- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - emenda (nylat. og ital., fr. amende), Pengebod, Bøde. e. saxonica, Penge, der betales til Afværgelse af Straf. - emendere (af lat. emendare), rette, berigtige, forbedre. Emendation, Rettelse, Berigtigelse, Forbedring - Emeraldin, d. s. s. Aldehydgrønt. - Emergenser (lat.) (bot.) er sværere Haardannelser, som opstaar ved Delinger i de under Overhuden liggende Cellelag - Émeric-David, Toussaint Bernard, fr. Kunsthistoriker (1755-1839) - emeritus (lat.: udtjent), der opr. betegnede en udtjent rom. Soldat - Emersion (lat.), et Himmellegemes Udtrædelse af et andets Skygge - Emerson, Ralph Waldo, amer. Forf., (1803-1882)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


emenda (nylat. og ital., fr. amende),
Pengebod, Bøde. e. saxonica, Penge, der betales til
Afværgelse af Straf.

emendere (af lat. emendare), rette,
berigtige, forbedre. Emendation, Rettelse,
Berigtigelse, Forbedring, emendánda, det,
der skal rettes.

Emeraldin, d. s. s. Aldehydgrønt.

Emergenser (lat.) (bot.) er sværere
Haardannelser, som opstaar ved Delinger i de under
Overhuden liggende Cellelag, og som under
deres Fremvækst hæver Huden med sig i Vejret;
f. Eks. Tornene hos Rosen og Brombær, de
lange Kirtelhaar paa Solduggens Blade,
Sporehusene hos Padderokke, Støvsækkene og
Æggets Kerne. (Se Blastem, Blomst, Æg).
V. A. P.

Émeric-David [em’rik-da’vid], Toussaint
Bernard
, fr. Kunsthistoriker (1755-1839).
E., som var fra Aix, men 1791 kom til Paris,
har skrevet fl. for sin Tid gode, efter hans Død
genoptrykte Værker, som Peinture au
moyenâge
, La peinture moderne og La sculpture
française
.
A. Hk.

emeritus (lat.: udtjent), der opr. betegnede
en udtjent rom. Soldat, anvendes nu nærmest
som Betegnelse for en Præst ell. Professor, der
p. Gr. a. Svagelighed ell. Alder er traadt ud af
Kirkens ell. Univ.’s Tjeneste.
Cl. W.

Emersion (lat.), et Himmellegemes
Udtrædelse af et andets Skygge (f. Eks.
Jupitermaanerne) ell. dets Fremtræden ved Randen af en
Klode, som har bedækket det. Se
Stjernebedækning.
J. Fr. S.

Emerson [’eməsən], Ralph Waldo, amer.
Forf., f. i Boston 25. Maj 1803, d. i Concord 27.
Apr. 1882, hørte til en Slægt, der i fl.
Generationer havde været Præster. Faderen døde 1811,
og hans Enke sad da tilbage med fl. Børn
under 10 Aar og uden synderlige Midler.
Sammen med sine Brødre fik E. dog en fortrinlig
Opdragelse og blev 1817 immatrikuleret ved
Harvard Univ. Efter at have afsluttet sine
Studier drev han i nogle Aar Skolevirksomhed, men
blev 1829 kaldet til Præst ved de unitariske
Kirker i Boston; men allerede tre Aar senere opgav
han sit Embede, fordi han ikke mente med god
Samvittighed at kunne forrette Gudstjenesten og
havnlig ikke uddele Alterens Sakramente. I
sin Afskedsprædiken, der handler netop om
dette og er den eneste af hans Prædikener,
der findes optaget i hans Værker, siger han, at
»den formelle Religions Dage er forbi«. Den
religiøse Autoritets Kilde laa i Menneskets egen
Sjæl, ikke i noget udenfor, og alle religiøse
Formler blev da noget ganske ligegyldigt. Den
intentive Fornuft er den højeste Autoritet, thi
denne er en Influks af Guddommen i vor Sjæl,
og fra den kastes alt Lys over Tingene, og vi
forstaar, at vi er intet, men Lyset alt. I Sjælens
højeste Øjeblikke og særlig i Samliv med
Naturen føles denne Berøring mellem den enkelte
Sjæl og det Absolutte (Guddommen), og da,
siger E., bliver jeg som et »gennemsigtigt
Øjeæble. Jeg er intet; jeg ser alt; Strømmene fra
den guddommelige Verdenssjæl
gennemstrømmer mig, jeg er et Fnug af Gud«. Deraf E.’s
stærke Hævdelse af Menneskets Ret og Pligt til
fri Udfoldelse og hans sikre Tro paa
Menneskenaturens uendelige Muligheder for at udvikle
sig til det højeste. »Hægt din Vogn til en
Stjerne« er en af hans Leveregler. Straks efter
sin Embedsfratrædelse drog han paa en Rejse
til Europa, hvor han i England besøgte
Wordsworth, Coleridge, Landor og Carlyle, der blev
hans nære Ven. Efter sin Hjemkomst slog han
sig ned i den lille By Concord, hvor han levede
Resten af sit Liv optaget af sin Virksomhed som
filos. Forf. og meget søgt Foredragsholder.
Concord var Centret for den religiøs-humanitære
Bevægelse i amer. Aandsliv, der kaldes
»Transscendentalismen«, og som havde modtaget
Impulser fra mange forsk. Sider, fra tysk Filosofi
(Kant, Fichte, Schelling), fra fr. (Fourier), fra
eng. (Coleridge og Carlyle). Var Concord
Bevægelsens Mekka, blev E. dens Profet, om han
end forholdt sig noget skeptisk over for dens
mest utopiske Udslag som Brook-Farmforsøget.
En Tid var han sammen med Margaret Fuller
Redaktør af Bevægelsens Tidsskrift The Dial
(1840-44), der øvede betydelig Indflydelse og
bidrog til at udvide og højne Amerikas
aandelige Horisont. I Kampen mod Slaveriet gav
Bevægelsen sin mest praktiske Indsats. I The
Dial
og senere i The Atlantic Monthly, der først
udkom 1857 under Redaktion af J. R. Lowell,
offentliggjorde E. en betydelig Del af sine
Spekulationer over den menneskelige Natur. 1836
udkom hans første betydelige Arbejde Nature,
som Carlyle kaldte »Grundlaget og Grundplanen,
hvorpaa De kan bygge alt, hvad det er Dem
givet at bygge af stort og sandt«. Derefter
fulgte Man thinking og Literary Ethics (1838),
The Method of Nature (1841), Man the Reformer
(1844). 1848 holdt han i England en Rk.
Foredrag bl. a. over Emnet: The Mind and Manners
of the nineteenth Century
. 1850 udkom
Representative Men, 1856 English Traits - hans
Oplevelse og Iagttagelse af den eng. Folkekarakter
-, som Carlyle betegner som værd alle de
Bøger, Ny-England havde skrevet om Moderlandet,
1860 The Conduct of Life, 1870 Society and
Solitude
, 1876 Letters and social Aims. Ind imellem
udkom fire Samlinger Essays (1841, 44, 70, 71)
og to Digtsamlinger Poems (1847) og May-Day
and other Poems
(1867). E. er langt fra at være
nogen systematisk Tænker. Hans store
Indflydelse skyldtes maaske mindre den Lære, han
prædikede, end det Sind, hvori hans Tanker
groede. - E.’s Værker er udgivne i 2 Bd
(London 1866, ny Udg. Boston 1870), i 5 Bd
(Boston 18S2), i 11 Bd ved J. E. Cabot (London

illustration placeholder
R. W. Emerson.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free