Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eisenberg, By i Hertugdømmet Sachsen-Altenburg, ligger paa en Højde mellem Saale og Elster - Eisenburg, ung. Vas, Komitat i det vestljge Ungarn - Eisenerz, By i Kejserdømmet Østerrig, Prov. Steiermark, ved den nordlige Fod af Erzberg - Eisenhut, Ferenz (Franz), ung. Maler, (1857-1903) - Eisenlohr, August, tysk Ægyptolog, (1832-1902) - Eisenmenger, August, østerr. Maler, (1830-1907) - Eisenmenger, Johan Andreas, tysk jødefjendsk Forf., (1654-1704) - Eisenstadt (magy. Kis-Marton), By i det vestlige Ungarn, Komitatet Odenburg - Eisenstein, Ferdinand Gotthold Max, tysk Matematiker, (1823-1852) - Eiserfeld, Fabrikflække i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 5 km SSV. f. Siegen - Eisfeld, By i det tyske Hertugdømme Sachsen-Meiningen, ved Werra - Eisleben, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger 11 km SØ. f. Mansfeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-1707 var E. Hovedstad i et Hertugdømme
Sacbsen-E.
G. Ht.
Eisenburg [’a^izənburk], ung. Vas, Komitat
i det vestlige Ungarn, grænser mod V. til
Steiermark. Det er 5474 km2 med (1910) 435793 Indb.,
deraf 43,5 % Magyarer, 26,9 % Tyskere, 3,7 %
Kroater. 76 % af Befolkningen er rom.-kat.,
21,8 % protestantisk, 2,2 % Jøder. Terrainet er
fladt og Jordbunden meget frugtbar.
Hovedstaden er Steinamanger (ung. Szombathely).
Komitatet har Navn efter den lille By E. (ung.
Vasvár).
G. Ht.
Eisenerz [’a^izənærts], By i Kejserdømmet
Østerrig, Prov. Steiermark, ligger 745 m o. H.
ved den nordlige Fod af det 1534 m høje
Erzberg ved Jernbanelinien Hieflau-E. og
E.-Vordernberg (c. 2500 Indb.). Det er en
meget vigtig Bjergværksby paa Jern fra det
rige Erzberg, der allerede skal være bearbejdet
i Romertiden og aarlig leverer c. 15 Mill. metr.
Centner Jernmalm (Jernspat). NV. f. E. ligger
Slottet Leopoldstein ved den vilde, men herlig
liggende Leopoldsteiner See.
G. Ht.
Eisenhut [’a^izənhut], Ferenz (Franz),
ung. Maler, f. 1857 i Német-Palánka i Ungarn, d.
1903 i München. I sidstnævnte By fik han sin
Uddannelse (under Diez) og virkede. Han har
især malet Orientbilleder; hans Kunst er
repræsenteret i Münchens ny Pinakotek og i
Budapests Mus.
A. Hk.
Eisenlohr [a^izənlo.r], August, tysk
Ægyptolog, f. 6. Oktbr 1832 i Mannheim, d. 23. Febr
1902 i Heidelberg. Efter at have studeret
Teologi og tillige Naturvidenskaberne, fortrinsvis
Kemi, i hvilket Fag han 1860 tog Doktorgraden
i Heidelberg, anlagde han her en Farvefabrik, men
fortsatte ved Siden heraf sine Studier med Iver.
Han arbejdede sig saaledes først ind i det
kinesiske og begyndte snart efter Studiet af den
ægypt. Hieroglyfskrift. Han kom her i
Forbindelse med Chabas i Chalon og med Heinrich
Brugsch, der begge hjalp ham paa mange
Maader. 1869-70 besøgte han Ægypten og blev
derefter antaget til Redaktør af en Del af
Bädecker’s Rejsehaandbog over Ægypten, der
udkom 1891. 1872 udgav E. i »Zeitschrift für
ägypt. Sprache« en tysk Oversættelse af Ramses
III’s store Papyrus, som længe ejedes af Mr.
Harris i Alexaudria, og som nu findes i British
Museum. I London studerede han ogsaa den
mat. Papyrus, af hvilken Museets Direktion
laante ham et udmærket Faksimile, som han
uden videre tillod sig at udgive sammen med
sine i øvrigt meget værdifulde Studier over det
mærkelige Aktstykke: »Ein mathematisches
Handbuch der alten Aegypter« (1877). 1872 blev
han ekstraord. Prof. i Ægyptologi i Heidelberg
og 1885 Professor.
V. S.
Eisenmenger [’a^izənmæŋər], August,
østerr. Maler, f. 1830 i Wien, d. 1907 smst.
E. gennemgik fra 1856 Rahl’s Skole og fik sit
Præg her. Han har udført en Mængde
Monumentalmalerier i Wien o. a. St.; i Østerrigsk
Mus., i Parlamentsbygningen, i Musikforeningens
Hus i Wien (Loftsbilleder i Voksfarve),
Vægbilleder i Slottet Hörnstein m. v.
A. Hk.
Eisenmenger [’a^izənmæŋər], Johan
Andreas, tysk jødefjendsk Forf., f. 1654 i
Mannheim, d. 1704, studerede østerlandske Sprog i
Amsterdam og blev her saa oprørt over en
Rabbiners Angreb paa Kristendommen og tre
Kristnes Overgang til Jødedommen, at han
besluttede i et Skr. at samle alle Jødernes
Domme om den kristne Lære og andre religiøse og
moralske Spørgsmaal, for derved at modarbejde
dem. 1693 blev han Registrator i det badenske
Kancelli og 1700 Prof. i Heidelberg. Hans Skr.
»Entdecktes Judenthum« blev trykt i Frankfurt
1700, men ikke udg., fordi Jøderne udvirkede
et kejserligt Forbud derimod; de vilde ogsaa
afkøbe E. Skriftet, men hans Arvinger solgte det
senere til Kong Frederik I af Preussen, som
1711 lod det trykke i Königsberg. Først 1740
udgaves det frankfurtske Oplag. E.’s Skrift hviler
paa Studiet af over 200 jød. Skr og opregner
alle Rabbinernes Udfald imod Kristendommen
og alle deres krasse Læresætninger, men gør sig
skyldig i grove Misforstaaelser og Fordrejelser.
Det bruges dog stadig som Rustkammer af
Antisemitterne.
E. E.
Eisenstadt [’a^izən∫tat] (magy.
Kis-Marton), By i det vestlige Ungarn, Komitatet
Ödenburg, ved Jernbanen Pressburg-Ödenburg,
ligger omgivet af Vinhaver ved Leitha-Bjergenes
sydøstlige Fod. Den har en Valfartskirke (med
Haydn’s Gravmæle), to Klostre, en
Militærrealskole og c. 2000 Indb., mest tyske. I E. findes
et Slot, tilhørende den gl. adelige Slægt
Esterhazy; her opbevares værdifulde Samlinger og
et Arkiv, der bl. a. Indeholder Haydn’s
musikalske Efterladenskaber.
G. Ht.
Eisenstein [’a^izən∫ta^in], Ferdinand
Gotthold Max, tysk Matematiker, f. 1823 i
Berlin, d. 1852 smst., blev 1847 Privatdocent ved
Univ. i Breslau; 1852 optog Berlin-Akademiet
ham som Medlem. Han har i Crelle’s Journal,
»Monatsberichte der Berliner Akademie« og
Nouvelles annales de mathématiques offentliggjort en
Række betydelige Afh. om Talteori og elliptiske
Funktioner; en Samling af disse Afh. med en
meget rosende Fortale af C. F. Gauss er udg.
i 1 Bd under Titlen »Mathematische
Abhandlungen« (1847) af G. Reimer.
Chr. C.
Eiserfeld [’a^izərfælt], Fabrikflække i
Preussen, Prov. Westfalen, ligger 5 km SSV. f. Siegen.
(1910) 5678 Indb. E. har Tilvirkning af Jernvarer,
Chokolade og Sukker.
G. Ht.
Eisfeld [’a^isfælt], By i det tyske
Hertugdømme Sachsen-Meiningen, ligger 378 m o. H.
ved Werra og er Knudepunkt paa Jernbanen
Eisenach-Lichtenfels. (1910) 4439 mest luth.
Indb., et gl. Slot og nogen Industri.
G. Ht.
Eisleben [’aisle.bən], By i Kongeriget
Preussen, Prov. Sachsen, ligger 11 km SØ. f.
Mansfeld mellem Harzens østligste Udløbere, 118-
182 m o. H., ved Jernbanen Halle-Blankenheim.
(1910) 24629 mest luth. Indb. E. driver en
betydelig Bjergværksdrift paa Kobber, Sølv o&
Kalisalte samt Tilvirkning af Tobak, Salpeter,
Potaske og kem. Præparater. Ogsaa
Handelsgartneriet og Frøhandelen er betydelige. Der
findes i E. talrige Minder om Luther, som er født
og død her. Hans Fødehus brændte 1689 med
Undtagelse af det underste Stokværk, men blev
atter opbygget ved private Bidrag 1693 og
indrettet til Friskole for fattige Børn; ogsaa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
