- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
539

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durango, By i det nordlige Spanien, Prov. Biscaya, ligger 30 km SØ. f. Bilbao - Durango, By i den sydvestlige, bjergfulde Del af Staten Colorado i U. S. A. - Durani, se Afghanistan, S. 221. - Durante, Francesco, ital. Komponist, (1684-1755) - durante causa durat effectus (lat.), saa længe Aarsagen varer, varer Virkningen. - durante lite (lat.), saa længe Processen staar paa. ^ - durante matrimonio (lat.), saa længe Ægteskabet bestaar. - Durativ (af lat. durare, vare ved) i Grammatikken: et Verbum med et Suffiks, som angiver Varighed, Vedholdenhed. - Durazno, Dept i det indre af den sydamerikanske Bepublik Uruguay - Durazzo, Kyststad i Albanien ved Sydsiden af en Halvø, som ved en Lagune er næsten skilt fra Fastlandet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Durango [ðu’raŋgå], By i det nordlige Spanien,
Prov. Biscaya, ligger 30 km SØ. f. Bilbao ved
Foden af en stejl, mærkelig formet Klippe.
(1900) 4319 Indb., der tilvirker Kaardeklinger.
Den har gl. Bymure og er bekendt fra
Karlist-Krigene.
H. P. S.

Durango [ðu’raŋgå], By i den sydvestlige,
bjergfulde Del af Staten Colorado i U. S. A.,
ligger 370 km SV. f. Denver 1980 m o. H. i en
bred Dal, hvis Sider har gode Græsgange. (1910)
4680 Indb. D., der er anlagt 1881, er det
vigtigste Handels- og Industricentrum i den
sydvestlige Del af Staten.
H. P. S.

Durani, se Afghanistan, S. 221.

Durante, Francesco, ital. Komponist,
f. 1684 i det Neapolitanske, d. 13. Aug. 1755 i
Neapel. Som Elev af Gaetano Greco og
Alessandro Scarlatti naaede D. tidlig stor Dygtighed
og Anseelse, kom 1718 i Spidsen for det
Konservatorium i Neapel (S. Onofrio), hvor han selv
i sin Tid havde faaet sin Uddannelse, en
Stilling, han 1742 ombyttede med at blive Porpora’s
Efterfølger som Leder af Konservatoriet S.
Maria di Loreto. D.’s Virksomhed i disse
Læreanstalter er af Bet, idet han og hans Samtidige
Leonardo Leo maa betragtes som Grundlæggerne
af den berømte neapolitanske Skole, der i 18.
og en Del af 19. Aarh. beherskede Musikstilen
baade i Syden og i Norden, hvor de fra den
neapolitanske Skole udgaaede ital.
Operakomponister - Duni, Jomelli, Paisiello, Pergolesi,
Piccinni, Sacchini, Traëtta o. m. a. - førte
Ordet. D. selv stod dog paa den gl. Skoles Grund,
komponerede ikke Operaer, derimod
fornemmelig Kirkemusik og tillige Kammermusik. I hans
Stil er der endnu meget af den gl. romerske
Skoles Alvor og ædle Kraft, forbundet med
sydlandsk Livfuldhed og mere moderne
Momenter. Hans talrige Værker (Messer, Motetter,
Salmer, Hymner, Madrigaler, Sonater for
Klaver) synes ikke at være udkomne i Trykken i
hans Levetid. Konservatoriet i Paris besidder
en næsten fuldstændig Samling af dem. Et
Hovedværk af ham er de til Paaskeugen i Rom
komponerede »Lamentationer«. I Nyudgaver
foreligger af D. et Magnificat, et Hefte
Klaverkompositioner og 12 Duetti da camera.
A. H.

durante causa durat effectus (lat.), saa
længe Aarsagen varer, varer Virkningen.

durante lite (lat.), saa længe Processen staar
paa.

durante matrimonio (lat.), saa længe
Ægteskabet bestaar.

Durativ (af lat. durare, vare ved) er i
Grammatikken Benævnelse paa et Verbum, der
er dannet ved et Suffiks, som angiver Varighed,
Vedholdenhed. Et saadant Suffiks er šk i de
nordiske Sprog, f. Eks. grönska, grønnes,
blive mere og mere grøn. Paa Dansk har vi
en Del Ord af denne Dannelsesmaade: huske
(af huge). Dialekterne har baade den
primære Form how (huske) og den sekundære
howsk (huske). Fremdeles lyske (af gl.
dansk lysse, samle, der endnu høres i
Dialekterne: løs Ærter, Kartofler). Paa Lolland
høres luske (af lue), bryde ud i Flammer paa
en Brandtomt fl. Dage efter Branden. Der er
al Grund til at antage Ord som gnaske
(gnave), traske (trave), ruske (rykke),
duske (duve), kuske (kue), smaske
(smække), snaske (snage) for D.
P. K. T.

Durazno [ðu’rasnå], Dept i det indre af den
sydamerikanske Bepublik Uruguay, mellem Rio
Negro og dens Biflod Rio Ji, er 14319 km2 med
(1911) 47253 Indb., hvis vigtigste Indtægtskilde
er Kvægavl. Hovedstaden D. ligger nær ved
Bio Ji, har c. 4000 Indb. og er forbundet med
Montevideo ved en Jernbane.
M. V.

Durazzo [du’ratso], Kyststad i Albanien ved
Sydsiden af en Halvø, som ved en Lagune er
næsten skilt fra Fastlandet. D. er det gl.
Epidamnos, som 627 f. Kr. blev grundlagt af
Kolonister fra Korinth og Kerkyra og snart fik
betydelig Handel med de omboende Taulantiere,
et illyrisk Folk. 432 f. Kr. gav Byens politiske
Partistridigheder den første Anledning til den
peloponnesiske Krig. 229 f. Kr. kom den under
Romerne, der kaldte den Dyrrhachium
(opr. vistnok Halvøens Navn), da Epidamnos i
deres Øren havde en ildevarslende Klang (lat.
damnum, Skade). Under det rom. Herredømme
var D. den sædvanlige Landingsplads for Skibe,
der kom fra Italien, og Udgangspunktet for den
egnatiske Vej, der førte Øst paa til Thessalonike
og Byzantion. I Vinteren 49-48 havde Pompejus
sit Kvarter i D. og slog i Foraaret Cæsar, der
søgte at holde ham indesluttet, tilbage med
stort Tab. I Middelalderen var D. i 11.-12.
Aarh. Sæde for et Hertugdømme, der stod
under den byzantinske Kejser. Robert
Guiscard indtog Byen efter 16 Maaneders Belejring
(1082); Bohemund belejrede den forgæves i 8
Maaneder (1107-08). Senere tilhørte D. en Tid
Huset Anjou, kom derefter i Venetianernes og
endelig (1501) i Tyrkernes Hænder. Under det
tyrk. Herredømme er Byen gaaet stærkt tilbage
(Indbyggerantal 1900: 5000), den gl. fortrinlige
Havn for en Del tilsandet. D. anløbes dog
stadig af Dampskibe og udfører især Olivenolie,
Korn og Huder; den er Sæde for en rom.-kat.
Ærkebiskop og en gr. Metropolit. En Oversigt
over D.’s Topografi og Historie, dens Ruiner,
Indskrifter og andre Mindesmærker fra Oldtid
og Middelalder findes i L. Heuzey’s og H.
Daumet
’s Mission archéologique de Macédoine
(Paris 1876, S. 349-92).
C. B.

Under Balkan-Krigen 1912-13 trængte
serbiske Tropper ind i Albanien og besatte D. 27.-28.
Novbr 1912. Men da Østerrig-Ungarn truende
forlangte, at Serbien skulde holdes ude fra
Adriaterhavet, og foretog Troppebevægelser i Bosnien
og ved Donau, gav Serbien efter og opgav D.,
der efter Bukarest-Freden blev Hovedstaden i
det paa Østerrig-Ungarns Ønske oprettede
Fyrstendømme Albanien under Fyrst Wilhelm af
Wied. Da Fyrsten efter Verdenskrigens Udbrud
forlod sit Land, og Staten Albanien kom i
Opløsning, satte Essad Pasha, Albaniens mægtigste
Mand, der var flygtet til Italien under en Strid
med Fyrst Wilhelm, sig fast i D. Han arbejdede
Haand i Haand med Italienerne, og da Italien
Maj 1915 var kommet med i Krigen, besatte
det D. De østerr.-ung. Hære, der Efteraaret
1915 under Samarbejde med bulgarske Tropper
erobrede Serbien og derpaa Montenegro,
nærmede sig Febr 1916 til D., slog Italienerne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free