Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duvergier de Hauranne, Jean, fr. Abbed, (1581-1643) - Duvergier de Hauranne, - 1) Prosper, fr. Politiker og Historiker, (1798-1881) - 2) Ernest, (1843-77) - Duverney (du Verney), Guichard Joseph, fr. Anatom, (1648-1730) - Duvernois, Clément, fr. Politiker (1836-79) - Duvernoy, George Louis, fr. Anatom og Zoolog, (1777-1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samlede han den jansenistiske Kreds. En
Udmærkelse, som Kardinal Richelieu vilde vise
ham, afslog han. Følgen var 5 lange
Fængselsaar i Vincennes. Efter Kardinalens Død blev
han løsladt; men hans Helbred var nedbrudt,
og kort efter døde han, æret af sine Tilhængere
som Helgen. Ligesom Jansen var han begejstret
for Augustinus; men medens Jansen fornyede
Augustinus’ Lære paa det dogmatiske Omraade,
søgte D. til Oldkirkens store Lærer som
Autoriteten vedrørende Kirkeforfatning. Under
Pseudonymet Petrus Aurelius hævdede han
Bispedømmet og Gallikanismen imod den pavelige
Almagt, der virkede gennem Munkene som
Redskaber. Herved var han allerede optraadt imod
Jesuitterne, og Striden blev endnu bitrere, da
han krævede strengere Alvor i Skriftemaal og
Bod. Paa dette Punkt fortsatte Antoine Arnauld,
hvad Mesteren havde begyndt.
H. O.
Duvergier de Hauranne [dyvær*зie-dö-
o’ran], 1) Prosper, fr. Politiker og
Historiker, f. 3. Aug. 1798, d. 21. Maj 1881. Han blev
1824 Medarbejder af det ny frisindede Blad
»Globe«, sluttede sig 1826 til
Oppositionsselskabet Aide-toi og arbejdede 1828-30 sammen med
Guizot og Rossi i Tidsskriftet Revue française.
Han vilde dog ikke underskrive Journalisternes
Indsigelse imod Juliordonnanserne 1830. Han
valgtes 1831 til Deputeretkamret og
understøttede virksomt det konservative Parti imod den
demokratiske Opposition. D. var 1838-39 en af
Hovedmændene for Kampen imod Ministeriet
Molé og skrev Des principes du gouvernement
représentatif (1838), der er en videre Udvikling
af den bekendte Sætning: le roi règne, mais ne
gouverne pas, altsaa en afgjort Fornægtelse af
Kongens personlige Regering. 1840 sluttede han
sig til Thiers’ østerlandske Politik og hørte
senere til Oppositionen imod Guizot’s Styrelse.
Han var særlig virksom for en Valgreform,
skrev 1847 De la reforme parlementaire et la
reforme électorale og stillede i Deputeretkamret
Forslag om en Nedsættelse af Valgretscensus
fra 200 til 100 frc., Optagelse bl. Vælgerne af de
saakaldte »Notabiliteter« og Forøgelse af
Kamrets Medlemstal. Da det ikke lykkedes ham at
sætte sin Plan igennem, var han en af Lederne
for Reformbanketterne og rettede Febr 1848
Hovedangrebet imod Ministeriet for dets Forbud
herimod. D. var ogsaa udset til at være Minister
under Thiers. Som Medlem af
Nationalforsamlingen 1848 tog han Ordet for et
Tokammersystem, hørte 1850-51 bl. Højres, Ledere og
blev ved Statskuppet 2. Decbr 1851 fængslet i
5 Uger og derefter landsforvist indtil Aug. 1852.
Efter sin Hjemkomst skrev D. Histoire du
gouvernement parlementaire en France (fra 1814-
30, 10 Bd, 1857-73). I sine sidste Aar sluttede
han sig til de konservative Republikanere. 2)
Ernest, den foreg.’s Søn (1843-77), vakte
Opsigt 1869 ved et Par Flyveskrifter, Le
gouvernement personnel og La coalition libérale;
udmærkede sig 1870 som Kaptajn i Mobilgarden
og valgtes 1871 til Nationalforsamlingen. Han
hørte ligesom Faderen til de konservative
Republikanere.
E. E.
Duverney (du Verney) [dyvær’næ],
Guichard Joseph, fr. Anatom, f. 5. Aug. 1648,
d. 10. Septbr 1730. D. studerede Medicin i
Avignon, gik 1667 som Læge til Paris, hvor han
hurtig blev berømt for sine Forelæsninger over
Anatomi, blev 1674 Medlem af Académie royale
des sciences og Lærer for Dauphinen og fra
1679 Prof. i Anatomi ved Jardin royal. Han har
skrevet talrige Arbejder særlig om Øret;
deriblandt Traité de l’organe de l’ouie, contenant
la structure, les usages et les maladies de toutes
les parties de l’oreille (1683, fl. senere Udg.).
Han giver bl. a. den første udførlige Beskrivelse
af Ørevokskirtlerne, der dog nogle Aar tidligere
var opdagede af Steno. Han beskrev ogsaa,
hvorledes Rummene i proc. mast. staar i
Forbindelse med Trommehulen, og afbilder først af
alle Tuba Eustachii og Buegangenes 5
Indmundingssteder i Sneglen. Ovenn. Bogs fysiol. Del
er mærkelig dels ved at være udarbejdet
sammen med Fysikeren Mariotte, dels ved den
fremsatte Teori om Toneopfattelsen. Den i Sneglen
indeholdte Spiralmembrans forsk. Bredde skulde
betinge Opfattelsen af Svingningerne, der
foraarsagede Tonernes forsk. Højde. D.’s
anatomiske Arbejder udkom samlede i Traité des
maladies des os (2 Bd, 1751) og Æuvres
anatomiques (2 Bd, 1761).
J. S. J.
Duvernois [dyvær’nwa], Clément, fr.
Politiker (1836-79), ledede allerede 1857-59 et
Par Blade i Algier, der begge undertryktes og
paadrog ham selv Fængselsstraf; han skrev
desuden en Række Flyveskrifter om Forholdene i
Algier. Han kom derefter til Paris, var
Medarbejder af fl. Oppositionsblade og udmærkede
sig ved sit voldsomme Sprog. 1867 sluttede han
sig dog til Kejserdømmet og vilde tilvejebringe
en Udsoning mellem det og Friheden; var først
Redaktør af Époque, men grundlagde 1868
Peuple français, hvortil Kejseren gav betydelige
Pengetilskud, ja endog selv skrev Bidrag. Maj
1869 valgtes D. til den lovgivende Forsamling og
var Novbr s. A. Mellemmand mellem den
kejserlige Regering og E. Ollivier; han var selv
udset til Medlem af dennes Ministerium. Dog
allerede 26. Febr 1870 brød han med dette,
fordi det snarere syntes ham at fornægte
Kejserdømmets Fortid end at regne sig for en
yderligere Udvikling deraf; han var med at
grundlægge »Arcadiernes« Gruppe og viste stor
Iver saavel for Folkeafstemningen som senere
for Krigen. Da de første Krigsulykker var
indtrufne, stillede D. 9. Aug. Mistillidserklæringen
imod Ollivier og blev selv Handelsminister;
som saadan ledede han med Kraft og Indsigt
Paris’ Forsyning med Levnedsmidler. Efter
Kejserdømmets Fald 4. Septbr flygtede han til
Belgien og udgav her tillige med Granier de
Cassagnac Bladet »Drapeau« for at forsvare
Kejserdømmets Sag og paavirke de fr. Krigsfanger.
Han søgte forgæves Valg til
Nationalforsamlingen Juli 1871 og grundlagde snart efter det
napoleonistiske Blad l’Ordre; opgav dette 1872 og
blev Direktør for den sp. Territorialbank, men
indlod sig paa Svindlerier og blev 1874 dømt til
2 Aars Fængsel. I sine sidste Aar udgav han
paa ny napoleonistiske Blade.
E. E.
Duvernoy [dyvær’nwa], George Louis,
fr. Anatom og Zoolog, f. 6. Aug. 1777 i
Montbéliard, d. 1. Marts 1855 i Paris, studerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
