valgt til Deputeret for Tarn; 1848
og 1849 hørte han som Folkerepræsentant til det
kongetro Flertal; under Kejserdømmet
udnævntes han 1852 til Senator. D. udrettede meget
for at hæve den statistiske Videnskab, der
dengang endnu var forsømt af den franske Stat;
efter hans Tilskyndelse blev der oprettet
statistiske Bureauer og deres Arbejde lettet og
støttet. Hans Bet. som Matematiker er væsentlig
knyttet til hans Développements de Géometrie
(1813), hvori han giver overordentlig vigtige
Bidrag til Læren om Fladers Krumning (se
Krumning). Som Socialøkonom havde han
overvejende praktiske Formaal, arbejdede
saaledes for Oprettelse af Sparekasser,
Fabrikreformer, Kolonisering, Udstillinger. Blandt hans
mange senere Skr er at fremhæve Le petit
producteur français
(7 Bd, 1827 ff.), som i
Samtaleform giver en fængslende Skildring af
Modsætningen mellem Tiden før 1789 med dens
utallige Baand paa det økonomiske Livs fri
Udfoldelse og Forholdene efter den store
Frigørelse. En med statistiske og historiske
Oplysninger spækket Oversigt over Frankrigs
økonomiske Hjælpekilder giver Les Forces
productives et commerciales de la France
(2 Bd, 1827),
der suppleres med Les Forces p. et c. des
Nations 1800-51
(4 Bd, 1851). D. var en nidkær
Forkæmper for Folkeoplysning.
K. V. H.

3) Philippe, ovenn.’s Broder (1795-1846),
gjorde sig siden 1816 kendt som en dygtig
Sagfører og førte 1831 Forsvaret for Hertugen af
Aumale’s Ret til Arven efter Hertugen af
Bourbon. 1830-31 og paa ny 1842-46 havde han
Sæde i Deputeretkamret. - Med stor
Selvfølelse satte den ældste af Brødrene de Ord
paa sin Moders Gravsten: »Her hviler Moderen
til de tre D.«.
E. E.

Dupin [dy’pæ], Claude, fr. Skatteforpagter
og økonomisk Forf., d. 1769. D. skrev et anon.
Værk Oeconomiques (3 Bd, 1745), der blev
opkøbt og tilintetgjort af Forf. selv, da dets
oppositionelle Tendenser bragte ham i Ulejlighed; det
hører derfor til den økonomiske Litt.’s største
Sjældenheder. Et Afsnit af dette Værk,
Mémoire sur les Blés udkom særskilt 1748 og blev
genoptrykt i Journal Economique for 1760.
Afhandlingen er mærkelig ved, at D. i denne er
den første fr. Forf., der med Styrke forfægtede,
at Kornhandelen, der dengang endnu var
underkastet mange Indskrænkninger og Baand, burde
gives helt fri. D. er desuden Forf. af et Par
Skr, rettet mod Montesquieu’s Esprit des Lois.
D.’s Sønnedatter var den berømte Forfatterinde
Georges Sand, f. Aurore D.
K. V. H.

Dupleix [dy’plæ(ks)], Joseph François,
fr. Guvernør i Ostindien, f. omkr. 1698, d. 10.
Novbr 1763. I en ung Alder kom D. som
Købmand til Chandernagor, hvor han ved udmærket
Dygtighed erhvervede Formue og Indflydelse.
1730 blev han sat i Spidsen for den franske Stats
Faktori der, og under hans Administration
udviklede dette sig til en saadan Blomstring, at
Regeringen 1742 udnævnte ham til Guvernør for
Pondichéry og Overdirektør for alle fr.
Faktorier i Ostindien. Men den ærgerrige og
daadkraftige Mand havde endnu videre Maal; hans
Plan var at grundlægge et stort fransk Rige i
Ostindien. Det skyldtes maaske mest hans egne
Landsmænds Lunkenhed og Tvedragt, at det
ikke lykkedes. Da Franskmændene og
Engelskmændene kæmpede imod hverandre i den
østerrigske Arvefølgekrig (siden 1744), fandt han
Øjeblikket kommet. Han forbandt sig med nogle
af de indfødte Fyrster, og det lykkedes ham og
hans Forbundne at fravriste Engelskmændene
Madras (1746), derimod ikke det lille Fort
David (1747); det flg. Aar blev han belejret af
Engelskmændene i Pondichéry, men forsvarede
sig med ikke mindre Tapperhed end Held.
Imidlertid blev han modarbejdet af sin Rival
La Bourdonnais (1699-1753), Guvernøren over
Ile de France og Bourbon. Dette blev Beg. til
D.’s Ulykke. Forgæves udvidede han betydelig
Frankrigs Magtsfære i Ostindien; ved en
Fredstraktat mellem Frankrig og England af 1754
bestemtes, at deres gensidige Magtomraade
skulde blive som før Krigen. Kun ilde blev D.
lønnet af sit Fædreland. I St f. den
Anerkendelse, han havde haabet at opnaa for sine
Fortjenester af Fædrelandet, blev han hjemkaldt
for at forsvare sin Handlemaade. Uden Held
søgte han at opnaa sin Ret og nogen Erstatning
for de Rigdomme, han personlig havde ofret
for Frankrigs Sag i Kolonierne; han, der havde
levet i orientalsk fyrstelig Luksus, døde i
Fattigdom. Hans Planer med Ostindien blev
optagne af Lord Clive, der med Udnyttelsen af
alle Midler gennemførte dem til Englands
Fordel.
K. V. H.

dupleks (lat.), dobbelt.

Dupleksdrejebænk kaldes dels
Drejebænke, som paa de samme Vanger har to Sæt
Dukker, navnlig ved begge Ender Pinoldukker
og paa Midten Spindeldukker, ofte
sammenbyggede, hvorved der spares Plads, og samme
Mand lettere kan passe Arbejdet end paa to
adskilte Bænke, dels Drejebænke, der arbejder
efter Dupleksprincippet ved samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free