Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 807 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejendomsskyld. Statsskat, der indførtes ved den store Skattereform af 15. Maj 1903 - Ejer Bavnehøj, Danmarks højeste Punkt, 172 m, ligger i Nørrejylland, 7 km SV. f. Skanderborg - Ejerdir Gøl (Egerdir), Alpesø i Lilleasien i Vilajetet Konia ved Nordfoden af det lyciske Taums - Ejerlag, Ejerlav ell. Ejerskab, undertiden ogsaa Bylag, det retlig ordnede Landsbysamfund i Jordfællesskabets Dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden Statens og de fleste kommunale
Ejendomme, Skoler, Hospitaler, Biblioteker og
Museer, Gymnastik- og Forsamlingshuse.
Finansministeren kan dernæst fritage velgørende
Stiftelser o. a. almennyttige Institutioner, og inden
for visse Grænser kan Skattefrihed gives til
Udtørringsarbejder, Hedeopdyrkning m. m. Alle
de hernævnte Ejendomme sættes i E., selv
om de er fritagne for Skat; undtagne fra
Vurderingen er derimod a) Gesandtskabshoteller,
der tilhører fremmede Stater, b) Jernbaner,
Havne og Kanalanlæg samt c) Kirker og
Kirkegaarde.

De lokale Vurderinger foretages af
Vurderingsraad, der bestaar af en Formand (valgt af
Finansministeren) og to menige Medlemmer,
valgte i Kbhvn af Borgerrepræsentationen og i
Landets øvrige Kommuner af Kommunernes
Bestyrelse. Som Overinstans virker
Overskyldraadet, der bestaar af en Formand samt 8
Medlemmer, af hvilke Formanden og 4 Medlemmer
vælges af Kongen og to af hvert af de to Ting.
Paaanke kan ske af Finansministeren,
Vurderingsformanden samt de Skattepligtige.

E. traadte i Kraft 1. Juli 1904. Efter Loven af
1903 skulde Omvurdering foregaa første Gang
efter 5 Aar, senere efter 10 Aars Forløb; efter
Loven af 1915 skal Vurdering finde Sted 1916
og derefter hvert 3die Aar, og den ubebyggede
Grund skal særskilt vurderes.

E. udgjorde ved de to første Vurderinger af
1904 og 1909, udtrykt i Mill. Kr:

	Samlet Skyldværdi
	1904	1907	Stigning i Procent
Hovedstaden (Kbhvn og Frederiksberg	1484	1724	16,2
Provinsbyerne	818	964	17,8
Landdistrikterne	3056	3422	12,0
Hele Landet	5358	6110	14,0

E. indbragte Staten 1914-15 6206000 Kr. Den
kommunale Skattelov af 15. Maj 1903 indførte
E. til Kommunerne. Herefter skulde E. paa
Landet efterhaanden træde i St f. de kommunale
Hartkornsskatter, fra 1905 udredes saaledes 1/5,
fra 1910 2/5, fra 1915 3/5, fra 1920 4/5 og fra 1925
5/5 af Skatten paa faste Ejendomme efter E.
Dette gælder baade om Sogne- og
Amtskommunerne. I Byerne bevaredes de bestaaende
Grundskatter, men Loven af 1903 gav dog Byerne
en ny Indtægtskilde derved, at E. (1,1 ‰)
kunde forhøjes saa meget, at den for 1904-05
blev lige saa høj som den nu ophævede
Statsbygningsafgift, og det overskydende Beløb
tilfalder da Kommunerne, der fremtidig er
berettigede til at opkræve Skatten med den nævnte
Promille. En Del af Købstæderne har dog ikke
benyttet sig af denne Ret til at paalægge E.
Kbhvn’s Kommune kan i Stedet vælge, at
forhøje E. til 2,3 ‰. 1913-14 indbragte E. i
Kbhvn 1169000 Kr, Frederiksberg 118000 Kr og
Provinsbyerne 749000 Kr. 1912-13 gav Skatten
et Udbytte for Sognekommunerne af 4812000 og
for Amtskommunerne af 3285000 Kr.

Efter L. af 22. Decbr 1915 bemyndigedes
Indenrigsministeriet til, efter Indstilling fra
Kommunalbestyrelsen for Kbhvn og Købstæderne, at
foretage en til de forandrede Fradragsregler
svarende Forøgelse af Promillen for E. til Stat
og Kommune.
C. T.

Ejer Bavnehøj, Danmarks højeste Punkt,
172 m, ligger i Nørrejylland, 7 km SV. f.
Skanderborg, Aarhus Amt, Vor Herred, Ovsted
Sogn; paa Toppen, hvorfra der er en meget
vid Udsigt, staar Generalstabsmærke og en lille
Granitsten med Aarstallet 1847, det Aar, da
Højden første Gang blev maalt; ligeledes findes der
en stærkt ødelagt Gravhøj. Hidtil havde
Himmelbjerget været anset for Landets højeste
Punkt. Bavnehøjen selv er Statsejendom; et tæt
ved liggende Punkt paa Højdedraget,
Lindbjerg, er knap 2 m lavere; paa Højdedraget
ligger Danmarks højestliggende Kirke, Ovsted
Kirke.
H. W.

Ejerdir Gøl (Egerdir), Alpesø i
Lilleasien i Vilajetet Konia ved Nordfoden af det
lyciske Taums, har omtr. Form af et Ottetal
med Længderetning fra N. til S., 72 km², 90 km
i Omkreds, ligger i en Højde af 900 m, mod
S., Ø. og V. omgivet af mørke, skovklædte
Højder, fra hvilke den modtager talrige Tilløb. Ved
dens sydlige Bred ligger Byen E. (5000 Indb.),
næsten skjult i Poppelplantninger og Haver.
E. har fersk Vand. Den har intet synligt Afløb;
dog er det rimeligt, at den gennem en
underjordisk Kanal sender en Del af sit Vand til
Floden Aksu, der udspringer i Bjergene V. f.
Søen.
(C. C. C.). M. V.

Ejerlag, Ejerlav ell. Ejerskab,
undertiden ogsaa Bylag, var Betegnelsen for det
retlig ordnede Landsbysamfund, saaledes som
det bestod i Jordfællesskabets Dage. E.’s
Ordning hvilede ikke paa alm. Lovforskrifter, men
paa Skik og Brug og særlige Aftaler i den
enkelte By og kunde derfor være ret forsk. de
forskellige Steder. Dog genfindes næsten overalt
en Række fælles Træk. Vort Kendskab til den
beror foruden paa de Rester, der
undtagelsesvis har holdt sig ned til vor Tid, i det
væsentlige paa Landsbyvedtægterne fra 17. og 18. Aarh.
Der er dog ingen Tvivl om, at den er meget
ældre og allerede har eksisteret i Middelalderen,
men hvorledes den opr. er fremkommet, og
naar den har antaget den Skikkelse, hvori vi
kender den, kan ikke angives med Sikkerhed.
Visse Elementer er vel lige saa gamle som selve
Jordfællesskabet, men andre har aabenbart først
udviklet sig i senere Tid. E.’s Selvstyre og
Tvangsmyndighed over dets enkelte Medlemmer
var saaledes mindre fremtrædende paa
Landskabslovenes Tid (Beg. af 13. Aarh.), end de
blev i Tiden efter Reformationen, og ogsaa
Oldermandsembedet kan skyldes en yngre
Retsdannelse (jfr endvidere, hvad der ndf. vil blive
bemærket om Forholdet til Gilderne).

E. bestod af samtlige Gaardmænd i Landsbyen
(Bymændene, Ejerne, Granderne). Kun de var i
den fulde Besiddelse af alle Medlemsrettigheder,
baade de økonomiske og Retten til at deltage i
Styrelsen, hvorimod Husmændene, der først
efterhaanden fik større Bet., kun havde mere
begrænsede Rettigheder. Den øverste
Myndighed inden for E. tilkom Bymændenes
Forsamling, der kaldtes med en Række forsk. Navne,
Bystævne, Gadestævne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>