- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekstase (gr.) er en Tilstand af »Henrykkelse«, i hvilken Sjælen er ligesom bortrykket fra Legemet - Ekstemporale (lat.), en skriftlig Udarbejdelse, som en Discipel maa udarbejde uden Forberedelse - ekstemporere (lat.), holde et Foredrag paa Stedet: ex tempore, og uden Forberedelse, improviserende. - ekstensibel (lat.), som kan udstrækkes, forlænges; udvidelig. - Ekstension (lat.), Udvidelse, Omfang, Udstrækning - ekstensiv (lat.), udstrakt, udbredt, omfattende, virkende udadtil, i Modsætning til intensiv. - ekstensivt Landbrug betegner Overgangen fra Nomadedriften til en mere regelmæssig Bearbejdelse af Jorden - Ekstensorer, se Muskler. - Eksteriør (fransk), det ydre, det udvortes - ekstern (lat.), ydre, udenfor værende; fremmed. - Eksternat, Skoler og Undervisningsanstalter, hvis Elever bor uden for selve Anstalten - eksterritorial (lat.), se Eksterritorialitet. - Eksterritorialitet, i Folkeretten: at en Person ell. Ting inden for en Stat ikke er underkastet dens Jurisdiktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremkaldes, men indtræder spontant, tyder den mere
paa sygelige Tilstande; saaledes hos Paulus (2.
Korr. 5, 7; 12, 2-4; Gall. 4, 13, 14), de talrige
religiøse Ekstatikere i Middelalderen,
Swedenborg og i vor Tid Louise Lateau o. a. For den
sidstes Vedk. er E. paaviselig kun en særlig Form
af det hysteroepileptiske Anfald, og da hendes
Tilstand i de væsentlige Punkter stemmer med
Beskrivelserne af de middelalderlige religiøse
E., tør man slutte, at ogsaa disse har været
af samme Natur. Meget komplicerede og
vanskelige at bestemme er de ekstaselignende
Tilstande, Mellemformer af Autohyphose og
Hysteri, som ofte iagttages hos de moderne
Trancemedier (se Trance). (Litt.: Ennemoser,
»Geschichte der Magie« [Leipzig 1844]; Perty,
»Die mystischen Erscheinungen der
menschlichen Natur« [1.-2.. Bd, 2. Opl. Leipzig 1872];
Richer, Études cliniques sur la grande
hysterie
[Paris 1885]; Buhl, »De messianske
Forjættelser« [Kbhvn 1894]; Lehmann, »Overtro og
Trolddom«, IV [Kbhvn 1896]).
Alfr. L.

Ekstemporale (lat.), en skriftlig
Udarbejdelse, f. Eks. i et fremmed Sprog, som en
Discipel maa udarbejde uden Forberedelse og
Hjælpemidler. I det hele ogsaa Øvelser, der
foretages uden Forberedelse, ex tempore, som
naar der dikteres en Discipel en Tekst, som
denne da umiddelbart maa oversætte og
nedskrive i et andet Sprog.
Cl. W.

ekstemporere (lat.), holde et Foredrag paa
Stedet: ex tempore, og uden Forberedelse,
improviserende.
Cl. W.

ekstensibel (lat.), som kan udstrækkes,
forlænges; udvidelig.

Ekstension (lat.), Udvidelse, Omfang,
Udstrækning.

Ordet E. bruges i Lægevidenskaben om 1)
Udstrækning ell. Udretning af et bøjet Lem, den
Bevægelse, der som Regel udføres ved alle som
Ekstensorer (Strækkemuskler) betegnede
Muskler, altsaa Modsætningen til Bøjning, Fleksion.
Det er især ved Led med Hængselsbevægelse, at
Benævnelsen benyttes, saaledes ved
Fingerledene, Albue, Knæ, naar disse Led »rettes ud«,
ogsaa ved Hoften taler man om E.; derimod er
Betegnelsen E. saavel som Fleksion mindre
anvendelig ved Skulderleddet (her taler man om
Ab- og Adduktion). Ved Haanden kan E. føres
saa vidt, at Haandleddet bøjes opad; dette
kaldes da Hyperekstension (Overstrækning) ell.
ogsaa Dorsalfleksion (Rygbøjning). Ved Foden
er Betegnelsen E. lidt vanskelig at anvende;
thi da Foden normalt staar i Dorsalfleksion,
bliver altsaa Strækning af Foden en Bevægelse,
der udføres med Bøjemusklerne, men bliver
ikke desto mindre en E., her dog som
Modsætning til Dorsalfleksionen. Ligeledes bliver
Bagoverbøjning af Ryggen en Bevægelse udført med
Ekstensorerne. - 2) Den »Strækning«, som
udføres paa en Legemsdel ved anden Person ell.
ved Hjælp af Apparater og Maskiner, kaldes
alm. E., men burde maaske hellere betegnes
som Distraktion. Den anvendes f. Eks. for at
bringe Brud ell. Forvridninger i den rette
Stilling. Den anvendes ogsaa ved Betændelser af
Led for at bringe dem i Ro.
Ekstensionsbehandlingen af Ledsygdomme har haft varme
Forkæmpere i Volkmann (Halle) og Sayre (New
York) og spiller stadig en stor Rolle imellem
vore kirurgiske Hjælpemidler.
E. A. T.

ekstensiv (lat.), udstrakt, udbredt,
omfattende, virkende udadtil, i Modsætning til
intensiv.

ekstensivt Landbrug betegner Overgangen
fra Nomadedriften til en mere regelmæssig
Bearbejdelse af Jorden. Det forudsætter mere
fæstnede Ejendomsforhold og en tættere
Befolkning. Det udnytter imidlertid ikke Jorden ved
rationel Benyttelse, det hverken bevarer ell.
beriger ved Tilførsel af Gødning og Dybkultur
dens Frugtbarhed, men det er en Rovdrift, der
tærer paa Jordens naturlige Kraft. Under
ekstensiv Drift benytter og forbruger Landmanden
for en væsentlig Del Bedriftens egne Produkter,
Kapitalanvendelsen er kun ringe, og
Produkternes Behandling er mindre omhyggelig og
rationel end ved den intensive Drift.
H. H-I.

Ekstensorer, se Muskler.

Eksteriør (fransk), det ydre, det udvortes.
Læren om E., Bygningslæren, skildrer
Dyrelegemets sammensatte Maskineri saavel som
de enkelte Bygningsdeles Bet. baade i og for sig
og som Led i det hele. Den paaviser Dyreartens
Bygningsejendommeligheder sammenlignede med
andre nærstaaende Slægter - den alm.
Bygningslære -, og inden for Arten skildrer den
de enkelte Individers personlige
Ejendommeligheder - den særlige Bygningslære. Den
paapeger Forbindelsen mellem Livsvirksomheden
og Dyrets Bygning og anskueliggør den sidstes
Bøjen sig efter den første.
H. H-l.

ekstern (lat.), ydre, udenfor værende;
fremmed.

Eksternat (af lat. extérnus = den, som er
udenfor, kommer udefra) kaldes saadanne
Skoler og Undervisningsanstalter, hvis Elever bor
uden for selve Anstalten. De fleste Skoler er
indrettede som Eksternater, for at Eleverne
under Opvæksten kan være under Forældrenes
Forsorg og i Hjemmet komme i Berøring med
Livets vekslende Former. - Eksterner
kaldes Eleverne paa saadanne Skoler samt de,
der modtager Undervisning i en
Opdragelsesanstalt (med Internat), men som bor uden for
Skolen.
Fr. Th.

eksterritorial (lat.), se
Eksterritorialitet.

Eksterritorialitet [’æks-] (lat.) betegner i
Folkeretten det Forhold, at en Person ell. Ting,
som befinder sig inden for en Stats Territorium,
dog ikke er underkastet Statens Jurisdiktion. E.
betyder en Indskrænkning i Statens normale
Territorialhøjhed, der strækker sig til alt, hvad
der findes paa Territoriet, til Personerne u. H. t.,
om de er Fremmede ell. Indfødte, og til Tingene
u. H. t., hvem de tilhører. Naar denne
Territorialhøjhed ikke opretholdes i alle Forhold og
navnlig ikke over for visse officielle
Repræsentanter for fremmede Stater, naar de kommer
ind paa Territoriet, er det ikke, som ofte
antaget, en nødvendig Konsekvens af Staternes
Uafhængighed ell. overhovedet et Udslag af en
alm. folkeretlig Retsgrundsætning (dette
Synspunkt vilde føre til videregaaende Resultater,
end i Praksis anerkendt), men Aarsagerne er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free