- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
533

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duprez, Gilbert Louis, fransk Operasanger (Tenorist) og Sanglærer, (1806-1896) - du Puget, Rosalie, fransk Forfatterinde (1795-1875) - Dupuis, Jean Baptiste Daniel, fr. Billedhugger og Medaillør, (1849-1899) - Dupuit, Arsène Jules Emile Juvenal, fr. Ingeniør og socialøkonomisk Forf., (1804-1866) - Dupuy, Alexandre Charles, fr. Politiker, (1851- ) - Dupuy, Jean, fransk Politiker, (1844- ) - du Puy, Jean Baptiste Édouard Louis Camille, fr. Musiker, (c.1770-1822)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Hugenotterne« o. s. v. og hævdede sin førsterangs
Stilling, ikke alene ved sin indtagende og
veluddannede Stemme, der med Glans mestrede det
høje C, men ogsaa ved sit udprægede dramatiske
Talent. 1842-50 var han tillige Lærer ved
Konservatoriet, stiftede derefter en egen Sangskole,
men optraadte fra nu af kun meget sjælden
offentlig - sidste Gang 1892 ved Rossini’s
Hundredaarsfest. D.’s Kompositioner (Operaer,
Rekviem, Sange o. s. v.) har ikke været i
Besiddelse af nogen Livskraft, derimod nød hans
Sangskole L’art du chant i sin Tid stor Anseelse.
Sine Erindringer har D. nedlagt i Souvenirs
d’un chanteur
(1880) m. fl. - Hans Datter
Caroline, f. 1832 i Firenze, d. 1875 i Pau,
gift 1856 med den belg. Musiker Van den
Heugel
, var 1850-58 ansat som Sangerinde
ved forsk. parisiske Scener (Théâtre lyrique,
Opéra comique, den store Opera), men trak
sig 1859 med sin Mand tilbage til Pau.
S. L.

du Puget [dy-py’зæ], Rosalie, fransk
Forfatterinde (1795-1875), Datter af en fornem
Dame, der under Revolutionen emigrerede til
Sverige, opdroges og undervistes i det svenske
Sprog, indtil Familien efter Restaurationen
vendte tilbage til Frankrig. Den Kundskab og
Kærlighed, hun som ung havde udviklet til sv.
Litt., gav sig Udslag i talrige Overs. af sv. Forf.
som Agardh, Fr. Bremer, Carlén, Onkel Adam,
Fryxell, Tegnér o. fl. Hun overs. ogsaa
Eddaerne: Les eddas, traduites de l’ancien idiome
scandinave
(1844, 2. Opl. 1865). Svenske rejste
hende et Gravminde paa Père Lachaise i
Paris.
S. Ms.

Dupuis [dy’pyi], Jean Baptiste Daniel,
fr. Billedhugger og Medaillør, f. 14. Febr 1849
i Blois, d. 15. Novbr 1899 i Paris, uddannet paa
École des beaux-arts i Paris, udførte en Del
større Skulpturværker, men vandt dog især frem
paa Medaillørkunstens Omraade. Her staar han
som en af moderne fr. Kunsts største Navne.
Mus. i hans Fødeby ejer en fuldstændig
Samling af hans Værker, Medailler, Plaketter og
Mønter (i alt c. 350). I Ny Carlsberg
Glyptoteket ses fl. af hans Medailler og Plaketter.
D.’s sindssyge Hustru skød ham 1899.
A. Hk.

Dupuit [dy’pyi], Arsène Jules Émile
Juvénal
, fr. Ingeniør og socialøkonomisk
Forf., f. 1804, d. 1866, blev 1850 Staden Paris’
Chefingeniør og 1855 Statens Generalinspektør
for Veje og Broer. Han var en fortrinlig Vej-
og Vandbygningstekniker og udgav fl.
herhenhørende Skr. Tidligt begyndte han ogsaa at
beskæftige sig med Kommunikationsmidlernes
Økonomi og lededes herfra ind paa teoretiske
Undersøgelser, saavel af disses
samfundsmæssige Nytte som af Nytte og Værdi i Alm., i
hvilken Henseende han kan opfattes som
Forløber for den i 1870’erne af Englænderen
Jevons, Østerrigeren Menger og Schweizeren
Walras nærmere udviklede Grænsenyttelære (se
Værdi).
K. R.-H.

Dupuy [dy’pyi], Alexandre Charles,
fr. Politiker, f. 5. Novbr 1851 i Puy i Dept
Haute-Loire i ringe Kaar, var i en Række Aar
Lærer ved fl. lærde Skoler, inden han 1880 blev
Skoleinspektør (sidst paa Korsika). 1885 valgtes
han til Deputeretkamret og genvalgtes indtil
1900; han var 3 Gange Finansudvalgets
Ordfører over Bevillingen til Skolevæsenet og blev
Decbr 1892 selv Undervisningsminister. Apr.
1893 blev han Første- og Indenrigsminister,
viste stor Bestemthed over for den socialistiske
Agitation og lod Arbejderbørsen i Paris lukke,
fordi den brugtes i politiske Øjemed og u. H. t.
de givne Lovbestemmelser. Da Valgene til
Deputeretkamret s. A. faldt gunstig ud for de
maadeholdne Republikanere, bøjede D. sig
nærmere til denne Side, men maatte derfor Novbr
gaa af, dog for straks efter at blive valgt til
Kamrets Formand. Som saadan viste han stor
Koldblodighed under Anarkisten Vaillant’s
Dynamitattentat mod Kamret 9. Decbr og blev 30.
Maj 1894 igen Førsteminister, idet han byttede
Post med Casimir-Périer. Han ledsagede
Carnot, da denne blev myrdet Juni s. A., og fik ved
det flg. Præsidentvalg 97 Stemmer, men forblev
i Spidsen for Regeringen under hans
Efterfølger Casimir Périer. Da han 15. Jan. 1895 tog
Afsked, medførte dette umiddelbart, at
Casimir-Périer ogsaa gik af. Novbr 1898-Juni 1899 var
han paa ny Førsteminister, og ligesom Dreyfus
blev fængslet under hans første Ministerium,
var det under hans andet Ministerium, at
Dreyfus-Sagen optoges til ny Behandling af
Krigsretten. 1900 valgtes han til Senator (genvalgt
1906) og var som saadan 1905 en afgjort
Modstander af Forslaget om Kirkens og Statens
Adskillelse. Han skrev 1905 La jeunesse de
romantique
: Victor Hugo et Alfred de Vigny.
E. E.

Dupuy [dy’pyi], Jean, fransk Politiker, f.
1844, blev 1881 Medarbejder af Siècle og 1888
Leder af Bladet Le petit Parisien. Han er siden
1891 Senator og var Juni 1899-Juni 1902
Landbrugsminister under Waldeck Rousseau.
E. E.

du Puy [dy’pyi], Jean Baptiste Édouard
Louis Camille
, fr. Musiker, f. c. 1770 i
Corcelles ved Neuchâtel, d. 3. Apr. 1822 i Sthlm.
Hans egl. Familienavn skal have været
Meieron, Navnet d. P. antog han derimod
efter sin Onkel og Plejefader, Stadsmusikant
i Genève, i hvis Hus han fik sin første
Undervisning. Selv skal han senere have ladet falde
Ytringer om, at han skulde være en Søn
af Frederik II’s Broder, Prins
Heinrich af Preussen, lige kendt som
Hærfører og som Musikven. I hvert Fald blev
der tidlig sørget for D.’s unge Musiktalent.
Allerede i 13-14 Aars Alderen blev han sendt
til Paris for at lære under Dussek og Violinisten
Chabran, og straks efter at have absolveret
dette Kursus fik han ganske ung sin første
Ansættelse som Koncertmester i Prins Heinrich’s

illustration placeholder
J. B. É. L. C. du Puy.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:09:41 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free