- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
730

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Confessor (Bekenderen), angelsachsisk Konge 1042-66, - Edvard Martyr, angelsachsisk Konge 975-78 - Edvin, Konge af Northumberland (616-33) - Edwards, - 1) Amelia Blandford, eng. Forfatterinde og Ægyptolog (1831-92) - 2) Matilda Barbara Betham-E., (1836- ) - Edwards, Edwin, eng. Raderekunstner, (1823-1879) - Edwards, Henry Sutherland, eng. Forf.,(1828- ) - Edwards, Jonathan, amer. Teolog og Filosof (1703-58)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Trone. Ved et Krigstog (1052) tiltvang
Godwin og hans Søn Harold sig deres tidligere
Magt, og nu maatte de Fremmede forlade
England; ikke desto mindre var Grunden allerede
lagt til Normannernes Indtrængen, som fandt
Sted kort efter E. C.’s Død. Skønt E. C. var
ivrig Jæger, havde han dog mest Sans for
Gudstjeneste og Klosterliv; det hed sig, at han
levede med sin Hustru som med en Søster. Men
han var en yderst svag Konge, og da han døde
(5. Jan. 1066), havde Harold Godwinsøn, som
nu blev hans Efterfølger, allerede længe været
den egl. Landestyrer. E. C. er berømt som den
Konge, der har bygget Westminster-Abbedi.
(Litt.: Freeman, History of the Norman
Conquest
, II [2. Udg., London 1870]).
H. O.

Edvard Martyr, angelsachsisk Konge
975-78, ældste Søn af Edgar, blev bekæmpet af et
oprørsk Parti, som vilde indsætte hans Broder
Ethelred (den Raadvilde), men støttet af
Ærkebiskop Dunstan. Paa Foranstaltning af sin
Stifmoder Elfrida blev han snart myrdet. Ved hans
Grav i Shaftesbury sporedes Jærtegn, og han
blev derfor æret som Martyr.
H. O.

Edvin [’ed-], Konge af Northumberland (616
-33), ægtede Ethelburga, Datter af Ethelbert,
den første kristne Konge i Kent (625). Med den
kristne Dronning fulgte den rom. Missionspræst
Paulinus, som nu blev Biskop i York og stemte
E. for Kristendommen, saa at han, efter at have
sikret sig sine Høvdingers Tilslutning, lod sig
døbe (627) og fik sit Land kristnet. E. indtog
Stillingen som Bretwalda, og hans Styrelse skal
have været lykkelig. Dog kom han til sidst i
Kamp med Kong Penda af Merkia og faldt i
Slaget ved Hathfield.
H. O.

Edwards [’edwədz], 1) Amelia
Blandford
, eng. Forfatterinde og Ægyptolog
(1831-92), har skrevet Romaner, Rejsebeskrivelser
og lærde Afh. om det gl. Ægypten. Hun var
medvirkende ved Stiftelsen af Egypt
Exploration Fund
og blev Æresdoktor ved
Columbia-Univ. (New York) for sine ægyptologiske
Studier. Af hendes Romaner er de bedste
Debenham’s Vow (1870) og Lord Brackenbury (1880).
Hendes Studier over Ægypten udkom 1891 med
Titlen Pharaos, Fellahs and Explorers og
desuden i hendes maaske mest skattede Bog A
Thousand Miles up the Nile
(1877). Flere af
hendes Romaner er overs. paa Dansk og Norsk.
Hendes Kusine 2) Matilda Barbara
Betham-E.
, f. 1836 i Westerfield (Suffolk),
har udg. en Række Romaner, af hvilke Kitty
(1869) kan nævnes som en af de bedste, samt
en Række Skildringer af fr. Natur og Liv:
Home Life in France (1905); Literary Rambles
in France
(1907).
(C. K.). I. O.

Edwards [’edwədz], Edwin, eng.
Raderekunstner, f. 6. Juli 1823 i Suffolk, d. smst. 15.
Septbr 1879. Han var 37 Aar gl, da han opgav
en betydelig Sagførerpraksis for at hengive sig
til Kunsten, gjorde en Studierejse til Tyrol og
rejste derefter til Paris, hvor han under
Indflydelse af Fantin Latour o. a. begyndte at
male og radere; først malede han Akvareller,
senere Oliebilleder, af hvilke Gainsburry Lane
vakte Opsigt, da det 1877 var at se i Londons
Akademi; det roses navnlig for sin klare,
alvorlige Holdning og den udmærkede
Karakteristik af den engelske Klippekysts ejendommelige
Lysvirkninger; nu tilhører det m. fl. af hans
Malerier Tate Gallery. Mest kendt er E. dog som
Raderer, i hvilken Egenskab han var meget
produktiv (376 Bl.) og viste overordentlig
Dygtighed. Hans Billeder af gotiske Domkirker er
gennemgaaende af ægte monumental Virkning,
hvilket delvis ogsaa gælder om hans Suite Old
Inn’s of England
og om hans Kystpartier. Hans
Illustrationer af Wordsworth og Longfellow
sættes i England højt.
S. M.

Edwards [’edwədz], Henry Sutherland,
eng. Forf., f. 1828, opholdt sig som
Korrespondent til Times i en Række Aar i Rusland
og Polen og samlede sine Iagttagelser i The
Russians at home
(ny Udg. 1879), The Polish
captivity
(2 Bd, 1863) og The private history of
a Polish insurrection
(1865). Under den
fr.-tyske Krig 1870-71 var han ligeledes
Korrespondent til Times, idet han fulgte med de tyske
Hære. 1874 udgav han The Germans in France
og udtalte sig heri lidet venlig imod Tyskerne.
Endvidere rejste han i Tyrkiet og skrev The
slavonian provinces of Turkey
(1876). Men
desuden har man fra hans Haand dels Romaner,
The three Louisas (1866) og Malvina (1871), dels
Skr, vedrørende Musikkens Historie, The
history of the Opera
(2 Bd 1862), The life of
Rossini
(1869), Rossini and his school (ny Udg.
1899), The lyrical drama (1881), The
Primadonna, her history from the 17. to the 19.
century
(1888).

Edwards [’edwədz], Jonathan, amer.
Teolog og Filosof (1703-58). Kun 19 Aar gl blev
han Præst for en lille presbyteriansk Menighed
i New York, 2 Aar senere Lærer ved Yale
College
, og 1727 blev han Hjælpepræst hos sin
Bedstefader, Stoddard, i Kongregationalisternes
Menighed i Northampton, Massachusetts, ved
hvilken Menighed han blev ved Bedstefaderens
Død kort efter. Han øvede her en stor
Gerning; men den strenge sædelige Tugt, han
paalagde Medlemmerne af sin Menighed, i
Forbindelse med hans bestemte Hævdelse af, at kun
den, som var genfødt i Aand og Sandhed, kunde
faa Adgang til Nadverbordet, vakte stor
Modstand mod ham, og han nedlagde sit Embede
1750. Det flg. Aar tog han mod et Kald til at
være Præst i Stockbridge, hvor han foruden at
betjene en Menighed skulde drive Mission bl.
Indianerne. 1757 blev han kaldet til Forstander
for Princeton College, men døde faa Maaneder
efter at have tiltraadt sin ny Stilling. E. var
en meget frugtbar Forf., han efterlod mere end
1400 Manuskripter, af hvilke fl. endnu ikke er
udgivne. Han var en selvstændig Tænker, der
altid gik sine egne Veje. Hans Teologi var
calvinistisk, men han frygtede ikke for at korrigere
Calvin. Hans kendteste Værk er: A treatise on
the Freedom of the Will
(1754), hvor han stærkt
fremhæver, at Villien er Kausalitetsloven
underkastet. Efter hans Død udkom et andet af hans
Hovedværker: The history of Redemption (1774).
Han dannede en hel teol. Skole, som endnu
tæller mange Tilhængere ved de amer. Univ.
(Litt.: J. E.’s Works, udgivne med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free