Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dümichen, Johannes, tysk Ægyptolog, (1833-1894) - Dummier, Ernst Ludwig, tysk Historiker, (1830-1902) - Dümpten, Bjergværksby i Preussen, Rhinprov., ligger 8 km Ø. f. Duisburg - Dyn, absolut Kraftenhed, se absolut Maal. - Düna (Russernes vestlige Dvina, af Letterne kaldet Daugava), den største russ. Flod til Østersøen - Dünaburg, siden 1893 officielt kaldet Dvinsk, By i det vestlige Rusland, Guv. Vitebsk - Dynameter (gr.), et af Ramsden opfundet Instrument til at maale Okularringens Diameter ved en astron. Kikkert - Dynamide (gr.), et Navn, som Redtenbacher har givet til et Stofatom omgivet af et Æterhylster - Dynamik (gr.), Læren om Legemernes Bevægelser og de Kræfter, der frembringer dem - Dynamik (gr.) betegner i Musikken Anvendelsen af og Læren om de forsk. Afskygninger i Tonestyrken - dynamisk Elektricitet, Elektricitet i Bevægelse i Modsætning til statisk Elektricitet. - Dynamit (gr.) kaldes et Sprængpræparat, der dannes ved Blanding af Nitroglycerin og porøse Legemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdenshistorie en ægypt. Historie, hvoraf dog
kun Indledningen, Ægyptens Geografi, udkom.
V. S.
Dümmler, Ernst Ludwig, tysk
Historiker, f. 2. Jan. 1830, d. 11. Septbr 1902, siden
1858 Prof. ved Univ. i Halle. Hans Hovedværk
er: »Geschichte des ostfränkischen Reichs« 2
Bd (1862-65. 2. Opl. i 3 Bd 1887-88); sammen
med Wattenbach fuldendte han de af Jaffé
begyndte Monumenta Alcuiniana (1873), og siden
1888 var han Hovedlederen af Monumenta
Germaniæ historica.
Kr. E.
Dümpten [’dymptən], Bjergværksby i
Preussen, Rhinprov., ligger 8 km Ø. f. Duisburg. (1910)
7193 Indb. D. har Stenkulsminer.
G. Ht.
Dyn, absolut Kraftenhed, se absolut Maal.
Düna [’dy.na] (Russernes vestlige Dvina,
af Letterne kaldet Daugava), den største
russ. Flod til Østersøen, udspringer ikke langt
fra Volgas og Dnjeprs Kilder paa
Sydskraaningen af Valdai-Højene i Guv. Tver. D. løber
mod SV. indtil Vitebsk, men derefter mod V.
og NV. forbi Dünaburg og Riga og falder ved
Dünamünde ud i Rigabugten. Dens Løb falder
saaledes i Guv. Tver, Pskov, Vitebsk, Kurland
og Lifland og er 1024 km langt, medens dens
Opland er 85400 km2. De vigtigste Bifloder
er i venstre Bred Mesha, Ulla, Disna og
Bolderaa, i højre Usvjæt, Drissa og
Evst. Den flade Slette, som omfatter største
Delen af dens Opland, bestaar væsentligst af
frugtbart Agerland, som producerer Mængder af
Korn, Hør og Hamp. D. er af stor Bet. for
Eksporten af Raaprodukter, og næsten hele dens
Løb er sejlbart, om end kun for Smaaskibe;
Sandbanker og Strømhvirvler besværliggør
mange Steder Sejladsen, og større Skibe kan
derfor kun gaa til Riga. Fl. Kanaler sætter
den i Forbindelse dels med Volga, dels gennem
Lovat og Volchov med Neva og gennem
Beresina med Dnjepr. Ved Riga er den tilfrosset
fra Midten af Decbr til Slutn. af Marts.
G. Ht.
Dünaburg [’dy.naburk], siden 1893 officielt
kaldet Dvinsk, By i det vestlige Rusland,
Guv. Vitebsk, ligger ved Dünas Mellemløb og er
Knudepunkt for Jernbanerne Riga-Smolensk og
Vilna-Petrograd. (1913) 83600 Indb., hvoraf
over 1*3 er Jøder. Den driver betydelig Handel
med Tømmer, Korn, Hør og Hamp, stor
Flodfart og har en Del Fabrikker. Byen bestaar
af 4 Dele, Fæstningen, den store ny Forstad,
den gl. By og Flækken Griva paa venstre Bred
af Floden. D. er en af de vigtigste Fæstninger
i det vestlige Rusland og har derfor en meget
stor Garnison. Den egl. Fæstning ligger paa
Dünas højre Bred, dækket paa den ene Side
af Floden, paa den anden af næsten
ufremkommelige Sumpe; den har fl. fremskudte Forter og
paa den venstre Bred et meget stærkt Brohoved.
D. blev anlagt 1278 af de tyske Riddere. 1559
kommer den under Polen, men 1772 under
Rusland. Fæstningen, grundlagt 1582, blev
1627 og 1655 indtaget af Svenskerne, 1656 af
Russerne og 1812 af Franskmændene. For
Øjeblikket er den et af de vigtigste Punkter i
Düna-Flodens Forsvarslinie. Septbr, Oktbr og Novbr
1915 rasede der SV. og V. for D. blodige Kampe
mellem Russerne og Tyskerne.
G. Ht.
Dynameter (gr.), et af Ramsden opfundet
Instrument til at maale Okularringens Diameter
ved en astron. Kikkert. Okularringen er
Objektivlinsens Billede, og Kikkertens Forstørring er
lig Forholdet mellem Linsens og Okularringens
Diametre. D. bestaar af tre korte Rør, der kan
forskydes i hverandre som Rørene i en Kikkert.
Randen af det forreste Rør støttes paa
Indfatningen af Kikkertens Okular; det bageste Rør
er forsynet med en lille Samlelinse, der benyttes
som Forstørrelsesglas, og det mellemste Rør
indeholder en halvgennemsigtig Plade, hvorpaa
en fin Maalestok er indridset. D. indstilles nu
saaledes, at Okularringen danner et skarpt
Billede paa Pladen, og at dette Billede ses skarpt
ved Hjælp af Samlelinsen. Man kan da
umiddelbart aflæse Okularringens Diameter.
Samtidig har man afblendet noget af Randen af
Kikkertens Objektivlinse ved Hjælp af to Plader
med lige, parallelle Rande, hvis Afstand er
noget mindre end Linsens Diameter. Forholdet
mellem denne Afstand og den tilsvarende
Afstand i Billedet paa D.’s Plade af den
ubedækkede Del af Objektivlinsen giver Kikkertens
Forstørrelse.
K. S. K.
Dynamide (gr.), et Navn, som
Redtenbacher har givet til et Stof atom omgivet af et
Æterhylster. At Stoffet bestaar af Atomer mere
ell. mindre inderlig forbundne med en Del af
Æteren, er en Antagelse, som ofte er gjort
gældende baade før og senere.
K. S. K.
Dynamik (gr.), Læren om Legemernes
Bevægelser og de Kræfter, der frembringer dem.
D. staar altsaa i Modsætning til Statik
(Ligevægtslære) og Kinematik (Bevægelseslære,
der kun opfatter Bevægelsen fra et geometrisk
Standpunkt uden at spørge efter Bevægelsens
Aarsager). Se Bevægelse og Mekanik.
K. S. K.
Dynamik (gr.) betegner i Musikken
Anvendelsen af og Læren om de forsk. Afskygninger
i Tonestyrken, et af de væsentligste og
elementæreste Virkemidler i Tonekunsten. De
dynamiske Virkninger, den forsk. Styrkegrad,
forekommer enten som kontrasterende
Modsætninger af forte og piano ell. som successiv Tiltagen
og Aftagen, crescendo og decrescendo.
S. L.
dynamisk Elektricitet, Elektricitet i
Bevægelse i Modsætning til statisk
Elektricitet.
Dynamit (gr.) kaldes et Sprængpræparat,
der dannes ved Blanding af Nitroglycerin
og porøse Legemer af en saadan Natur, at de
er i Stand til at kunne opsuge en stor Mængde
af Nitroglycerinet. I Alm. spiller
Opsugningsemnet kun en rent fysisk Rolle, og D. kaldes
da D. med uvirksom Basis; spiller
Opsugningsemnet derimod tillige en virksom kem. Rolle ved
Eksplosionen, kaldes Sprængpræparatet en D.
med virksom Basis. Det var Svenskeren Alfred
Nobel, der 1867 først foreslog de nævnte
Blandinger; han benyttede som Basis Infusoriekisel,
saaledes at 75 Dele Nitroglycerin opsugedes af
25 Dele Kisel. Dette Præparat, der altsaa er
en D. med uvirksom Basis, og paa hvilken der
nærmest tænkes ved Benævnelsen af D. i dgl.
Tale, er en brunlig, lugtløs, fedtet og dejagtig
Masse, af Vægtfylde 1,6, som har den Fordel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
