- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
701

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Navnet E. anvendtes ved en lærd Misforstaaelse om Codex regius - Eddelien, Matthias Heinrich Elias, dansk Maler, (1803-1852) - Edder benyttedes i gl. Dage i Lægevidenskaben i samme Bet. som nutildags Materie (Pus) - Edderkopper (Arachnoldea), den ene af de 4 store Afdelinger, hvori Leddyrene inddeles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i de ældre Digte. I de yngre er dette
anderledes, idet der her findes en Stræben efter at
tage alt med; Overgangene tages nøjagtigt med,
og Samtalerne er lange og vidtløftige. Hertil
svarer Stilen; i de ældre Digte er den kort og
kernefuld; ingen lange Beskrivelser af
Personer ell. Sindstilstande; et eneste Adjektiv
benyttes mesterlig til at stille en Person og dens
Ejendommelighed i den dagklareste Belysning,
til at motivere dens Handlinger ell. give dens
Ord den rette Baggrund. Paa en udsøgt Maade
forstaar Digterne ogsaa at ordne Ordene i en
Sætning ell undertiden gentage et Par Ord i
samme ell. noget ændret Form paa den
virkningsfuldeste Maade; man mærker, hvorledes
de paa hvert Punkt har Herredømme over
Sproget og forstaar at bøje det efter Tanken;
nogen Svulst ell. Unatur findes ikke. I de
yngre Digte er Stilen ikke altid saa rammende.
- Versemaalene kunde heller ikke lægge nogen
Hindring i Vejen; disse er tre Slags (fornyr
ðislag
, ljóðaháttr, málaháttr). Stroferne bestaar
af 8 og 6 Linier, Rimbogstaverne er 2 ell. 3
i hvert Liniepar (2 i 3. og 6. Linie af ljódah.)
og tjente kun til desto bedre at fremhæve de
Ord, Digteren selv vilde betone stærkest.
Linierne er korte og lette, og Versemaalene slutter
sig fortrinligt til Indholdet. Ljóðaháttr
benyttedes til de didaktisk-moralske Digte (Dialoger
og Monologer), de 2 andre til de mere episke
ell. fortællende Kvad; kun eet, Hárbarðsljóð,
er meget formløst, til Dels i ligefrem Prosa. -
Overleveringen af Digtene er tit og mange Gange
meget forvansket, idet Strofer og Strofepartier
er udfaldne; for Sammenhængets Skyld
indsattes saa (særlig i Heltedigtene) Prosastykker,
forfattede i 12. og 13. Aarh. af Samlerne selv.
Paa den anden Side er Linier, Strofer og hele
Stykker ofte indsatte i et Digt (Interpolationer);
navnlig skete dette, naar Indholdet ved sin
delvis remsemæssige Art kunde give Anledning
dertil, ell. hvor noget for længe siden var tabt;
saa mente man at kunne bygge Bro over
Kløften ved at indsætte et Stykke, man mente
passede, og som maaske var det tabte ell. en Del
deraf. (Litt.: Af Udg. nævnes - foruden den
fototypiske Udg. af Codex regius med tilføjet trykt
Tekst - den store Arna-Magn.-Udg. [1787-
1828]; H. Lüning, »Die E.« [1859], med en
særdeles dygtig Kommentar, og med en
Indledning, som dog for det meste er antikveret; S.
Bugge
, »Norræn fornkvæði« (1867), den
første virkelig kritiske Udg. efter Haandskrifterne
med talrige gode Anmærkninger; Sv.
Grundtvig
, »Den ældre E.« [1868 og 1874] med gode
Anmærkninger; K. Hildebrand, »Die Lieder
der älteren E.« [1876, 3. Udg. ved H. Gering,
Paderborn 1912], med et fuldstændig kritisk
Apparat og et senere udarbejdet Glossar af H.
Gering [4. Udg. 1915]; B. Symons, »Die Lieder
der Edda« [Halle 1888-1906] med en
fortræffelig Indledning, hvortil H. Gering’s
»Vollständiges Wörterbuch« [1903]; G. Vigfússon’s
Udg. i Corpus poet. boreale er saa godt som
værdiløs. - Overs.: latinsk i den Arna-Magn.’ske
Udg.; tyske: Brødrene Grimm’s [1815] af
Heltedigtene; H. Gering, »Die E.« [1892], med
Anmærkninger; danske: F. Magnusen,
»Den ældre E.« [1821-23], med Indledning og
Anmærkninger; K. Gjellerup, »Den ældre
E.« (de mytiske Sange) [1895]; O. Hansen,
»Den ældre E.« [1911]; svensk: E. Brate,
»Sämunds E.« [1913]; norsk: Gjessing, »Den
ældre E.« [Kria 1899]. Af særskilte Afh. og Skr
nævnes: E. Jessen, »Ueber die Eddalieder«
i »Zschr. f. deut. Philol.« III; K. Müllenhoff,
»Deutsche Altertumskunde« V; F. Jónsson,
»Oldnorsk og oldisl. Litt. Hist.« I; B. M. Ólsen
og F. Jónsson, »Hvar eru Eddukvæðin
tilorðin?« i »Tímarit hins isl. Bókmenntafjelags«
XV og XVI; A. Heusler, »Heimat u. Alter
der eddischen Gedichte« i »Archiv f. neuere
Spr.« CXVI; G. Neckel, »Beiträge zur
Eddaforschung« [Dortmund 1908]. I øvrigt henvises
til Th. Möbius, Catalogus [1856] og
»Verzeichniss« [1880] samt til Bibliografierne i
»Arkiv f. nord. Filologi«).
F. J.

Eddelien [’ædəli.n], Matthias Heinrich
Elias
, dansk Maler, f. i Greifswalde 22. Jan. 1803,
d. 24. Decbr 1852, kom allerede i sit 16. Aar til
Kbhvn; dansk Indfødsret fik han 1838. I nogle
Aar arbejdede han i Kbhvn som Malersvend;
samtidig studerede han paa Kunstakademiet,
begyndte at udstille 1826 og vandt
Sølvmedaillerne; den mindre Guldmedaille fik han 1833 for
Maleriet »Flugten til Ægypten«, den større
tilkendtes ham 4 Aar senere for »David
opmuntrer Saul ved sit Harpespil«. 1838 fik han -
efter Konkurrence med Adam Müller, der havde
vundet den store Guldmedaille sammen med E.
- Rejsestipendium og drog til Rom, hvor han
til Trods for haardnakket Sygelighed fik
fuldført fl. anselige Arbejder, deriblandt et Par
Altertavler: »Kristus i Emmaus« (Rudkjøbing),
og »Kristus, som velsigner de smaa Børn«
(Kapellet paa Kronborg). Efter sin Hjemkomst fik
han Bestilling paa den maleriske Udsmykning
af Christian IV’s Kapel i Roskilde Domkirke,
tog fat paa Arbejdet og fik Loftsbillederne -
allegoriske Fremstillinger - færdige, men en
Lammelse af højre Arm nødte ham til at
standse; han tog Sommeren 1852 til et tysk
Badested, hvor han døde. E. var en ejendommelig
begavet og dygtig Kunstner; navnlig hans
»David og Saul« interesserer ved et dram. Liv og
god Karakteristik; Figurerne i Roskilde er,
maaske nærmest som Følge af hans
Svagelighed, lidet energiske Arbejder.
S. M.

Edder benyttedes i gl. Dage i
Lægevidenskaben i samme Bet. som nutildags Materie
(Pus), men denne Brug af Ordet har helt
tabt sig.
Lp. M.

Edderkopper (Arachnoidea), den ene af de
4 store Afdelinger, hvori Leddyrene inddeles,
har aldrig et fra Brystet afsondret Hoved, og
Legemet falder, paa ganske enkelte
Undtagelser nær, kun i to Stykker: et Cephalothorax,
bestaaende af de sammensmeltede Hoved- og
Brystsegmenter og i Alm. uden Leddeling, og
en ligeledes som oftest uleddet Bagkrop. Denne
kan endog hos en enkelt Gruppe, Miderne,
smelte fuldstændig sammen med Cephalothorax, i
hvilket Tilfælde Legemet bliver baade
usegmenteret og ikke af delt i større, adskilte
Partier. Leddelingen er stærkest hos
Solpugider og Skorpioner; hos de første af disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free