Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Dør (hertil l Tavle) betød opr. kun Døraabningen (Dørmund ell. Gat paa gl. Dansk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var Langben Risker,
han ind ad Døren krøb;
det var Vidrik Verlandssøn,
han hannem Hoved kløv.
I Eyrbyggernes Saga fortælles, at en Træl
stilledes paa Loftet over D. med Ordre til, naar
Snorre Gode passerede den, at stikke sit Spyd
saa fast i hans Bag, at det gik ud af hans
Bug. Dette vilde være ugørligt, hvis han ikke
bukkede sig meget dybt ned. I Næsgaarden
(Nørre Skaane, Frilandsmus.) findes i østre Gaard,
bygget 1735, en indre D., hvis Overtræ opr. kun
har været 1,07 m over Tærsklen. Dørflagen
bestod af Bræder ell. Planker i lodret Flugt.
Den ældste, vi ejer i Danmark, er fra
Valthjofsstads Kirke paa Island (12. Aarh.) og bevares
nu paa Nationalmus. Dens Planker er samlede
med 4 Revler, der har affaset Kant og er drevne
ind i Riller af tilsvarende Form, skaarne tværs
over Plankerne (Fig. 2.). Rillen hed Nar (tysk
Narbe). Allerede i den ældre Middelalder var
det Skik at styrke Forsiden paa de tunge
Kirkedøre med Jernbeslag, der optræder sammen med
Jernhængsler (Fig. 3). Ypperlige Eksempler fra
romansk Tid findes især i Sverige, her hjemme
haves en Række sent middelalderlige Fløje,
navnlig fra fynske Kirker, hvor Rummene
mellem Hængselbladene og de vandrette Baand er
beslaaede med Jernbogstaver. To saadanne Fløje
findes paa Nationalmuseet. I Renaissancetiden
naaede man til at gøre de pragtfulde Gitterdøre
uden Træværk, kendte fra adelige Gravkapeller.
Efterhaanden som Snedkerhaandværket
fremmedes, sikredes Dørenes Forside med et System
af Planker. En primitiv Form findes i
Holmstrup Kirkes Vaabenhus. De vandrette Planker
er dekorativt udsavede langs Kanterne. Hvor
disse samles, dannes langs Fugen, hvor de 2
ensskaarne Udsnit mødes, en Tegning af aabne
Figurer, gennem hvilke det underste Lag ses.
Andre Flager fra Tiden om 1500 er samlede
ved Beslag af Træ, idet tildannede og kehlede
Trælister er slaaede paa Plankerne i
regelmæssige Mønstre. Paa Gjørslev og Aagerup Kirkers
D. ses Flager med kassetdannede Rum, der
kunde modtage Prydelser i Udskæring, Vaabner,
Relieffer o. s. v. I Tjæreby Kirke paa Basnæs
Gods er Mønstret ordnet af Lister i Siksak
mellem lodrette Revler (Fig. 4). I de to
sidstnævnte Tilfælde er Hængselbladene anbragte
paa Flagerne under det dekorative Træbeslag og
synlige i dettes Mellemrum. En Form af
træbeslagne Flager har levet til vore Dage og ses
endnu paa Halvflager i gl. Landbygninger
(Fig. 5), Mønstret er her
rudeformet. - Den seneste
Gotik bragte Dørflager
med Fyldinger i
Rammeværk.
Oprindelig bibeholdtes de
træbeslagne Flagers komplicerede
Mønsterværk og fremviste
inden for den ydre, ved et
vandret Tværrammestykke i
2 lige store Hælvter delte
Hovedramme et System af
forbindende Rammeværk,
hvis Hensigt ikke blot var
at fryde Øjet, men havde det
fornuftige Formaal at give
Forbindelserne Styrke. Denne Form er
.anvendt paa begge Fyldinger i Haraldsted
Kirkes D., men lagt paa lodrette Planker (Fig. 6);
virkelige Fyldingsdøre af lgn. Art fandtes i Ribe i
Tiden om 1550. De staaende og de liggende Rum
kunde fyldes med Listeværk og Ornamenter, bl.
hvilke i Gotikkens Tid det saakaldte
Stavværk (Tysk: »Maaswerk«) og Foldværk,
der lignede Tøj lagt i Folder, var almindeligt.
Renaissancens Snedkere optog den midtdelte
Flageramme, dekorerede dens øverste,
undertiden begge dens Fyldinger med Buer, baarne
af 2 Pilastre; oftest var den nederste dog kun
prydet med indrammende Lister (Fig. 7).
I denne Tid anvendtes pragtfulde
Dørindfatninger, dekorerede Stolper,
Søjler og højt opbyggede, tempelagtige
Supraportes (Fig. 7 og 8). Jernbeslagene
indskrænkedes nu til Laasekasser og Hængsler,
som udarbejdedes smukt, de sidste i
gennembrudt ell. slynget Form, Snække- ell.
Bukkehornshængsler, der nu kun bredte sig;
paa Dørflagens Ramme. Med Dørflagen i
Rammeværk er Udviklingen af dens Konstruktion
i Træ afsluttet; Eftertiden har kun varieret de
indre forbindende Rammestykkers Antal og
indbyrdes Stilling. De Fyldinger, denne frembragte,
 |
| Fig. 4. Gotisk Dør (Holmstrup Kirke). |
|
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0695.html
