Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edisonit ansaas tidligere for en særegen (fjerde) Modifikation af Titansyreanhydrid (TiO2) - editio instrumentorum (lat.), Dokumentudlevering, Fremlæggelse af Bevismidler - Edition (lat.), Udgave (af en Bog). - editor (lat.), Udgiver. I Oldtidens Rom den, der foranstaltede de offentlige Lege. - editorial-article eller i dgl. Tale editorial - Edku, By i det nordligste Ægypten, paa Nordsiden af en af Nildeltaets Strandsøer - Edling, Dina, f. Niehoff, svensk Operasangerinde (Mezzosopran), (1854- ) - Edlinger, Josef Georg von, tysk Historie- og Portrætmaler, (1741-1819) - Edlund, Erik, sv. Fysiker, (1819-1888)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturen optrædende Modifikationer (Rutil, Anatas
og Brookit). Nærmere Undersøgelser har vist,
at E. ikke er forsk. fra Rutil.
(N. V. U.). O. B. B.
Edisto [’edistou?], Flod i U. S. A., Stat South
Carolina, opstaar ved Branchville af 2
Kildefloder, strømmer mod Sydøst og Syd og falder
S. f. Charleston med 2 Arme, der danner den
store E.-Island, i Atlanterhavet. Den er 160 km
fra Mundingen sejlbar for store Baade.
H. P. S.
Edith [’i.diþ] (Eadgyth), Navn paa 2
berømte angelsachsiske Kvinder: 1) Datter af
Edvard og Søster til Etelstan, ægtede 929 Otto I,
den senere Konge og Kejser, var uden politisk
Indflydelse i Tyskland, men elsket af sin
Ægtefælle. Hendes Død (946) gjorde et saa stærkt
Indtryk paa Otto, at han fra nu af blev
kirkeligsindet. Deres Børn var Liudolf og Liutgard. -
2) Edvard Confessor’s Dronning, Datter af
Godwin Jarl, beherskede i Reglen sin svage Mand;
skønt hun var ydmyg af Væsen og gavmild mod
Kirker og Klostre, tvivlede man om hendes
sædelige Renhed. Hendes Broder Toste Jarls
Fald var hende en stor Sorg, og i det hele var
hendes sidste Aar lidet lykkelige. E. døde
1075.
H. O.
editio instrumentorum (lat.),
Dokumentudlevering, Fremlæggelse af Bevismidler, er et
Udtryk, der benyttes i Civilprocessen ved
Omtalen af den Pligt, som paahviler den, der
bevislig sidder inde med et Dokument af Bet. for
en Sags Oplysning, til at fremlægge dette, naar
han dertil opfordres. Er det en af Parterne,
der besidder Dokumentet, maa han komme frem
med det, selv om det er i Strid med hans egen
processuelle Interesse, idet han i
Vægringstilfælde udsætter sig for, at Retten efter
Omstændighederne lægger hele Modpartens Fremstilling
af, hvad Dokumentet formentlig indeholder, til
Grund for Paadømmelsen. Er det en
Trediemand, der er Besidder deraf, betragtes og
behandles hans Udleveringspligt efter Regler,
svarende til Reglerne om Vidnepligt.
Retsplejeloven af 11. Apr. 1916 indeholder i sit Kap. 28
Regler om Parternes og Trediemands
Forpligtelse til at fremlægge synbare Bevismidler
under en civil Proces.
E. T.
Edition (lat.), Udgave (af en Bog).
editor (lat.), Udgiver. I Oldtidens Rom den,
der foranstaltede de offentlige Lege.
editorial-article [edi’tå.rjə£-’a.ətik£] eller i
dgl. Tale editorial, i det eng. Bogtrykkersprog
Betegnelse for Bladenes ledende (»skudte«)
Artikler.
E. S-r.
Edku, By i det nordligste Ægypten, ligger
ved Jernbanelinien fra Alexandria til Rosette
og paa Nordsiden af en af Nildeltaets
Strandsøer, der er opkaldt efter den.
C. A.
Edling [e.d-], Dina, f. Niehoff, svensk
Operasangerinde (Mezzosopran), f. 14. Novbr
1854 i Kristianstad. 1872 blev hun Elev af
Konservatoriet i Sthlm, hvor Julius Günther var
hendes Lærer i Sang. 1876 debuterede hun paa
Operaen som Adina i »Elskovsdrikken«, senere
som Alice i »Robert« og Pamina i
»Tryllefløjten«. Men det er dog navnlig Roller som Anna
i »Jægerbruden«, Mignon og Carmen, der
karakteriserer hendes ualmindelig livfulde dramatiske
Temperament og indtagende Personlighed. 1883
optraadte hun som Medlem af det sthlm’ske
Operaselskab paa det kgl. Teater i Kbhvn. 1882
var hun blevet gift med Ingeniør Edling i
Upsala, og 1892 opgav hun sin Stilling ved
Operaen.
S. L.
Edlinger [’e.tleŋər], Josef Georg von,
tysk Historie- og Portrætmaler, f. 1741 i Graz,
d. 1819 i München. Han virkede en Tid som
Hofmaler i Bayern. E. har malet en stor
Mængde Portrætter, gode i Farven, ærlige i
Opfattelsen. Han var overhovedet en selvstændig
Kunstner, og hans Portrætkunst hører til dette Fags
bedste Ydelser i Beg. af 19. Aarh.
A. Hk.
Edlund [’e.dlund], Erik, sv, Fysiker, f. 14.
Marts 1819 i Nerike, d. 19. Aug. 1888. Skønt
Faderen, der var Bonde, sad i temmelig smaa
Kaar, fik E. Lov til at følge sin Lyst til Studier
og kom 12 Aar gl i Skole i Örebro. 1840 blev
han Student i Upsala, hvor han 1845 tog
Doktorgraden. Kort efter blev han Docent i Mekanik
ved Universitetet, og 1847-49 gjorde han paa et
Stipendium en Udenlandsrejse. I Leipzig kom
han sammen med W. Weber, der fik megen
Indflydelse paa E.’s Studier, som fra nu af især
samlede sig om Elektricitetslæren. Kort efter
at E. var kommet hjem, udnævnte det svenske
Videnskabsakademi ham til sin Fysiker, og i
denne Stilling, der snart fik Titel af et
Professorat, virkede han med stor Energi til sin Død.
1854-75 var han tillige Fysiker ved
Telegrafvæsenet. 1851 blev E. Medlem af Vetenskaps
Akademien i Sthlm, 1858 af Vet. Societeten i
Upsala og senere af fl. a. lærde Selskaber, hvoraf
kan nævnes Videnskabernes Selskab i Kbhvn
(1867), Videnskabsakademiet i Petrograd (1870)
og Société française de physique (1884).
De fleste af E.’s talrige Arbejder har
Elektriciteten til Genstand. Hans første betydelige
Arbejde paa dette Omraade er hans
Undersøgelse af Lovene for den saakaldte Ekstrastrøm,
der opstaar, naar en elektrisk Strøm sluttes
ell. afbrydes (1848). Senere fulgte Bestemmelsen
af Induktionsstrømmes Varmeudvikling (1864),
om Elektricitetens Gennemgang gennem Luft
(Buelys, elektrisk Gnist, Strøm gennem
fortyndet Luft), om Termoelektricitet (1869) og fl.
beslægtede Emner. Megen Diskussion vakte hans
Arbejder over Unipolarinduktion og hans
derpaa grundede Lære om Nordlyset og den atm.
Elektricitet. For et Arbejde om de to
sidstnævnte Fænomeners Oprindelse (1884) fik han af
det fr. Videnskabsakademi en Pris paa 3000 frc.
Hans Elektricitetsteori, i hvilken den elektriske
Strøm anses for en Strøm af Æter og det
tomme Rum for en god Leder, har dog ikke
kunnet opretholdes. 1855 beskrev han et nyt
Telegrafapparat, hvormed der samtidig kunde
telegraferes i modsatte Retninger gennem
samme Traad. Det blev prøvet 1854-55 paa
svenske Telegraflinier, hvor det dog ikke vandt
Indgang. - Bl. hans ikke-elektriske Arbejder
maa nævnes hans meteorologiske Undersøgelser,
hans Studier over Havisens Dannelse og over
Varmefænomener ved Strækning af Metaltraade.
Hans Mening blev jævnlig æsket i svenske
Undervisningsspørgsmaal, og han var med blandt
Grundlæggerne og de første Ledere af Sthlm’s
Højskole. 1872 valgtes han til Medlem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
