Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duvernoy, George Louis, fr. Anatom og Zoolog, (1777-1855) - Duvernoy, Victor Alphonse, fr. Musiker (1842-1907) - Duvert, Felix Auguste, fr. dram. Forf. (1795-1876) - Duvet (Drouot), Jean, ogsaa kaldet: maître à la licorne, fr. Kobberstikker og Guldsmed, (1485-1561) - Duveyrier. - 1) Anne Honoré Joseph, fr. dram. Forf., kendt under Pseudonymet Melesville (1787-1865) - 2) Charles, fr. Forf., (1803-66) - Duveyrier, Henri, fr. Opdagelsesrejsende, (1840-92) - Duvning benævnes et Skibs langskibs Bevægelser i Søgang - dux (lat.), »Fører« (i dette Ords forsk. Bet.) - Dux (lat. »Fører«) kaldes Hovedtemaet i en Fuga. - Dux (tschk. Duchcov), By i Böhmen, 130 km NNV. f. Prag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først Medicin i Paris og arbejdede samtidig med
zool.-anatomiske Undersøgelser hos sin berømte
Slægtning Cuvier. Derpaa var han en Tid lang
Læge i sin Fødeby, indtil han 1822 blev Prof. i
sammenlignende Anatomi i Strassburg og 1837 i
Paris. Foruden en Række anatomiske
Undersøgelser, navnlig over Hvirveldyr, har han udg.
sidste Opl. af Cuvier’s Leçons d’anatomie
comparée (1836-44) saavel som en Biografi af
samme.
R. H. S.
Duvernoy [dyvær’nwa], Victor Alphonse,
fr. Musiker (1842-1907), studerede ved Paris’
Konservatorium, hvorved D., der var en anset
Klaverspiller, virkede som Lærer. Ogsaa som
Komponist har D. et Navn (Operaerne
Sardanapal og Hellé, Korværker [La Tempête,
priskronet af Byen Paris], Klaverstykker med
Orkester m. m.).
W. B.
Duvert [dy’væ.r], Félix Auguste, fr.
dram. Forf. (1795-1876), var først Militær og
gik siden ind paa den civile Embedsbane; han
har med forsk. Medarbejdere, mest Lauzanne,
forfattet henved et Par Hundrede Stykker, efter
1823 heldig at have debuteret med Les frères de
lait.
S. Ms.
Duvet [dy’væ] (Drouot), Jean, ogsaa
kaldet: maître à la licorne (efter en i fl. af hans
Stik forekommende Enhjørning), fr.
Kobberstikker og Guldsmed, f. i Langres 1485, d. efter 1561.
D. er den første af Navn kendte Stikker i
Frankrig. Hans Hovedværk er de 23 for Frants
I og Henrik II udførte Illustrationer til
Apokalypsen (1546-55), den første Bog med
Kobberstik i Frankrig (udkom i Lyon 1561). Hans
Guldsmedearbejder (et Hovedværk Relikviar i
Langres-Katedralen) er ikke længere kendte.
(Litt.: E. Jullien de la Boullaye,
Étude sur la vie et les æuvres de J. D.
[Paris 1876]).
A. Hk.
Duveyrier [dyvæ’rie]. 1) Anne Honoré
Joseph, fr. dram. Forf., kendt under
Pseudonymet Mélesville (1787-1865), blev 1809
Advokat i Montpellier, senere kejserlig
Generalprokurør, tog 1814 ved Restaurationen sin
Afsked og gav sig til at skrive Melodramaer. Med
Scribe, Brazier, Bayard og sin yngre Broder
Charles forfattede D. siden 1815 c. 300 Lystspil
og Vaudeviller, der ganske tilhører Scribe’s
Skole. Brødrenes mest berømte Stykker er:
Michel Perrin, ou l’espion sans le savoir (1834;
i Kbhvn havde Rosenkilde, i Kria Joh. Brun
heri en af deres Glansroller som Titelfiguren) og
La meunière de Marly (1840). Af de andre kan
nævnes: L’oncle rival (1811), L’ermite (1820),
Valérie (1823, Mlle. Mars’ Glansrolle), Le
bourgmestre de Saardam (1825), La chatte
métamorphosée en femme (1827), Zoé (1830), Les vieux
péchés (1833), Elle est folie (1835), Le lac des
fées (1839), La fille de Figaro (1843), La bataille
de la vie (1853), Monsieur Beauminet (1854) etc.
2) Charles, fr. Forf., ovenn.’s Broder (1803
-66). D. studerede Jura, blev Advokat og viste
sig tidlig som en ivrig Tilhænger af
Saint-Simonisternes Lære, sluttede sig især til Enfantin
og blev 1832 idømt et Aars Fængsel for at have
krænket den offentlige Sædelighed ved en
Artikel i Globe om Kvindens Stilling. Indtil 1845
var han Generalfængselsinspektør, startede 1848
et nyt socialistisk Blad Le crédit og deltog
under Kejserdømmet i den industrielle Bevægelse.
Tillige udfoldede han en betydelig dram.
Skribentvirksomhed, dels alene, dels med sin
Broder og andre Medarbejdere. Hans selvstændige
Stykker Le monomane og L’ingénieur havde
intet Held med sig. Af de senere kan nævnes:
Faute de s’entendre (1838), Le comité de
bienfaisance (1839, med J. de Wailly), Oscar, ou le
mari qui trompe sa femme (1842, med Scribe),
Le toréador (1845), Les vêpres siciliennes (1855,
med Scribe), Lady Seymour o. a. Af hans
socialpolitiske Skr anføres: Pourquoi des
propriétaires à Paris (1857), L’avenir et les Bonapartes
(1864) og La civilisation et la démocratie
française (1865).
S. Ms.
Duveyrier [dyvæ’rie], Henri, fr.
Opdagelsesrejsende, ovenn.’s Søn (1840-92), hvis Navn
særlig er knyttet til Undersøgelser over Sahara.
Foraaret 1857 foretog han sin første Rejse i
Algier og naaede frem til Laghuat i den fr. Del
af Ørkenen. Hans Hovedrejse foregik 1859-61.
Paa den fr. Regerings Bekostning berejste han
det algierske Sahara indtil El Goléa og Wargla,
det sydlige Tunis, Tripolis. Fezzan og den
nordlige Del af Ørkenen indtil Ghat. Han var saa
heldig at vinde en Tuareg-Fyrstes Venskab,
hvorved han blev i Stand til indgaaende at
studere det mærkelige Ørkenfolks Levevis og
Sprog. Paa Hjemrejsen faldt han i Algier i en
farlig Sygdom, der lammede hans Arbejdskraft
i fl. Aar. Efter at have deltaget i den fr.-tyske
Krig, hvor han nogen Tid var Krigsfange, drog
han 1874 atter til Afrika, hvor han foretog
Undersøgelser i den tunesiske Schott-Region, og
endelig udførte han 1876 en politisk Mission i
Marokko. Sine sidste Aar tilbragte han i Paris.
Hans Hovedværk er Exploration du Sahara
(1864).
C. A.
Duvning benævnes et Skibs langskibs
Bevægelser i Søgang, i Modsætning til Bevægelser
i tværskibs Retning, som benævnes Rulning;
Ned-D., Bevægelse af Stævnen nedefter, Op-D.,
Bevægelse af Stævnen opefter, duve an, se
anduve. duve op for en Havn, styre
imod den.
H. P. C.
dux (lat.), »Fører« (i dette Ords forsk. Bet.).
Som egl. Embedsbenævnelse findes d. i den
senere Kejsertid, nemlig som Betegnelse for de
høje Officerer, der kommanderede Tropperne i
en Provins; de stod direkte under magistri
militum, de Øverstkommanderende. Herfra
udvikler Ordet sig til at betegne en bestemt Rang
(Hertug; smlg. fr. duc, eng. duke o. s. v.).
A. B. D.
Dux (lat. »Fører«) kaldes Hovedtemaet i en
Fuga.
Dux (tschk. Duchcov), By i Böhmen, 130
km NNV. f. Prag, ved Jernbane, i en Dal
mellem Erzgebirge og Mittelgebirge med (1910)
12399 Indb. De store Brunkulsbrud i Omegnen
gør den til en vigtig Bjergværksby, og den har
en betydelig Industri i Glas, Porcelæn, Lervarer,
Sukker og Øl. I D. findes et Slot tilhørende Grev
Waldstein, med Malerisamling og
Wallenstein-Museum.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
