- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
720

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edinburgh Review, eng. Tidsskrift for Litteratur og Politik - Edinger, Ludwig, tysk Nerveanatom, (1855- ) - Edingtonit, se Zeolitter. - Edinol, det saltsure Salt af Metaamido-Ortho-Oxybenzylalkohol - Edirne, se Adrianopel. - Edison, Thomas Alva, amer. Opfinder, (1847- ) - Edisonit ansaas tidligere for en særegen (fjerde) Modifikation af Titansyreanhydrid (TiO2)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

antog det en afgjort politisk Farve og blev
Whig-Partiets Hovedorgan. E. R. vakte lige fra
Beg. betydelig Opsigt. Dets Kritik var mere
omfattende og højere anlagt end Forgængernes,
saa at det maa siges at have indledet en ny
Æra i den periodiske Kritik i England. Dets
Indflydelse baade som litterært og politisk
Organ har overgaaet ethvert andet eng.
Tidsskrifts; dets Artikler, der var og fremdeles er
anonyme, udmærkede sig særlig ved en uvant
Dristighed, ved Vid og glimrende Stil. Blandt
Tidsskriftets Medarbejdere til forsk. Tider kan
nævnes: Brougham, Scott, Carlyle, Macaulay.
I politisk Henseende staar Tidsskriftet nu paa
det liberal-unionistiske Standpunkt. Det
udkommer nu i London med 4 Hæfter om Aaret.
K. F.

Edinger [’e.deŋər], Ludwig, tysk
Nerveanatom, f. 13. Apr. 1855 i Worms, blev Dr. med.
1876, senere Docent ved den medicinske Klinik
i Giessen og Direktør for det neurologiske
Institut i Frankfurt a. M. 1883. Ved
Undersøgelse af Farvereaktionerne paa Mavesækkens
Slimhinde viste E., at Mangelen af Saltsyre
ikke var et sikkert Kendetegn paa Mavekræft.
E.’s væsentligste litterære Arbejder er
»Beiträge zu vergleich. Anat. des Gehirns« (1887-
98), »Vorlesungen über den Bau der nervösen
Centralorgane« (hidtil 7 Udgaver), »Aufsätze
über Nervenendigungen und solche über die
Magen- und Darmschleimhaut«, optagne i »Arch.
f. mikroskop. Anat.«, 1887-89.
J. S. J.

Edingtonit, se Zeolitter.

Edinol, det saltsure Salt af
Metaamido-Ortho-Oxybenzylalkohol, er et gulgraat, i Vand
letopløseligt Pulver, der anvendes i Fotografien
til Fremstilling af Fremkalderbade.
C. E. A.

Edirne, se Adrianopel.

Edison |’edisən], Thomas Alva, amer.
Opfinder, f. i Milan, Ohio, 11. Febr 1847. Hans
Moder havde været Lærerinde og gav ham nogen
Undervisning, indtil han 12 Aar gl fik Plads som
Avisdreng paa en Jernbane. Her fik han
Smag for Læsning og begyndte tillige
at gøre kem. Forsøg; men efter et Uheld,
han havde med disse, maatte han
holde op med Kemien. Senere fik han
Eneret paa Avissalg paa Banen, og han
begyndte nu ogsaa selv
sammen med fire Hjælpere at sætte og trykke
Grand Trunk Herald, som han solgte sammen
med de andre Blade. Snart begyndte han tillige
at gøre Forsøg med Telegrafi, og en
Stationsforstander, hvis Barn E. havde reddet fra at
blive overkørt af Toget, lærte ham
Telegrafering. I nogle Aar rejste han som Telegrafist i
de forenede Stater og Kanada; han fik
efterhaanden stor Øvelse i Faget, men holdt dog
mere af at studere Elektricitet og gøre Forsøg.
Fra den Tid skriver sig hans Opfindelse af en
»Translatør« til automatisk Overførelse af et
Telegram fra en Traad til en anden, og 1864
begyndte han at arbejde med Dobbelttelegrafi,
hvor han dog først 1872 fik Held med sin
Opfindelse. I Mellemtiden havde han faaet en
højere Stilling ved en Telegrafstation i Boston,
og 1871 kom han til New York, hvor han
opfandt en Tryktelegraf til Anvendelse ved
Børsen. For selv at fabrikere sine Apparater
oprettede han et stort Værksted i Newark (New
Jersey), hvor han blev til 1876, da han flyttede
til Menlo Park i samme Stat. Fra nu af
anvendte han hele sin Energi paa Opfindelser og
vandt snart Verdensry som »Troldmanden i
Menlo Park«. Han udviklede sin
Duplekstelegraf til samtidig at kunne sende fire ell. seks
Telegrammer gennem samme Traad, og midt
i 1870’erne kom han ind paa Arbejder over
Lydforstærkning og Lydgengivelse, der bl. a.
satte Frugt i Opfindelsen af Mikrofonen
ell. Kultelefonen, der ved sin Anvendelse
som Taletelefon, efter at Bell 1876 var kommet
frem med Høretelefonen, har bidraget mægtig til
Telefoniens Udvikling. Det maa dog erindres,
at E. her havde en Forgænger i Tyskeren Reis, og
at fl. a. Opfindere (Hughes, 1878 f. Eks.) næsten
samtidig konstruerede Kultelefoner til Brug
sammen med Bell’s Telefon. Dog er E. vistnok
den første, der har erkendt Kullets Fortrin her.
Fra samme Tid skriver sig den Opfindelse, der
vel maa betragtes som hans genialeste, nemlig
Fonografen, paa hvis Anvendelse og
Udvikling han siden har arbejdet meget. I Slutn. af
1870’erne vendte han sig til Udviklingen af den
elektriske Glødelampe. Her ligesom
i Telegrafien (smlg. Edlund) arbejdede han
parallelt med andre, der til Dels, hvad selve
Opfindelsen angaar, endog var komne forud for
ham; men kan E. end ikke kaldes Glødelampens
Opfinder, er han dog den, der først har
fremstillet et praktisk Anlæg af denne Art Belysning og
med stor Energi ført Opfindelsen ud i Livet
paa en Tid, da mange tvivlede om dens Nytte.
1880 fik han en Glødelampefabrik i Gang, og
1881 kunde han møde paa Paris-Udstillingen
med en stor Samling Lamper, der dreves af
en E.-Dynamo. E.-Selskaber har siden udnyttet
hans Patenter paa disse Lamper i Europa og
Amerika, men Stridigheder om Patentretten har
givet Anledning til vidtløftige Processer. - Af
E.’s seneste Opfindelser maa nævnes hans
Apparater til Fremstilling af levende Billeder, og
hans Akkumulator, paa hvilken han har ofret
mange Aars Arbejde, men som dog ikke har
formaaet at fortrænge Bly-Akkumulatoren.
(Litt.: Dickson, Life and inventions of E.
[New York 1895]; Kenyon, E., The
Telegraph-Boy who became a great Inventor
[London 1896];
Jones, E., sixty years of an inventors life
[London 1907]; Helge Holst, »Opfindernes Liv«
[II, Kbhvn 1915]).
K. S. K.

illustration placeholder
T. A. Edison.


Edisonit ansaas tidligere for en
særegen (fjerde) Modifikation af Titansyreanhydrid
(TiO2), af hvilket man kender tre forsk., i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free