Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - dødt Løb (dead-heat) er et Væddeløb, hvis Resultat er, at 2 ell. flere af de første Heste passerer Maalet samtidig - Dødvande (Søv.), den Vandmasse, der slæbes med agten for et Skib, naar det har Fart gennem Vandet - død Vinkel, se bestryge. - Dødvægt (eng. dead-weight) er den Ladningsvægt, et Skib kan bære, naar det lastes til sin dybeste Vandlinie - død Vægt kaldes i Ridesproget al Vægt, som Hesten bærer foruden Rytteren - Døgling, Andehval ell. Næbhval (Hyperoodon rostratus), en stor Tandhval, henhørende til Kaskelotternes Fam. - Døgn er den Tid, som omfatter Dag og Nat, og har altsaa samme Bet. som den borgerlige Dag. - Døgnfluer (Ephemeridæ) er en Fam. af Orthopterernes store Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paagældende Heste kan efter eget Valg dele
Præmien ell. Præmierne ell. lade Afgørelsen ske
ved fornyet Prøve.
(C. G. B.). O. P.
Dødvande (Søv.), den Vandmasse, der
slæbes med agten for et Skib, naar det har Fart
gennem Vandet; ell. stillestaaende Vand inde
over Grunde, der begrænser et smalt Sejlløb
med Strøm.
H. E.
død Vinkel, se bestryge.
Dødvægt (eng. dead-weight) er den
Ladningsvægt, i Alm. udtrykt i eng. Tons à 1016 kg, et
Skib kan bære, naar det lastes til sin dybeste
Vandlinie. Denne Tonnage,
Dead-Weight-Tonnage, som er lig Skibets
Netto-Deplacementtonnage ell. Forskellen mellem Skibets
Deplacement til dybeste og letteste Vandlinie,
anvendes hyppigt som Maal for Størrelsen af
Fragtdampere. Ved Sammenligning mellem
Dead-Weight-Tonnage og Registertonnage kan
man i Praksis regne, at 1 t D. (D. W.) omtr.
er lig 2/3 Reg. T. (se Skibsmaaling).
H. P. C.
død Vægt kaldes i Ridesproget al Vægt,
som Hesten bærer foruden Rytteren, med
den paa ham anbragte Vægt i Alm. indbefattet.
(C. G. B.). O. P.
Døgling, Andehval ell. Næbhval
(Hyperoodon rostratus), en stor Tandhval,
henhørende til Kaskelotternes Fam.; den er særlig
ejendommelig ved sin Snudeform, idet Hovedet
løber ud i et smalt, spidst Næb (næsten
mindende om et Andenæb), der er skarpt afsat fra
den meget stejlt opstigende, oppustede, brede,
hos Hannen næsten skiveformede Pande; den
nedadbøjede Mundspalte er paafaldende lille,
saaledes at Mundvigen, i Modsætning til
Forholdet hos andre Hvaler, ligger langt foran
Øjet; Øjnene er ulige store. Tandsættet er
indskrænket til en lille, kegleformet Tand forrest
i hver Underkæbe; bag denne Tand sidder,
dækket af Gummen, en mindre; meget smaa
rudimentære Tænder findes i øvrigt skjulte i
Over- og Underkæbens Gummer; hos Hunnen
kan ogsaa de 2 forreste Tænder være smaa og
aldrig naa ud af Gummerne; disse Hvaler er
da praktisk talt tandløse. D.’s stærkt
usymmetriske Kranium er let kendeligt ved to højt
opstigende Benkamme paa Overkæbebenenes
bageste Del, mægtig store og brede hos de gamle
Hanner; Halshvirvlerne er alle sammenvoksede.
Kroppen er svær og kraftig bygget, Rygfinnen
lille, siddende langt tilbage, omtr. over Gattet;
Lufferne smalle og smaa. D. opnaar en Længde
af 10 m ell. noget derover; Kroppens Omfang
indtil 6 m. Farven er hos de Unge næsten
sort, hos de Ældre lysebrun og bliver hos de
Gamle nærmest gul; Næb, Pande og en Ring
om Halsen er da hos disse hvide. D. har p. Gr.
a. sin Størrelse og Spækrigdom været Genstand
for Fangst, særlig i Tidsrummet efter
Grønlandshvalens Aftagen; Spæklaget er indtil 20 cm
tykt, og voksne Hanner giver indtil 14-30 Tdr.
Tran; denne er meget tyndflydende, fin og
klar og er derfor meget værdifuld; den er
tillige fra gl Tid kendt som et Lægemiddel med
stærkt afførende Virkning; ligesom hos
Kaskelotten findes paa Hovedet en stor Hule med
Spermacet, rummende indtil 100 kg fin Olie.
Føden er ganske overvejende Blæksprutter, som
de fortærer i store Mængder; disse Dyrs
ufordøjelige, haarde Næb findes derfor altid i
Massevis i deres Mave, og man har fundet indtil
c. 10000 af dem i een Mavesæk; ogsaa Søpølser
og Fiskerester har man fundet i Maveindholdet;
de søger deres Føde paa meget dybt Vand og
kan uden Ulemper holde sig indtil 2 Timer i
Træk under Vandet. - De bebor det nordlige
Atlanterhav; de tilbringer Sommeren paa
Iskanterne i det nordlige Ishav alm. fra
Davis-Strædet gennem Havene om Spitsbergen over til
Novaja-Semlja og trækker derfra om Efteraaret
imod Syd og passerer da aarlig, oftest i Septbr
Maaned, Færøerne, hvor de af og til fanges; i
300 Aar - 1584-1884 - fangedes der saaledes
her 418 af disse Hvaler; de jages ind paa
Landgrunden og dræbes her; 1882 kunde en eng.
Hvalfanger i een Sommer harpunere 203 D. i
aabent Hav i deres nordlige Tilholdssteder;
ogsaa ved Islands Kyster træffes den (isl.
Andarnefia; grønl. Anarnak). De færdes i Smaaflokke,
paa Trækkene sjældent mere end 6 sammen;
jævnligt er de strandede ved europæiske
Nordsø- og Atlanterhavskyster, og selv ned i de
danske Farvande har de ikke sjældent forvildet
sig; de er lidet sky og kommer ofte nær til
Skibene.
R. Hg.
 |
Andehval ell. Næbhval. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
