- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Vogn med Heste og Tilbehør. - 2) (Søv.) en milit. uddannet Afdeling af Mandskabet i fremmede Mariner - Ekvipageafdelingen (Søv.), det Personel, der med Ekvipagemesteren som Chef udfører de ham underlagte Arbejder - Ekvipagemester (Søv.), Chef for Ekvipageafdelingen og Stabschef hos Chefen for Orlogsværftet - ekvipere (fr.), forsyne med det nødvendige, udstyre - ekvivok (fr. équivoque), tvetydig, slibrig, uanstændig. - Ekwall, - 1) Emma Amalia, sv. Genremalerinde, (1838- ) - 2) Knut Alfred, sv. Tegner og Genremaler, (1843-1912) - Ekzem (gr.) kaldes en akut eller kronisk, i Reglen kløende og vædskende Hudsygdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2) (Søv.) en milit. uddannet Afdeling af
Mandskabet i fremmede Mariner, hvor
Betegnelsen E. nærmest svarer til vore Korps
(Artillerikorps, Matroskorps etc.). I den russ. Marine
haves en Garde E., der danner
Stambesætningen til de kejserlige Yachter m. m. I den
danske Marine anvendes E. som Fællesbetegnelse
for det Ekvipagemesteren underlagte Personel
og det Materiel, som dette anvender ved
Udførelsen af de under »Ekvipagemester« nævnte
Arbejder paa Orlogsværftet, hvor E. mere
populært ogsaa kaldes »Flaaden«.
H. E.

Ekvipageafdelingen [-’pa.sjə-] (Søv.), det
Personel, der med Ekvipagemesteren som
Chef udfører de ham underlagte Arbejder. E.
bestaar af 1 Værftsløjtnant, der er Løjtnant i
Søofficerskorpset, 1 Brandmester, 3
Værftsformænd og indtil 100 Værftsarbejdsmænd. Under
E. hører endvidere Orlogsværftets Politi, i alt
33 Mand.
H. E.

Ekvipagemester [-’pa.sjə-] (Søv.), en ældre
tjenstgørende Søofficer, som Regel en
Kommandør, der er Chef for Ekvipageafdelingen og
Stabschef hos Chefen for Orlogsværftet, hvor
han leder Bevogtnings-, Sikkerheds- samt
Polititjenesten. E. har her desuden Ansvaret for
Skibenes Forhaling og Fortøjning og anviser dem
Kajplads. Endvidere udarbejder han
Driftsplanen for Ekvipagens Arbejder. Navnet E.
stammer fra Sejlskibsperioden, hvor han ledede
Ekviperingen af Skibene og havde Kommandoen
over hele det Personel, der udførte dette
Arbejde og senere udkommanderedes med
Skibene. I 17. Aarh. var E. faktisk den Ledende paa
det daværende Orlogsværft, Bremerholm. En
Tid lang bestyredes Holmen af en Over-E.,
der væsentlig havde samme Myndighed som
nutildags Chefen for Orlogsværftet.
H. E.

ekvipere (fr.), forsyne med det nødvendige,
udstyre. Det tilsvarende Hovedord er
Ekvipering, deraf atter
Ekviperingshandel.

(Søv.) e. et Skib er at udruste det til
Togt, hvilket for Marinens Skibes Vedk.
foregaar paa Orlogsværftet og i tidligere Tid var
et meget omfattende Arbejde, da Skibene ved
Kommandoens Strygning blev tømte for alt Gods
og blev lagte op (desarmerede). Nutildags ligger
alle de Skibe, der er i Linien, omtr. ekviperede,
selv om Kommandoen ikke er hejst.
H. E.

ekvivok (fr. équivoque), tvetydig, slibrig,
uanstændig.

Ekwall [’e.kval.], 1) Emma Amalia, sv.
Genremalerinde, f. i Säby 18. Jan. 1838. E., som
studerede 1865-70 ved det sv. Kunstakademi
og der fik kgl. Medaille 1871, har malet talrige
Genrebilleder med hjemlige, hyggelige Motiver.

2) Knut Alfred, sv. Tegner og
Genremaler, ovenn.’s Broder, f. i Säby 3. Apr. 1843,
d. 16. Apr. 1912 ved Jönköping. Efter
Uddannelse paa Sthlm’s Akademi 1860-66 rejste han
1869 til Tyskland og arbejdede som Illustrator
i München, Leipzig og Berlin, hvor han slog sig
ned til 1885, da han tog fast Stade i sit
Fædreland. I Tyskland fandt hans Kunst, der snart
blev meget germaniseret i Opfattelse og
Fremstillingsmaade, venlig Modtagelse. Hans Lune
og Fortællertalent har opnaaet de bedste
Resultater i Illustrationsgenren (Tegnervirksomhed
for »Illustr. Zeitung«, »Ueber Land u. Meer« og
»Gartenlaube«, »Ny illustr. tidning« m. v.). Hans
Illustratorevner følger ham, baade som Styrke
og Mangel, i hans Genremalerier, der ofte i
Karakteristik og Malemaade gaar meget paa
Overfladen: »Ti Minutters Ophold i en
Banestations Restaurant«, »Dækspassagerer i Storm«,
»Berlins Brandkorps«, »Moder med sit Barn før
Badet« (1877, Sthlm’s Nationalmus.) og »Det gl.
Par«, som i meget minder om hans Lærer Ludw.
Knaus, m. v. Hans Tegninger til »Frithiofs
Saga« (12 Tegn., 1880) blev med deres ret
sødlige Romantik overordentlig populære. 1885
malede han Kæmpebilledet »Vikings Kamp med
Järnhös«.
A. Hk.

Ekzem [æg’se’m] (gr.) kaldes en akut eller
kronisk, i Reglen kløende og vædskende
Hudsygdom, der viser sig som en overfladisk
Hudbetændelse (Hudkatarr) under Form af røde,
skallende ell. mere og mindre vædskende
Hudflader, ofte dækkede med smaa, ophøjede
Knuder ell. Papler ell. med vædske- og
materiefyldte Smaablærer. Sædvanligvis forøges
Betændelsen og Udslættet yderligere ved
Kradsning ell. anden Irritation og kan fra
begrænsede Partier udbrede sig vidt omkr., ja kan
til sidst indtage næsten hele Huden (universelt
E.); der er stor Tilbøjelighed til at trække i
Langdrag, saa Sygdommen bliver kronisk og kan
vare aarevis, undertiden hele Livet.

E. viser sig i øvrigt under meget forsk. ydre
Former, betingede dels af Forskelligheder i
Tilfældenes Natur og Aarsager, dels af de
Lokaliteter paa Huden, som angribes, og der opstilles
derfor et stort Antal Underafdelinger af denne
Sygdom. Det er derfor særdeles vanskeligt at
give en skematisk Fremstilling af Sygdommens
Forløb og endnu mere af dens Behandling, og
ingen Hudsygdom kræver til sin Erkendelse og
Helbredelse mere Individualisering og mere
Erfaring fra Lægens Side end denne, den
hyppigste Hudlidelse.

Aarsagerne til E. er dels indvendige, dels
udvendige. Af de første er den vigtigste en vis
Disposition, der findes stærkest udtalt i den
tidligste Barnealder og i Oldingealderen, hos
skrofuløse Individer og undertiden hos saadanne
med Tilbøjelighed til Gigt og Reumatisme ell.
til Fordøjelsesforstyrrelser, hos Folk med sart
Hudsystem ell. med stærk Fedtudvikling og
Svedsekretion, endelig undertiden medfødt i
Familier og Slægter. Ogsaa lokale Sygdomme, som
Aareknuder paa Benene, disponerer til E. paa
de tilsvarende Hudpartier. Af »udvendige
Aarsager kan nævnes alle Slags Irritamenter, som
Kløe og Kradsning, stærk Varme, Vand og
Fugtighed i Overmaal, hvorfor adskillige
Professioner, som f. Eks. Vaskevirksomheden,
specielt disponerer til E. Dernæst er sikkert
Tilstedeværelsen af Parasitter, Bakterier og
mikroskopiske Svampe i Huden særdeles ofte
Aarsag især til de mere ell. mindre tydelig
ringformede, skællende Former, til mange E. i
Haarbunden og de pustuløse, materiefyldte
Stadier. Skønt Sygdommen egl. ikke regnes for
smitsom fra Person til Person, vil det dog i
slige Tilfælde være rigtigt at iagttage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 03:24:41 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0886.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free